Mit projekt "blomstrende Paradis foran huset" skrider langsomt, ganske langsomt frem...
Nu er der jord i den ene halvdel af bedet.
Kun den ene halvdel, fordi der pludselig skal gøres noget ved husets sokkel, før bedet kan få sin endelige form.
Mænd!
Så foreløbig bliver blomsternes placering midlertidig, indtil mandens projekt bliver færdigt....
(og det kan som bekendt tage ÅR....... - kender andre mon til den type projekt-mænd??)
Der er vilde dyr i den leverede champost. Mange:
Vi er her på egnen ingenlunde ubekendte med at der findes regnorm. Vi har set billeder af dem, og møder endda af og til en lille sulten en på gennemrejse mod jord.
Vi har ikke jord, vi har SAND. Sahara, go home!
Sand i en grad, så bønderne heromkring dyrker en helt speciel form for overskudsdeling. Den jord, en bonde tilsår er ikke den jord, han har pløjet. Og den han høster, har han ikke tilsået.
Grøfter er kun grøfter i en kort periode. Så bliver de fyldt med sand igen.
Al overflade"jord" i området farer omkring ved hvert eneste vindpust. I en grad, så det både kan ses og mærkes.
Men nu har jeg købt mig min helt egen regnormefarm.
Min sæk med champost er levende. Og jeg er glad for alt det liv!
Jeg har flyttet jord og planter hele dagen. Nu er jeg ærlig talt radbrækket, men jeg nyder synet af alle mine trætte planter.
Frygtelig mange pæoner. De har det med hurtigt at blive mange, når de bliver flyttet rundt på. Jeg regner med at sortere i dem, men er nødt til at vente 1-2 år, til jeg kender blomsterne på dem.
Jeg har også flyttet alunrod, kattehale, duehoved, asparges (elsker grønne asparges), hortensia, dobbelte anemoner og én, jeg ikke er helt sikker på, hvad er (og den er for sølle til at kunne identificeres lige nu). og sat de fire, jeg købte i Haven i Hune, Hestemynte, hvid løjtnantshjerte (jeg datede engang en rigtig præst - han var nu ikke noget, men jeg forelskede mig uhjælpeligt og varigt i hans hvide løjtnantshjerter), vortemælk og en agastache.
Jeg har ikke fundet min blåviolette ridderspore og min purpursolhat, æv...
Jeg har vandet.
Og nu er jeg trat, magter kun lige at se TV Charlie og så at vente på aftenens sms-'snak' med min elskede projektmand, som for tiden 'logerer' i Newcastle.
I morgen er jeg superfrisk, skal barnepige det kommende brudepars 1½-års, mens de unge mennesker henter våde forsyninger til bryllupsfesten.
Dejligt!
Husk forresten min give-away, som jeg trækker på søndag.
Og hvis ikke de unge mennesker havde haft lidt for rigeligt om ørerne, skulle vi have været til Havefestival i Gram sammen.
Ja her hvor vi bor kender vi også til sand fygning. Det er imponerende at det kan blive ved. det ser spændende ud det du har gang i. Det bliver spændende at se, når det er groet lidt til.
SvarSletDet er megaspændende!
SletJeg har allerede været (vaklet) ud to gange i aften for at tilse vidunderet. Og må lægge bånd på mig selv, for ikke at trække lidt i stænglerne, for at få dem til at vokse hurtigere ;-)
Lyder som en dejlig men meget traettende dag. Jo saadan nogle mangeaarige mandeprojekter kender jeg godt hrmmmm.
SvarSletOg sådannogle udskydelses- og overspringsprojekter er i hvert fald SLEEET ikke noget, JEG kunne komme til at sætte i søen (fnis!).
SletI dag er jeg heldigvis ikke så træt, og kun middelsvært radbrækket..
I morgen går jeg s'mænd nok i gang igen :-)
Det er et herligt projekt at have gang i, og jeg kender godt det med at have lyst til at hive lidt i planterne. Gå i stedet ud og ånd på dem og giv dem lidt CO;, det kan de også godt lide :-)
SvarSletJeg har den modsatte type mand: han helmer ikke, før han er færdig med et givent projekt, om det så nærmest koster ham førligheden. For lidt og for meget - kan vi ikke lave en god blanding af disse to? Så kommer det hele nok til at passe sammen!
En kombinationsmand? Det lyder ikke helt tosset, det var måske en overvejelse værd ;-)
SletJeg har lige været ude og handle lidt af det, jeg mangler til bedet. Håber blomsterne trives i trængsel, for såhar de rigtig gode chancer...