Ser dette forvirret ud?
Når man som jeg lever sammen med en brugsanvisningsfanatiker, som oveni ikke har specielt let ved at orientere sig rumligt, er opstilling af fortelt en helt særlig disciplin.
Når min kære mand så oveni i sin elskede brugsanvisning finder en formulering som: "Monter E-stænger i CM-kryds og rejs det med SX-/BS-støtteben (BS-benet skal senere flyttes igen!)" går han helt i sort over parantesen med benet der skal flyttes.
Selv om jeg bliver ved at forsøge at forklare ham at vi på Magnumteltet har et SX-ben, der skal blive stående, og at vores BS-ben kun skal bruges i de inderste hjørner (det er på Minorteltet benet skal flyttes).
Helt galt går det, hvis der direkte er fejl i en brugsanvisning.
Manillamærkerne er et skridt på vores vej udi at kombinere min og hans arbejdsform og gøre det lettere at finde de rigtige stænger i stangposens kaos.
Vores forsøg går ud på at afmærke hver enkelt stang i begge ender, i samme rækkefølge som på brugsanvisningen.
1A - 1B -1C -1D (billedet) er således de 4 dele af første punkt i samlingsanvisningen.
Hvis manillamærkerne fungerer efter hensigten, bliver de senere skiftet ud til dymomærker.
Vi håber på at vi på denne måde kan gøre os mere fri af papiranvisningen, der alligevel aldrig ligger der, hvor vi skal bruge den.
Er der forresten andre end os, der kender (og elsker) Willys Kaffeklub?
Vi er i hvert fald glade, vi har købt billetter til deres nyeste show.
Se to smagsprøver fra ældre shows her og her .
Og jo, det er plat ind imellem, og stort set hele tiden meget, meget morsomt.
Og ret synnejysk.
Her er lidt vendelbomål i stedet for det sønderjyske - fra én af mine også-favoritter (som desværre døde alt for tidligt).
Jeg elsker vort sprogs dialekter!
Det er hundrede aar siden jeg har vaeret paa telttur, men det ser da noget finurligt ud et der hihi. Bare I kan finde ud af det og blive enige hihi.
SvarSletEnige bliver vi vist aldrig om ret meget ;-)
SletMen vi er gode til at arbejde sammen, tænker meget ens (bortset lige for hans behov for skriftlige, grundige vejledninger, hvor jeg hellere selv vil finde vejene), og kan ofte bruge vores forskellige tilgang effektivt.
Så er det er nu ikke så ringe endda at være forskellige.
Det virker da som en god plan - de der manilla mærker. Sådan nogle brugsanvisninger skulle man nogle gange tro var skrevet på russisk. Min mand går efter denne her: hvis alt andet mislykkes, så læs brugsanvisningen. Jeg er en af dem der altid læser brugsanvisningen først :)
SvarSletI har det lige omvendt af os ;-)
SvarSletVi er megetspændte på hvordan det bliver at stille teltet op næste gang, om mærkerne bare er den helt rigtige løsning. Spændende!
Uha, det er slet ikke som min John ... nu har vi endnu til gode at forsøge at samle vores fortelt, men jeg er sikker på, at når han først har fundet ud af det efter nogle timer, er han helt sikker på, at han kan huske det i al evighed fremover :-D
SvarSletVi er vilde med Willys kaffeklub, vi har set alle deres forestillinger, dog mangler jeg den sidste, jeg fik desværre en lille blodprop i hjernen, den dag vi havde billetter til den; men jeg sendte min mand afsted.
SvarSletDe er umanerlig morsomme. Vh Lykke