Mig

Jeg vil forsøge mig med noget af det sværeste, jeg ved.
Jeg vil forsøge at lukke lidt op for mig...

Jeg er et meget privat, stort set lukket menneske. 
Har vildt svært ved at lukke op for det inderste i mig.

Det er der selvfølgelig årsager til. Årsager, der strækker sig langt, langt tilbage i mit liv. Hvor jeg tidligt har følt mig så alene, at min grundlæggende tillid til andre mennesker har lidt skade derved. Ligesom min grundlæggende tillid til om jeg nu også er 'rigtig'.

Vi er allesammen små, svigtede børn indeni. Ingen kan nogensinde få alle sine behov opfyldt igennem deres opvækst. For nogle er det værre end for andre.
Om jeg var alene eller ej, er i virkeligheden ikke spor væsentligt. Følelsen inden i mig er det væsentlige.

Når jeg føler mig allersvagest, beskytter jeg mig allermest. Beskytter mig ved at virke stærk, uigennemtrængelig. For ingen må få at se, hvor svag jeg er.
Det allerværste er, at jeg også beskytter mig imod mig selv. Jeg kan bruge rigtig meget energi på at skjule for mig selv, at jeg er svag.

Min styrke er min svaghed.

Kunne være mit motto.


Jeg var et kejtet barn engang.
Blev en kejtet voksen.
Fandt en fyr, fik ægteskab, hus og barn med ham, og blev skilt. Helt ærligt: han var ikke Vorherres gave til menneskeheden, men meget sød. De første år efter skilsmissen kunne jeg ikke holde ham ud! Når vi mødes nu (over 30 år efter) er det med knus og uden uvilje. Vi har barn og børnebørn sammen.
Fandt en ny, fik ægteskab, hus, børn og bil med ham, og blev skilt. Han var slet ikke noget at samle på, og efter skilsmissen gik jeg simpelthen i cølibat i næsten 10 år. Jeg kunne se nogle dårlige, ensartede træk i de to ægteskaber. Træk, der var værre anden gang. Jeg turde simpelthen ikke risikere at finde en tredje, som måske var endnu mere uheldig.

De ti år brugte jeg på at reparere mig. Læse selvhjælpsbøger, tænke og på at finde frem til historierne om mig. Forklaringer. Jeg blev klog!

I dag tror jeg, jeg ved, hvorfor jeg to gange ragede mig ud i dårlige forhold.
Jeg ved også, at jeg altid vil være i risikozonen for at blive tricket på nøjagtig de samme mekanismer, hvis jeg bliver udsat for dem.

Heldigvis har jeg fundet min verdens dejligste styrmand. Som er helt anderledes, er den helt og aldeles rigtige, og som jeg slet ikke vil undvære!

Den smukke jernbanebro over Lindenborg å ved Skørping

Det er nu noget nemmere at skrive morsomheder og diverse beretninger end sådan at forsøge at blotlægge noget af sig selv.......................................

havefestival mm

I går var jeg et godt, hjælpsomt menneske hele dagen!
Først passede jeg barnebarn det meste af dagen, mens det kommende brudepar var i Tyskland efter flydende varer til festen.

Her er vidunderet, med bedstemorkreation på hovedet

Om aftenen måtte jeg køre en veninde til lægevagten. 
Hendes mand var til efterkonfirmation, morede sig dejligt og var særdeles indisponeret.



I dag har jeg så kun gjort noget for mig selv: jeg har været (helt alene) til havefestival på Gram slot. 
Farligt, farligt, farligt for dankortet!

Synd for sømanden, han ikke var med. Han ville helt bestemt have billiget hver eneste anskaffelse, det ved jeg helt bestemt.....  muarhahahahahaha :-).




Der var masser af uld....................... - jeg købte ikke noget af det!


Men jeg købte 5 håndlavede smørebrætter og en paletkniv af bøg med indlagt valnøddetræ.
De var så smukke!

Jeg købte også en stor hemmelighed. Afsløres senere!


Jeg nød en frokostpandekage hos Lisbeths pandekager - den var al'så god, kan jeg fortælle!



Og så gik jeg ombord i planterne.

Købte kun ganske, ganske lidt: en Allium, en hvid Stjerneskærm, en lyserød liljekonval, en frynset marguerit, en hortensia, en rosa brudeslør og en rødbladet hyld.


De er alle røget i bedet, sammen med påskeliljer (mange!), tigerliljer, lidt tulipaner og en jeg ikke lige kan huske navnet på, fra et af mine "depoter"

Det næste stykke tid skal der bare vandes, så trængselen af planter kan vokse til..



Og så til Give-awayen:

Tillykke Kirsten, du blev den heldige. 

Sender du mig en adresse på min mail, neell(a)gmx(.)net, så sender jeg bøgerne.

Allerhelst havde jeg haft gevinst til alle jer, der deltog....

God søndag aften, nyd den - før I får set jer om, er det mandag morgen igen......

Nu med vilde dyr i blomsterhavet...

Mit projekt "blomstrende Paradis foran huset" skrider langsomt, ganske langsomt frem...

Nu er der jord i den ene halvdel af bedet.

Kun den ene halvdel, fordi der pludselig skal gøres noget ved husets sokkel, før bedet kan få sin endelige form. 

Mænd!

Så foreløbig bliver blomsternes placering midlertidig, indtil mandens projekt bliver færdigt....

(og det kan som bekendt tage ÅR....... -  kender andre mon til den type projekt-mænd??)

Der er vilde dyr i den leverede champost. Mange:

Vi er her på egnen ingenlunde ubekendte med at der findes regnorm. Vi har set billeder af dem, og møder endda af og til en lille sulten en på gennemrejse mod jord.

Vi har ikke jord, vi har SAND. Sahara, go home!

Sand i en grad, så bønderne heromkring dyrker en helt speciel form for overskudsdeling. Den jord, en bonde tilsår er ikke den jord, han har pløjet. Og den han høster, har han ikke tilsået. 

Grøfter er kun grøfter i en kort periode. Så bliver de fyldt med sand igen.

Al overflade"jord" i området farer omkring ved hvert eneste vindpust. I en grad, så det både kan ses og mærkes.

Men nu har jeg købt mig min helt egen regnormefarm. 

Min sæk med champost er levende. Og jeg er glad for alt det liv!

Jeg har flyttet jord og planter hele dagen. Nu er jeg ærlig talt radbrækket, men jeg nyder synet af alle mine trætte planter.

Frygtelig mange pæoner. De har det med hurtigt at blive mange, når de bliver flyttet rundt på. Jeg regner med at sortere i dem, men er nødt til at vente 1-2 år, til jeg kender blomsterne på dem.

Jeg har også flyttet alunrod, kattehale, duehoved, asparges (elsker grønne asparges), hortensia, dobbelte anemoner og én, jeg ikke er helt sikker på, hvad er (og den er for sølle til at kunne identificeres lige nu). og sat de fire, jeg købte i Haven i Hune, Hestemynte, hvid løjtnantshjerte (jeg datede engang en rigtig præst - han var nu ikke noget, men jeg forelskede mig uhjælpeligt og varigt i hans hvide løjtnantshjerter), vortemælk og en agastache.
Jeg har ikke fundet min blåviolette ridderspore og min purpursolhat, æv...
Jeg har vandet.

Og nu er jeg trat, magter kun lige at se TV Charlie og så at vente på aftenens sms-'snak' med min elskede projektmand, som for tiden 'logerer' i Newcastle.


I morgen er jeg superfrisk, skal barnepige det kommende brudepars 1½-års, mens de unge mennesker henter våde forsyninger til bryllupsfesten.

Dejligt!


Husk forresten min give-away, som jeg trækker på søndag.

Og hvis ikke de unge mennesker havde haft lidt for rigeligt om ørerne, skulle vi have været til Havefestival i Gram sammen. 

give-away

Jeg er normalt ikke så meget for give-aways, men nu hopper jeg selv på vognen :-)

Med to tussegamle bøger (begge fra 1932), fra min mors gemmer!
Måske er de museumsstykker, who knows. Måske vælter museerne sig i den slags bøger.

Hvorom alting er: museumsgenstande bliver ikke brugt, de bliver vist frem. 
Jeg vil allerhelst at disse bøger bliver brugt, derfor vælger jeg at udbyde dem her.

Den første er en bog om brikvævning, tilegnet fru Jægermesterinde Christine Hvass. Størrelsen er næsten A4 (et format der vist slet ikke var opfundet i 1932)

Den anden handler om gamle danske håndarbejder.

Den består af en samlemappe med et fortællende hæfte og en serie tavler at brodere efter. 

Jeg synes begge bøger er drønspændende, men må erkende at jeg aldrig nogensinde får gjort noget ved den slags håndarbejde.

Bøgerne hænger iøvrigt lidt sammen, da brikvævning og sprang er en kendt kombination. Egtvedpigens skørt er lavet i de to teknikker.
Jeg vælger derfor at udlodde dem samlet.

Nu er jeg bare spændt på om der overhovedet er nogen der kunne være interesserede i de to bøger?

Hvis der melder sig mere end én aftager, trækker jeg lod, skal vi sige på søndag ved 9-tiden.

Jeg har ikke sat mig ind i nettets udtrækningsmaskiner, anvender i stedet den gode gamle metode med lodder i en skål.

1 lod for at skrive en kommentar her

1 lod for at melde jer som fast læser

1 lod for at omtale min give-away på egen side

Hav en god uge!

Det blyw'e sjaw!

Ser dette forvirret ud?

Når man som jeg lever sammen med en brugsanvisningsfanatiker, som oveni ikke har specielt let ved at orientere sig rumligt, er opstilling af fortelt en helt særlig disciplin.

Når min kære mand så oveni i sin elskede brugsanvisning finder en formulering som: "Monter E-stænger i CM-kryds og rejs det med SX-/BS-støtteben (BS-benet skal senere flyttes igen!)" går han helt i sort over parantesen med benet der skal flyttes. 
Selv om jeg bliver ved at forsøge at forklare ham at vi på Magnumteltet har et SX-ben, der skal blive stående, og at vores BS-ben kun skal bruges i de inderste hjørner (det er på Minorteltet benet skal flyttes).
Helt galt går det, hvis der direkte er fejl i en brugsanvisning.

Manillamærkerne er et skridt på vores vej udi at kombinere min og hans arbejdsform og gøre det lettere at finde de rigtige stænger i stangposens kaos.

Vores forsøg går ud på at afmærke hver enkelt stang i begge ender, i samme rækkefølge som på brugsanvisningen.
1A - 1B -1C -1D (billedet) er således de 4 dele af første punkt i samlingsanvisningen.

Hvis manillamærkerne fungerer efter hensigten, bliver de senere skiftet ud til dymomærker. 
Vi håber på at vi på denne måde kan gøre os mere fri af papiranvisningen, der alligevel aldrig ligger der, hvor vi skal bruge den.


Er der forresten andre end os, der kender (og elsker) Willys Kaffeklub?
Vi er i hvert fald glade, vi har købt billetter til deres nyeste show.

Se to smagsprøver fra ældre shows her og her .

Og jo, det er plat ind imellem, og stort set hele tiden meget, meget morsomt. 
Og ret synnejysk.


Her er lidt vendelbomål i stedet for det sønderjyske - fra én af mine også-favoritter (som desværre døde alt for tidligt).

Jeg elsker vort sprogs dialekter!

Bjæf! Bjæf! Bjæf! Bjæf! Bjæf! Bjæf! Bjæf! Bjæf! Bjæf! Bjæf! Bjæf! Bjæf! Bjæf! Bjæf! Bjæf! Bjæf! Bjæf! Bjæf! Bjæf! Bjæf! Bjæf! Bjæf! Bjæf! Bjæf! Bjæf! Bjæf! Bjæf! Bjæf! Bjæf! Bjæf!

Hunden har opdaget et pindsvin!

Det første, vi har set i de 8½ år, vi har boet her - så jeg er glad. Jeg elsker at have pindsvin.

Det er ikke særlig nemt at se, men det er der, lige midt i billedet. Næsten dækket af græs og strå.

Måske bor det lige der, området kunne godt se ud til det.

Og selv om 'svinet' ikke er at se på stedet nu (den har vel fået tinnitus og er gået i enrum for at hvile ørerne), står hunden stadig og glammer lige netop der. 

Gør og gør og gør.....

Når jeg kommer tæt på og vil filme hans ret irriterende koncert, nøjes han med at forsøge sig som udbryderkonge.

Det er nu, vores fine hundehegn for alvor skal stå sin prøve! 

Godt forresten, vi har langt til naboerne. Boede vi tæt, var der basis for direkte klager over hundelarm.

Uldent, Kr.Himmelfarttorsdag, grønt, skønt. Nu med neddaterede billeder ;-)

Her har I så den lidt mere detaljerede beretning om vor tur til Saltum og omegn (LANG).

Campingpladsen, Fårup camping, kan (som vist nævnt) svært anbefales, selv om de (bag vores ryg) var avanceret fra to til tre stjerner. 
Vi går meget bevidst efter de mere ydmyge og meget gerne små steder.


At se andre slå fortelt op er en anerkendt underholdning sådanne steder, men...

Selv om vores 'naboer' placerede sig vældig strategisk, med kaffekopper og det hele, er vi normalt kun underholdende for os selv.
Vi gør mange fejl og griner meget af hinanden og os selv. 
Men får alligevel stille og roligt sat skidtet op på ikke ret lang tid.

Vores fortelt er lille, men rigeligt stort nok til os to (man kan osse sidde 4 i det, men så heller ikke flere).

Fredag var vi lidt omkring, fik købt nogle småting og slappede ellers af inden det store slag lørdag.

Lørdag...... Uld, fibre og garn i mængder....

Se lige de lommer!

Fik købt entrådet lilla uld til en kjole/tunika til mig, en Hanne Falkenberg trøje (farvekombination 5) og vandt 2 nøgler strømpegarn - ikke ilde!

Så en masse spændende strik, både i boderne og på de andre strikkegale, Rent Paradis!!!

Se engang her og her og her - bare smagsprøver...

Vi Jeg ville også se Haven i Hune - selv om vi jeg vidste at det næppe var årstiden.

Den skal genses en anden gang, hvor der er mere at kigge på.

Lidt for meget var deres kaffeservering (mad og drikke måtte ikke medtages). 

Det kostede 60,- kr for kaffe og kringle - høfligt og korrekt selvbetjent. 

2 Maskiner med snerrekaffe og en kringle på et bræt til selvafskæring.   

Fantastiske toiletter!  Over skiltet ses to dørhåndtag

- Og her ses toilettet til venstre. 
Loftet er gennemskinneligt, det giver et helt fantastisk lys indenfor.

V kørte i stedet til den nærmeste bager, hvor vi for 52,- kr pr næse fik kaffe og et meget lækkert stykke nøddetærte med soft ice. Serveret og serviceret.

Søndag nåede vi en ekstra tur gennem garnhimlen, og en barnekjole i sømandsmønster, et sæt strikkepinde og et mønster røg i tasken.
Besøget i Saltum sluttede af på kroen, hvor vi fik en gang frokostbuffet. 
Glimrende buffet, selv om det undrede os at sildene først blev sat frem til allersidst.... Faktorernes orden er ikke altid helt ligegyldig.


På vejen hjem indtog vi aftensmaden på cafeteria-kroen nord for Hampen sø. 
Et ganske udmærket spisested, rent, pænt og indbydende med ganske almindelig mad til en fornuftig pris. 
Velbesøgt af både lokale og af lastbilkørere. 


Se, det var en rigtig Kr. Himmelfartsferie!

  

inden dynen farer på mig

er her en af de hurtige:

Uldfestival i Saltum.

Jeg kender ikke personerne på billedet - håber virkelig, jeg ikke jokker nogen over tæerne!!!

Aldrig ellers ser man så mange i hjemmestrik....

Har mødt Hanne Falkenberg.
Har købt lidt fibre  
Har set Anne Just's have i Hune (entréprisen svarede nu ikke helt til sæsonens blomsterpragt, desværre).
Har købt lidt til det kommende blomsterbed.
Har set bølger ved Blokhus.
Har knækket en strikkepind.
Kan anbefale Fårup Camping, fin lille plads.
Og nu skal der pakkes sammen efter en skøn Kr. Himmelfartstur nordenfjords.
Har købt ny strikkepind.
Og lidt flere fibre.

Godnat!

Time-out

læs om den her

 - here we come!
Så no skriblerier herfra nogle dage.


Når vi kommer hjem, har jeg et stykke arbejde der skal gøres.

En 'fiks lille håndtaske' med 1½ ton champimuld til min kommende blomsterpragt skal fordeles.

2 planter har fået lov at overleve (stativerne kan svagt skimtes på hver sin side af det runde vindue fjernest):

Cigaretter og whiskey En prydtobak og en vindrueplante. 
Og jøsses, se engang, der er bladknopper i vindruen. 

Over and out, ses senere.........................

Svalen er kommet!

Nu står forårstegnene virkelig i kø. 

Svalerne, luftens gadedrenge, flintrer rundt om huset. 
Freden er forbi, misser, nu skal I igen til at dukke jer for 'bombemaskiner' når I er ude.

På en køretur så jeg årets første ihjelkørte pindsvin.

Brændenælderne (vores evige problem) myldrer op alle vegne. 
Det gør anemoner, påskeliljer og pæoner også (ja, jeg er helt klar over at alle har været fremme længe alle andre steder. Her på den jydske højderyg er vi ikke så hurtige....).

For tre uger siden gik svigersøn (og barnebarn) amok på mit drømmebed foran 'Paladset'. De øverste 10 cm blev simpelthen fjernede.
Så blev jeg syg og intet skete.......................

Før i dag, hvor de sidste rester af beplantning er blevet fjernet. Nu ser området endnu mere trist ud end nogensinde.

Her på højderyggen (de udsatte områder med evig nattefrost) har vi ikke kun lidt hårdere vejr end andre steder at slås med. 

Vores 'jord' er sand, vore bede er sandkasser (de knurhårede mener således, at dette område er den mest hyperdejlige kattekasse - det gøder altsammen).

I morgen vil jeg bestille en meget stor pose rigtig muldjord til fordeling i 'kattekassen' her. 

Og så skal der gå's amok med blomster.

Nogle af dem har jeg i depot rundt om. Men der skal også købes lidt ind.

Uh, det bliver godt!

Og her holder så datteren og jeg parkerede....

Hvilken af disse biler tror I, vi var kørende i?
En af jaguarerne eller.....................

Nå, jeg vil nu lige starte med det væsentlige, trøjen af regnbuekauni.

Den er nemlig blevet færdig (på 4 uger!), og særdeles brugbar.

Jeg er fuldstændig tosset med farveskiftene

Efter trøjen var fiks og færdig skulle den liiiige et smut gennem vaskemaskinen, på uldprogram, 30 grader, lidt håndklæder og stor forsigtighed..

GYSEREN:

Man var ikke ganske forsigtig nok. Formentlig for mange håndklæder.

Trøjen var blevet fint filtet og præcis et nummer for lille..................................

En kollega havde forlængst meldt sig som frivillig arvtager til trøjen, hvis jeg skulle blive træt af den, så helt spildt var den ikke, uanset hvad..............................................

Men, tænkte jeg, man kunne jo også prøve med lidt træk og stræk, måtte og nåle.

Efter endnu en tur i maskinen (denne gang HELT alene, kun skyl og centrifuge) blev bordet belagt med bløde (katteegnede synes kattene) måtter, for så at blive dækket med en VÅD trøje, endda forsynet med flere nåle end katten har hvæs og knurhår. 

Sure miner!

Mis er ikke vred - mis er skuffet!

Sådan skal det være, siger den gamle gnavne. Sol, måtte og tør uld.
Det varede bare ikke ret længe....

Resultatet blev intet mindre end vidunderligt! 

Trøjen er fint filtet, men er samtidig trukket ud i den fineste, blødeste kvalitet.

Mummy are satisfied!

træknapper fra Netto

Den anden del af indlægget, med årsagen til Århusparkeringen:

Datteren havde en aftale med verdens sødeste ekspeditrice hos LILLY brudekjoler.

Så nu er verdens smukkeste brudekjole til verdens smukkeste brud i hus.

I kan se den herunder. 

Sådan da... 

(I kan godt glemme alt om at få en undskyldning for billedkvaliteten. Den er lige, som den skal være!)

Lur mig, om ikke jeg har lidt bedre billeder at vise frem efter 1. lørdag i juli. 

Når jeg har fået tørret de moderlige tårer af øjnene ;-)