Jeg vil forsøge at lukke lidt op for mig...
Jeg er et meget privat, stort set lukket menneske.
Har vildt svært ved at lukke op for det inderste i mig.
Det er der selvfølgelig årsager til. Årsager, der strækker sig langt, langt tilbage i mit liv. Hvor jeg tidligt har følt mig så alene, at min grundlæggende tillid til andre mennesker har lidt skade derved. Ligesom min grundlæggende tillid til om jeg nu også er 'rigtig'.
Vi er allesammen små, svigtede børn indeni. Ingen kan nogensinde få alle sine behov opfyldt igennem deres opvækst. For nogle er det værre end for andre.
Om jeg var alene eller ej, er i virkeligheden ikke spor væsentligt. Følelsen inden i mig er det væsentlige.
Når jeg føler mig allersvagest, beskytter jeg mig allermest. Beskytter mig ved at virke stærk, uigennemtrængelig. For ingen må få at se, hvor svag jeg er.
Det allerværste er, at jeg også beskytter mig imod mig selv. Jeg kan bruge rigtig meget energi på at skjule for mig selv, at jeg er svag.
Min styrke er min svaghed.
Kunne være mit motto.
Jeg var et kejtet barn engang.
Blev en kejtet voksen.
Fandt en fyr, fik ægteskab, hus og barn med ham, og blev skilt. Helt ærligt: han var ikke Vorherres gave til menneskeheden, men meget sød. De første år efter skilsmissen kunne jeg ikke holde ham ud! Når vi mødes nu (over 30 år efter) er det med knus og uden uvilje. Vi har barn og børnebørn sammen.
Fandt en ny, fik ægteskab, hus, børn og bil med ham, og blev skilt. Han var slet ikke noget at samle på, og efter skilsmissen gik jeg simpelthen i cølibat i næsten 10 år. Jeg kunne se nogle dårlige, ensartede træk i de to ægteskaber. Træk, der var værre anden gang. Jeg turde simpelthen ikke risikere at finde en tredje, som måske var endnu mere uheldig.
De ti år brugte jeg på at reparere mig. Læse selvhjælpsbøger, tænke og på at finde frem til historierne om mig. Forklaringer. Jeg blev klog!
I dag tror jeg, jeg ved, hvorfor jeg to gange ragede mig ud i dårlige forhold.
Jeg ved også, at jeg altid vil være i risikozonen for at blive tricket på nøjagtig de samme mekanismer, hvis jeg bliver udsat for dem.
Heldigvis har jeg fundet min verdens dejligste styrmand. Som er helt anderledes, er den helt og aldeles rigtige, og som jeg slet ikke vil undvære!
 |
| Den smukke jernbanebro over Lindenborg å ved Skørping |
Det er nu noget nemmere at skrive morsomheder og diverse beretninger end sådan at forsøge at blotlægge noget af sig selv.......................................
Det er nemlig meget nemmere at være sjov end at vise hvor sårbare vi mennesker er til tider. Tak fordi du lod mig vide lidt mere om dig. Glæder mig til at hilse på dig søndag :-)
SvarSletDet er storskræmmende for mig at have gjort det.
SletJeg glæder mig også rigtig meget til søndag, skal i gang med at pakke mængder af kurve og kasser med ta-med-ting. Det bliver spændende!
Kan du greje denne her? kun i det bundne er man fri? Jeg forstår det ikke helt, men jeg tror jeg har forstået en flig af det.
SvarSletJeg har i hvertfald fået lidt selvforståelse ved at filosofere en del over det.
jeg forstår til fulde hvad du beskriver.
Vi får bare hver en personlig måde at overleve med vore svigt. Jeg virker også udaftil "sej", ingen skal kigge ind i mine mørke kroge. Men til forskel fra dig snakker jeg gerne om mig selv og mine sorger. Alle tror jeg næsten er usårlig, men de bliver jo så også ganske overraskede når min overflade krakelerer.
At du tager hul på at se din "privathed" i øjnene er et fantastisk skridt, jeg tror nemlig at man vede at se sine dæmoner i øjnene kan få dem manet til jorden, eller i det mindste få dem til at holde en lille smule kæft.
Jeg har et billede i hovedet af min personlige udvikling. Den foregår som en spiral hvor man jo vender tilbage til udgangspunktet når man har gået en runde, men man er altid nået en smule OP ever problemet, så der er en afstand til hvordan det så ud fra staten. det gør det nemmere for mig når jeg mærker at jeg er ved at nærme mig udgangspunktet, nemlig de onde følelser. men så tænker jeg bare på at jeg ER altså kommet et lille bitte stykke videre.
Det var et redskab jeg lærte ved et personaleudviklings kursus for mindst 20 år siden.
Sejt at du skriver om det her, jeg håber der kommer lidt i ny og næ om det går godt med din nyvundne frihed.
Mange kram og kærlige hilsener
Karen Margrethe
Tak for kommentaren. Jeg tygger lige lidt på citatet, det lyder klogt og rigtigt. Jeg skal bare lige have sat nogle billeder på det for at få det helt ind.
SletÉt billede har jeg dog allerede: I mit daglige arbejde blandt svært (fysisk/hjerneskadede) handicappede er de fleste af dem dybt afhængige af en grad af fiksering/begrænsning (fysisk og/eller mentalt) for at kunde fungere.
Man kan fx. ikke styre sin kørestol, hvis man ikke kan opretholde sin siddende stilling i den.
Selvfølgelig er vi alle afhængige af en form for begrænsning. Det er bare så synligt på min arbejdsplads.
Tak fordi jeg måtte kigge ind, lære mere om dig og jeg kan nemt spejle mig i dine oplevelser.
SvarSletGod dag og på gensyn Søndag :)
Jeg glæder mig meget til på søndag.
SletDet er så dejligt at du har sat gang i det møde.
Godmorgen
SletNu læser jeg videre blandt svar og kan kun give medhold i, at noget har det bedst med at være gemt for altid.
Jeg har 3 ting, som jeg tager med mig i graven, da den viden kun vil skade andre.
Og en styrmand, er der ikke dukket op i mit liv.
Kunne nu godt tænke mig det, men, men, men...
Tak skal du have og går det godt, er det måske en ommer :)
Nå...nullermændende kalder. De har levet deres fire liv en hel uge nu, men nu er det slut. Støvs-snøvs bliver pudset på dem
Jeg har ikke glemt dit forslag sidste år om en naturvejlederskovtur......
Slet;-)
Ha ha ha.... Nej, det har jeg heller ikke og det ligger stadig og rumler i mit baghoved.... Liiiige pludseligt hopper jeg ud i det.
SletDet er altid spændende og interessant at se lidt mere ind bag bloggen og lære lidt mere om det menneske, der skriver den.
SvarSletVi har vel alle vores skrammer og hemmeligheder - jeg har ting, som ingen andre nogensinde får at vide ... det er bedst sådan. Andet kan der åbnes for engang; lige som du har valgt at åbne lidt nu.
Det betyder uendelig meget, at man har fundet manden i sit liv. Det har du heldigvis, og det gjorde jeg for 28 år siden. Det har gjort en kæmpeforskel.
Der SKAL være noget, man ikke krammer ud med på et offentligt sted som her - eller i det hele taget. Jeg har stadig masser af privat at gemme på!
SletNoget af det gemmes, fordi der ikke er nogen grund til at fortælle det. Andet gemmes, fordi det gør for ondt at huske på det.
Finn og jeg har 10 års dag i år. Vi har været ét fra dag et, og det har for os begge været en helt fantastisk oplevelse. Den dag var i sandhed den første dag i resten af vores liv.
Fra den dag følte vi, at vi havde kendt hinanden altid og ikke bare en dag / en uge / en måned osv.
Jeg er rigtig glad på dine vegne over, at du har din styrmand. Selv har jeg aldrig været gift. Kunne måske godt have tænkt mig det (bare en enkelt gang :-)
SvarSletStyrmanden har heller aldrig været gift.
SletOg bliver det vist heller ikke, selv om jeg jævnligt stikker til ham. For jeg ville nu gerne være gift med ham.
Men skidt med det, livet med ham er dejligt, gift eller ugift!
Tak fordi du turde dele lidt af dig selv. Det føles rigtig grænseoverskridende at gøre det. Jeg forsøgte først på året, og jeg gik bare og tænke over hvordan folk nu tog imod det. Men folk tog fantastisk godt imod det. Når det sker får man måske mod på at åbne lidt mere en anden gang.
SvarSletLige præcis. Jeg har også kun oplevet positiv respons, og det har været rart.
SletDet gør det lettere at arbejde med det begreb, at andre generelt set vil mig det godt. Det kan jeg ellers godt have svært ved at tro på.
Hej Ellen
SvarSletDet er for os alle en hårfin balance hvor åbne vi skal være om vort privatliv hvornår. Mange vil sikkert mene at jeg er FOR åbenhjertig. Men i virkeligheden minder alle vores historier jo ofte meget om hinandens og vi kan på forskellige tidspunkter lære af og støtte hinanden, hvis vi tør snakken om andet end vejret og vores "pæne, velfriserede" liv.
Offentligt skal man selvfølgelig ikke fortælle hemmeligheder der ikke ønskes udspredt ved kassen i Brugsen - hverken i Blogland eller på Facebook.
Tak fordi vi måtte lære dig lidt mere at kende!!
Intet er vel lettere end at sige 'det er HANS/HENDES skyld altsammen'. Men den holdning er næppe nogen hjælp for nogen.
SletJeg arbejder meget på at sige 'sket er sket, hvordan får jeg noget godt ud af det'.
Private detaljer skal man holde for sig selv....
Tak fordi jeg måtte læse med og lære.
SvarSletKnus
Tak i lige måde, kære Sissel.
SletEngang, når jeg bliver 200 år gammel, begynder jeg måske at have fundet ud af mig selv!
Tak for at jeg måtte læse med.
SvarSlet