torsdag den 25. april 2013

Man må jo prioritere...

Tak for alle kommentarerne på gårsdagens dilemma. 

Jeg er glad for dem, for I fortæller næsten alle at den løsning jeg har valgt ikke er helt i skoven. Den løsning, der var den eneste rigtige i mit eget hovede, da jeg havde beskrevet dilemmaet.,


Jeg er opvokset i meget rationelle omgivelser, hvor det følelsesmæssige normalt ikke har været en fuldgyldig partner i beslutningsprocesser.

Det har ind imellem givet mig nogle vældige problemer i forhold til væsentlige beslutninger, når jeg har forsøgt at foretage dem på et intellektuelt/rationelt grundlag.


Men jeg er bestemt blevet bedre til at lade hjertet (ikke hjernen) råde. Hvis man vælger den følelsesmæssigt rigtige løsning, kan alt det "fornuftige"/rationelle/praktiske stort set altid løses efterfølgende.
(Og hvis de ikke kan? Så har man tilgodeset sit følelsesmæssige behov for valg af løsningen, og kan derefter sikkert få løsningen justeret, så den kan gennemføres)


Fjumret beskrivelse? Den er ellers velment!


Datteren skal have lige den kjole, der præcis passer hende. 
Med stjerner i øjnene og det hele! 
Jeg vil se mit yngste, lille barn ligne dronningen af Saba, i en grad så alle andre visner totalt ved siden af hende...


Jeg har aldrig selv stået hvid brud. Vi var mere til fløjlsbukser, mælkedrengestof og rådhus dengang (begge gange.....) jeg blev gift. 
Og ham jeg lever på polsk med nu (på 10. år) får jeg vist heller aldrig hevet til et alter - og kan ikke rigtig forstille mig selv i hvid, brusende brudekjole.

Dagens billede er af verdens skønneste svigersøn, naboens minigraver og den 1½ års, der har lært at sige TRAKTOR. 
Dermed har de to prioriteringerne helt på plads!





6 kommentarer:

  1. Dejligt at du har fundet løsningen på dit problem og har ladet hjertet beslutte. Som du skriver så findes der nok også en rationel løsning, når den første beslutning er taget - god weekend herfra :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er allerede på fredag, vi skal til Vejle og kigge - uuuuuhhhh!
      Jeg glæder mig!

      Slet
  2. Det er jeg sikker på er den løsning, I alle bliver allergladest for - og nu kommer alle de andre forberedelser :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Heldigvis står de selv for det meste.
      Jeg spekulerer indtil videre ikke så meget, men er da begyndt at overveje bryllupskagefigurerne.....
      Bruden har nogle ret bestemte idéer, men man må kunne snige lidt sygeplejerske/anlægsgartner ind - og katten og barnet....

      Slet
    2. De får en af de flotteste bryllupkager i rigets historie, men jeg er forholdsvis sikker på, at vi får et billede af den at se, når tiden er inde :-)

      Slet
  3. Uh det er så spændende.....
    Jeg bifalder din løsning på dilemmaet!!

    spændende tid, med forberedelser, du har foran dig. Glæder mig til at kigge med!!

    SvarSlet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...