onsdag den 13. marts 2013

Åge! - Har du husket æ' hash?

(bemærkning mellem to publikummer, umiddelbart inden koncertens start)


Vejle var tømt for barnepigebedsteforældre i går.
Nej, ikke helt tømt, for en del af bedsteforældrene havde faktisk taget deres børnebørn med i Vejle musikhus.
Det var en aften med meget gråt guld på rækkerne.

Hvor vi hørte alle de kendte numre med Procul Harum.
Ingen Hans Otto, det havde jeg åbenbart misforstået. De klarede sig nu endda.

Sjovt nok, når man hører navnet Procul Harum, tænker man straks  A Whiter Shade of Pale. Hvem kan umiddelbart komme i tanker om andet?
Vi fik en masse mere, vi udmærket kendte lyden af, om ikke navnene: A salty dog, Homburg, Grand hotelConquistador, Simple sister mmfl.


Forsanger/leder Gary Brooker havde mange fine kommentarer.

Vejle, fik vi at vide, var 'a town, not a city', en ok by hvor man med noget besvær kunne finde 'a coffeeshop' og med endnu større besvær et værtshus - hvor de endda blev tvunget til at drikke 'Gajole'. Der var lidt uenighed i orkestret om man fik 'hangover' af 'Gajole'...
Han så ikke mange i salen der var under 55, kun orkestret, som havde det med at kalde ham 'granddad'.
At vi i vikingetiden havde stjålet deres kvinder var i orden, de gad ikke have dem alligevel (?)..

Osv. Han var rimeligt underholdende!


MEN, og nu kommer vi til det:
Vi bryder os ikke om larm, og en del af koncerten tangerede (efter vores smag) organiseret larm. 
Jeg fatter ikke, hvorfor der ofte bliver skruet så højt op for lydstyrken til koncerter.
De musiske detaljer forsvinder fuldstændig, efter min mening. Det er som overkrydret mad.

Der sad f.x. en stakkels 'harpe' med sin harpe. Hvis hun var der for lydens skyld, kunne hun lige så godt være blevet hjemme. Men vi kommer ikke uden om at harpen er smukt syn.

Mit helbred ville hellere have passet sin sofa, men jeg er glad for at vi tog af sted alligevel. Trods larmen var det en god oplevelse at opleve nogle af de go'e gamle. 


4 kommentarer:

  1. Det lyder som en god oplevelse.... Der er også koncert i det Nordjydske. Hvis jeg har forstået det rigtigt.
    Der er blevet snakket meget om det i radioen på P4, og der har kørt en konkurrence om hvem der kan synge A Whiter Shade of Pale bedst. Vinderen skal nu indspille nummeret sammen med orkesteret.

    SvarSlet
    Svar
    1. Uh, det skulle jeg bare have vidst.
      Jeg kunne have fået mine 15 sekunders verdensberømmelse, min X-factoreksponering, min personlige Amaliestund ;-).
      Jeg foretrækker nu at skråle med i køkkenet, til min personlige radio. Fred være med dem, der har lyst at forsøge sig....

      Slet
  2. Jeg kan sagtens komme i tanke om andre numre ... var meget stor fan af PH, da jeg gik i gymnasiet; min yndlings-LP var den, de havde indspillet sammen med The Edmonton Orchestra (hvorfra jeg mener Conquistador stammer?)
    Lyder som en god oplevelse, men jeg er helt enig i det med larmen og kan heller ikke helt se nødvendigheden. Selv unge mennesker kan ses med hørepropper i til koncerter, så det er ikke kun os gamle, der er af den mening.

    SvarSlet
    Svar
    1. Vi snakkede faktisk om at gå over til at bruge ørepropper. Men kan bare ikke rigtig se ideen i at gå til livekoncert med ørepropper :-(
      Men store orkestre er klart skubbet ned ad vores 'foretrukne'liste fremover. folk og akustisk (og Tom Donovan) er meget mere os.
      Så må vi tage orkestrene på det hjemlige anlæg, hvor vi selv bestemmer lyden.

      Slet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...