onsdag den 15. maj 2013

Uldent, Kr.Himmelfarttorsdag, grønt, skønt. Nu med neddaterede billeder ;-)

Her har I så den lidt mere detaljerede beretning om vor tur til Saltum og omegn (LANG).

Campingpladsen, Fårup camping, kan (som vist nævnt) svært anbefales, selv om de (bag vores ryg) var avanceret fra to til tre stjerner. 
Vi går meget bevidst efter de mere ydmyge og meget gerne små steder.


At se andre slå fortelt op er en anerkendt underholdning sådanne steder, men...

Selv om vores 'naboer' placerede sig vældig strategisk, med kaffekopper og det hele, er vi normalt kun underholdende for os selv.
Vi gør mange fejl og griner meget af hinanden og os selv. 
Men får alligevel stille og roligt sat skidtet op på ikke ret lang tid.

Vores fortelt er lille, men rigeligt stort nok til os to (man kan osse sidde 4 i det, men så heller ikke flere).

Fredag var vi lidt omkring, fik købt nogle småting og slappede ellers af inden det store slag lørdag.

Lørdag...... Uld, fibre og garn i mængder....



Se lige de lommer!

Fik købt entrådet lilla uld til en kjole/tunika til mig, en Hanne Falkenberg trøje (farvekombination 5) og vandt 2 nøgler strømpegarn - ikke ilde!

Så en masse spændende strik, både i boderne og på de andre strikkegale, Rent Paradis!!!

Se engang her og her og her - bare smagsprøver...
















Vi Jeg ville også se Haven i Hune - selv om vi jeg vidste at det næppe var årstiden.







Den skal genses en anden gang, hvor der er mere at kigge på.
Lidt for meget var deres kaffeservering (mad og drikke måtte ikke medtages). 
Det kostede 60,- kr for kaffe og kringle - høfligt og korrekt selvbetjent. 
2 Maskiner med snerrekaffe og en kringle på et bræt til selvafskæring.   


Fantastiske toiletter!  Over skiltet ses to dørhåndtag
- Og her ses toilettet til venstre. 
Loftet er gennemskinneligt, det giver et helt fantastisk lys indenfor.


V kørte i stedet til den nærmeste bager, hvor vi for 52,- kr pr næse fik kaffe og et meget lækkert stykke nøddetærte med soft ice. Serveret og serviceret.

Søndag nåede vi en ekstra tur gennem garnhimlen, og en barnekjole i sømandsmønster, et sæt strikkepinde og et mønster røg i tasken.
Besøget i Saltum sluttede af på kroen, hvor vi fik en gang frokostbuffet. 
Glimrende buffet, selv om det undrede os at sildene først blev sat frem til allersidst.... Faktorernes orden er ikke altid helt ligegyldig.


På vejen hjem indtog vi aftensmaden på cafeteria-kroen nord for Hampen sø. 
Et ganske udmærket spisested, rent, pænt og indbydende med ganske almindelig mad til en fornuftig pris. 
Velbesøgt af både lokale og af lastbilkørere. 


Se, det var en rigtig Kr. Himmelfartsferie!

  


8 kommentarer:

  1. Det ser ud som om I har haft den skønneste tur :-) både på campingpladsen og på Uldfestivallen:-) Jeg var der for 3 år siden og genkender stemningen du beskriver.
    Der er heldigvis allerede lavet aftale med en god veninde om en tur til Saltum næste år.
    Kis

    SvarSlet
    Svar
    1. Vi er vist også af sted næste år.
      Min dejlige sømand elsker heldigvis sådan noget folkerend, så han hygger sig også.

      Slet
  2. Sild til sidst??? Man skulle tro, det var amerikanere, der stod for buffeten ...
    Jeg har strikket Cordelia, som er en af mine yndlingtrøjer - men jeg holder nu allermest af Ballerinaen.
    Jeg har lige sagt til John, at jeg sim.pelt.hen. er nødt til at tage til Saltum næste år! Det skal bare opleves, kan jeg godt mærke!

    SvarSlet
    Svar
    1. Uh, og til næste år er vi heller ikke længere arbejsdsramte, og kan blive så længe vi lyster (bortset fra kattene og hunden selvfølgelig).
      Der er meget andet at se i det område, udover de andre turister :-)

      Slet
  3. Dejlige stemningsbilleder. Man bliver lidt misundelig. Men hvad har skærtorsdag (indlæggets overskrift) med det hele at gøre?

    SvarSlet
    Svar
    1. At det var nemmere at skrive end Kr.Himmelfart :-) hi hi.
      Tja.
      En UPS.....
      Lidt misundelig? MEGET misundelig bør du være!!!!!!!!!!!!!!!

      Slet
  4. Uhhh hvor ville jeg gerne have været afsted.
    Det ser godt nok hyggeligt og dyrt ud med alle de sfristelser
    God pinse

    SvarSlet
  5. Nu er jeg jo heldigvis noget nær verdensmester i virkelig at begrænse mig, især når det gælder fristende indkøb.
    Og garn.....
    Når manden mukker, begynder jeg bare at tale om hans svulmende lagre af værktøj....

    Vi hygger os ret meget!

    SvarSlet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...