lidt Memory Lane

Kl. 05 i morges opgav jeg dynen for denne gang.
Rigtigt læst, kl 05!
Jeg er endda stadig frisk som bare f...., har ikke engang sovet til middag!

Jeg er (igenigenigen) syg, denne gang forkølet/influenzaagtigt. HOSTER!
Det var hosten der vækkede mig....


Kjolebillederne i går fik mig til at tænke på en konfirmation, jeg var til for 18 år siden. 
Dengang hvor Dolly Parton var speciel, hverken overhalet af Linse eller Anni. 

En af gæsterne (af hunkøn - hun var ikke en dame!) ved konfirmationen havde fået lavet brysterne større kort forinden.

Det var der ingen, der kunne være i tvivl om. 
Kvinden var iført en lille, stram sort sag, med en slags balkon foroven, hvor 'patienterne' var nødtørftigt under kontrol bag et rækværk af noget blonde. 

Skulle de to voluminøse (altså 'patienterne') være sprunget udover balkonkanten, ville vist samtlige selskabets herre helt sikkert straks stå klar til at assistere med at forsøge at indfange de undvegne. 
Hvis de da ikke liiiiige i samme øjeblik helt sykront ville blive MEGET involverede i en helt nødvendig, uopsættelig samtale med deres respektive fruer/kærester.

Og så til en konfirmation i et forsamlingshus på landet......



Hun var ikke en rigtig dame!
Nej, for hun snød mig.
Hun bestilte en festsang hos mig, og fik den endda rettet temmelig meget til - men penge så jeg aldrig nogen af.
Det er første og sidste gang, jeg er blevet snydt for betaling for en sang, og jeg har ellers skrevet mange.
Skriver slet ikke for tiden, så få ikke nogen idéer!

En dag serverer jeg nogle smagsprøver. 
Skal jo have musen vækket og få poesiens blå blomst foldet ud inden datteren og svigersønnen..........................................

Åh forresten: Jeg har omsider fået puttet lidt på min "kragekreaside". 
Alt for lidt, synes jeg egentlig......
Måske fordi jeg stadig fjumrer imellem to pc'er, med noget på den ene og noget på den anden...

Kjoler til brudens mor med flæsekanter

Brudens moar skal også klædes standsmæssigt, så jeg drog på netsurfing for at få idéer.

Inden billederne vil jeg lige gøre opmærksom på at jeg hverken er helt ung, særlig syleslank, eller kan gå i højhælet fodtøj.... og så er jeg næsten hysterisk angst for at fryse om skuldrene 
Befinder mig klart bedst i mine daglige klude og sandaler.

Hjælp, åh hjælp, hvad skal jeg dog stille op?

(og herfra er det rent, flippet billedspam) (nu er du advaret) (går du videre er det på eget ansvar) (alle billederne er 'lånt' via en googlesøgning efter "kjole brudens mor") (prøv selv):

 

Passer til et bryllup blandt græske guder på Olympen. Droppet.

Synes måske ikke lige, den passer til en "brudens mor".
Og vil ikke løbe risikoen for at datteren dropper mig af julegavelisten forever....
Droppet

Aaarrrrrhhhhh... Babylyserød og mig.... Droppet

Jeg har altid lært at kun bruden må komme i hvidt. Droppet

  

Bæ Beigefarvet natkjole med smykker?
Den kunne tage gnisten fra selv brudgommen (var den så endda gennemsigtig)
Droppet

"Hvad tøj havde din mor på til dit bryllup?"
"Hun var i sæk og aske af grå satin"
Droppet.

Hvorfor kommer jeg til at tænke på Alexis fra "Dollars"?
Droppet

Teksterne er ofte noget specielle.
Denne kjole beskrives fx således:
Skeden Sweetheart nr. Talje & Princess Sømmene Cap Ærmer Long Brudens mor
Jeg vil ikke iføre mig nogen skeden kjole - droppet!

Og her så man så lige mor komme svansende hen over det dugvåde græs til festteltet i haven.
I arbejdssandalerne!
Droppet

Hvis hun her skal forestille at være mor til en brud,
tvivler jeg på at bruden selv er ovre den kriminelle lavalder.
Droppet

Vi skal jo også passe på, det hele ikke bliver for morsomt
Droppet

En krydsning af Jacqueline Kennedy og Cruella DeVille?

Så hellere den ægte vare, Cruella selv!

Her ankommer så sømanden og jeg i vores stiveste puds
til datterens bryllup.

 Ahem......

Jeg må hellere bede den unge dame om hjælp. 
Meget er hun vant til, men Cruella DeVille, badesandaler og blå shorts tror jeg måske kunne være lidt på den gale side af grænsen....
(Jeg får heller aldrig sømanden lokket i det outfit!)

sommeren nærmer sig.....

Lærken er kommet.
Viben er kommet
Stæren er kommet.
Fasanerne råber efter hinanden rundt om huset.
Solsorten lægger æg på datterens terrasse.
Anemonerne er kommet.
Påskeliljerne er kommet.

Og så er der lige hende herunder, med nogle af de hundehår der fulgte med fra det arme dyrs øjenbryn.  
Altså fra hundens øjenbryn....

5 mm "stor", denne gang så jeg den hurtigt.
Så heldig er jeg (hunden, kattene) langtfra altid.

Det er ikke alle sommersymptomer, der vækker udelt glæde ;-(

Man må jo prioritere...

Tak for alle kommentarerne på gårsdagens dilemma. 

Jeg er glad for dem, for I fortæller næsten alle at den løsning jeg har valgt ikke er helt i skoven. Den løsning, der var den eneste rigtige i mit eget hovede, da jeg havde beskrevet dilemmaet.,


Jeg er opvokset i meget rationelle omgivelser, hvor det følelsesmæssige normalt ikke har været en fuldgyldig partner i beslutningsprocesser.

Det har ind imellem givet mig nogle vældige problemer i forhold til væsentlige beslutninger, når jeg har forsøgt at foretage dem på et intellektuelt/rationelt grundlag.


Men jeg er bestemt blevet bedre til at lade hjertet (ikke hjernen) råde. Hvis man vælger den følelsesmæssigt rigtige løsning, kan alt det "fornuftige"/rationelle/praktiske stort set altid løses efterfølgende.
(Og hvis de ikke kan? Så har man tilgodeset sit følelsesmæssige behov for valg af løsningen, og kan derefter sikkert få løsningen justeret, så den kan gennemføres)


Fjumret beskrivelse? Den er ellers velment!


Datteren skal have lige den kjole, der præcis passer hende. 
Med stjerner i øjnene og det hele! 
Jeg vil se mit yngste, lille barn ligne dronningen af Saba, i en grad så alle andre visner totalt ved siden af hende...


Jeg har aldrig selv stået hvid brud. Vi var mere til fløjlsbukser, mælkedrengestof og rådhus dengang (begge gange.....) jeg blev gift. 
Og ham jeg lever på polsk med nu (på 10. år) får jeg vist heller aldrig hevet til et alter - og kan ikke rigtig forstille mig selv i hvid, brusende brudekjole.

Dagens billede er af verdens skønneste svigersøn, naboens minigraver og den 1½ års, der har lært at sige TRAKTOR. 
Dermed har de to prioriteringerne helt på plads!

Dilemma...

Datteren og svigersønnen skal giftes i sommer. :-D


De er meget unge (22 og 23), med hus, bil, barn (og kat), og formår at få en faglært indkomst + hendes SU til at ligne en million. Det kan de kun gøre, fordi de er rigtig gode til at prioritere i det daglige.

De har hverken lyst eller råd til at brænde en formue af på den helt store skuefest.
Der er lagt et budget som kræver at de søger fornuftige løsninger hele vejen igennem.


Mor her er bestemt ikke millionær (og bliver det aldrig), men har dog for tiden flere penge på kistebunden end nogensinde før (og siden - den tilstundende pensionisttid bliver ikke kun dans på roser) - og vil forfærdelig gerne supportere de unge mennesker et stykke af vejen. Så lidt håndører er der da faldet af.
Det er også et spørgsmål om prioritering.

Men nu er både barnet og jeg havnet i et dilemma: kjolen!

Ingen af os synes, det er rimeligt at spendere en formue på et skrud, der kun kan forventes at blive brugt én gang (den kan ikke engang genbruges som dåbskjole, vi har et næsten 70 år gammel familieklenodie liggende). 

Men hun har jo drømme alligevel, den bette.....

Hun har hos Lilly.dk fundet den, hun tror/håber er drømmekjolen. 

40% nedsat, fordi det er en model fra sidste år, men stadig væsentligt over hendes budget.

Hvad gør dog en MOAR med én datter i den situation????? 

(og her er så en laaaang periode med LARMENDE tavshed)

Foreløbig har vi aftalt en tid til prøvning hos Lilly i Vejle. 

Maveskindet er ikke hvad det var, efter graviditet og et gedigent vægttab, så hun er nødt til at se kjolen på for at kunne vurdere om hun kan bære den. 

Ellers må det være stedet hvor hun kan få en kompetent vejledning i hvad der er bedst til hende.

Dilemmaet kommer ind, hvis det bare er den helt rette kjole, som bare truer med at sprænge det ret stramme budget.

I kloge koner (og mænd): Hvad ville I gøre????

Velfærdssamfund?????????

Jeg plejer i høj grad at undgår reklamer af enhver art, også her på siden.

Men vil alligevel bede jer læse dette, om en slags sagsbehandling i dagens Danmark. 
Den grusomste af slagsen, jeg nogensinde har hørt om.

Det her kan Frederiksberg kommune (og Danmark) simpelthen ikke være bekendt!!!

Advarsel! Dette indlæg kan forarge!

Vi var i Esbjerg Musikhus i går og høre "My brother Johnny" med Tommy Cash.
Fin forestilling (lidt amerikansk rørstrømsk), og hvor kunne de spille, musikerne!
Vi havde pladser allerforrest, midt på 2. række.

Det havde den "bivirkning", at vi var blandt de allerallersidste, der kom ud, både i pausen og efter forestillingen..
I pausen "løste" vi det problem ved at snuppe handicapelevatoren op....

Efter forestillingen var vi en del, der havde fået samme idé, men det var nu stadig hurtigere end menneskemylderet op langs rækkerne.


Men (og nu kommer det forargelige):

Vi er seks mennesker tilbage, og er ved at borde elevatoren, da der bagfra kommer en fyr susende med en kørestolsbruger, med den ene bemærkning: "Tager I slet ikke hensyn til en handicappet?".

Havde det været for meget forlangt at den flinke ledsager havde spurgt bare en smule mindre uforskammet???

Selvfølgelig forlod vi elevatoren, til trods for uforskammetheden.

Engang for nogle år siden kom jeg i god tid til en kirkekoncert, fordi jeg gerne ville have en god plads oppe foran. Kun for at blive bedt om at flytte mig, da der i sidste øjeblik ankom en kørestolsbruger, som jo skulle sidde så han kunne se.

Men den slags opførsel gør mig vred. 
En kørestol er ikke en bulldozer, og det at man sidder i kørestol giver ikke en selvfølgelig ret til at glemme alt om almindelig god opførsel. 

Jeg hører til det mindretal, der godt kan finde på at bede en kørestolsbruger flytte sig i en butik, hvis jeg ikke kan nå de varer, jeg er kommet for at hente. Eller hvis de placerer sig midt i adgangen til to kasser, så man ikke kan komme frem til den, de alligevel ikke vil bruge.

Slutter lige med en Callahan: