fødselsdagskage

Nu kan den offentliggøres rigtigt, kagen til min 'lille', nu 50-årige fætter:

Læg lige mærke til servietten til venstre. 

Det er den, der har givet inspirationen til udformningen af kagen, både mht. farverne, blomsterne og chokoladebladene.

Fødselaren (som er en blød og dejlig kærlig fyr) var næsten rørt til tårer, og havde endda omtalt mig rosende (på forventet efterbevilling) i det bord/menukort der lå på bordene 

(jeg mener - han kunne da ikke vide om kagen nu også var så fantastisk, som han havde håbet???).

En festkage som denne samles 'på hovedet' og vendes (efter en nat i køleskab) over på sit blivende fad (eller bræt) inden den opsmøres og overtrækkes. Derved får man en flot, flad overside på sin kage.

På billedet ovenfor er den underste kage klar til at blive vendt.

Det er ingen spøg at vende en kage i den størrelse (37x29 cm, 6 cm høj, vægt ca 9 kg), skulle jeg hilse og sige! 

7-9-13, det er gået godt hver gang til nu......

På dagens færdige kage var lagene (oppefra og ned):

• lys bund
• solbærmousse (flødeskum rørt med god solbærmarmelade)
• lys bund
• citronfromage (Fra Mette Blomsterbergs dessertbog. Citronfromagen er uden æggeblommer, kun med hvider og flødeskum)
  (og husblas - - - endelig husblas!)
  (der er forresten også citron i).
• chokoladebund

(det er med vilje, jeg ikke skriver opskrifter på bundene. Jeg har endnu ikke fundet opskriften, der bare bærer igennem, prøver stadig lidt forskelligt.......)

Overtrækket var denne gang en blanding af marcipan og sugarpaste, personligt indfarvet til servietternes farve.

Når man sådan skal blande helt specielle farver kan man med fordel lave 'prøvefarvninger' i mælk.
Jeg hælder lidt mælk i hullerne på en farveblandeskål (fra Søstrene Grene) og prøver mig frem. Der findes skemaer og farvekort til hjælp, jeg nøjes med mit 'husholdnings'farvekendskab.

Gæsterne var lidt nervøse for at skære i den øverste kage. Jeg tror, de var bange for at få monsterstore 2-etages stykker ;-)
Men der var ikke noget at være nervøs for. 
Det er to fysisk helt adskilte kager ovenpå hinanden. Den øverste står på en plexiglasplade og på 'ben' af afskårne grillpinde (jeg tror, der var 14 ben) stukket i den nederste kage, og kan skæres helt uafhængigt af den nederste.

Valmuer - fordi der er valmuer på servietterne

Chokoladebladene er 'tegnet' på en plastlomme ovenpå servietten

At lave festkager giver altid en del spild, bl.a. fordi kagens kanter skal skæres til, så de står helt skarpe. 
Overtrækket rulles lidt for stort og skæres efterfølgende til. Der er normalt lidt kagespild på det afskårne, så det ikke umiddelbart er til at genbruge.

Men heldigvis har jeg en mand, der elsker romkugler, og nu har han lidt at tage med på sit skib, til at forsøde de ensomme aftener i hans bette kammer om bord. 
De er lavet med rigtig rom (men desværre med for lidt rom), da vi ikke havde romesssens i hytten.

Utilsigtet hændelse

Jeg vil for én gangs skyld tillade mig at vise et billede af dagens festkage inden festen. 

Et nærbillede, som jeg også har sendt til fødselaren.

Den utilsigtede hændelse er af de grimme: 
Jeg har fået fejlberegnet hvor meget citronfromage der skulle til, ups og hovsa.


Så nu er jeg i gang med at høre hos naboerne, om de måske kan hjælpe os af med noget af overskuddet 
Der er enormt meget.......................................................

Det nye ildsted

Sådan så jeg helst mit nye komfur tage sig ud:

 andre i husstanden synes det her er helt i orden:

(det mest grå er murstøv fra markvejsbelægningen - resten er bare  fedtede poter)

Til det nye komfur er kreeret nye grydelapper, dobbeltstrikkede i forårsfarver

Forårsfarverne kom fra restekassen, men passer helt uhyggeligt godt til de gamle viskestykker:

 og nu skal jeg videre med

som sammen med

er et projekt til på lørdag, hvor min 'lille' fætter skal fejre sin indtræden i de næsten voksnes rækker. 

('lille' markeres særligt, fordi mændene i min familie oftest har en højde nær de 2 m, og den fætter er bestemt ikke nogen undtagelse)

"Skal vi spise farmor?"

eller: "skal vi spise, farmor?"

Kommaer, stavning og grammatik kan have stor betydning for forståelsen af en tekst.

Jeg har siddet og "hygget" mig med medlemstilbuddene på Coop.dk. 
Det er i sandhed ikke sund læsning for mit blodtryk!
Du milde kineser.....

Se mit sammendrag her. Et sammendrag, jeg lige straks sender til Coop.dk.


Lidt guldkorn:

• "Handsken kan uden videre dyppes ned i kogende vand, hvis der skulle være behov for at tage en evt majkolbe, eller andet op fra kogende vand."
• "Fødevaren vakuumpakkes, fordi når fødevaren kommer i kontakt med ilt, starter der en forrådningsproces. Det er derfor vigtigt at få fjernet ilten hurtigt, så denne proces bremses."
• "Med Vacuumsaver kan du marinere kødet på under en time, da vakuumeffekten i beholderen åbner porrerne i kødet, så din marinade trænger hurtigere og dybere ind i kødet."
• "På denne måde kan der nemt adskilles mellem fødevarerne der skal tilberedes, samt af hygiejniske årsager anvendes korrekt"
• "Mixeren har smart ledningsoprul, så ledningen rulles ind i selve mixeren, når du er færdig med at bruge den, og dermed også sikrer at den fylder mindst muligt i køkkenskabet."
• Topscoreren må være denne helt (u)forståelige forklaring:
  "En cykelanhænger skal ikke være CE-godkendt eller bære et CE-mærke. Det er kun for varer som er omfattet et et CE direktiv, som legetøj, el-artikler, personligt sikkerheds udstyr mv. dvs. vi må ikke mærke denne med CE. MEN den skal naturligvis være sikker at bruge. Derfor kræver Coop at anhænger er testet og godkendt efter en frivillig EU standard for cykel trailere. Så selvom den ikke har et CE mærke, så er der stillet store krav til sikkerheden." 

Jamen...

Sætter de en erhvervspraktikant fra særundervisningen til at lave deres salgsmateriale? 

Det, der deres ansigt udadtil?????

Jeg fatter det simpelthen ikke. 

Jeg har krummet tæer, så der er mærker i gulvbrædderne.

Skiftet sikringen i pacemakeren mindst 4 gange.

Og så har jeg skrevet en forundringsskrivelse til coop.dk. 
For det er for dårligt at et landsdækkende firma har så lidt styr på vores fælles sprog.

Nemli!

Jeg mangler et bogstav

Jeg har ået tre (nej, 4) dumme problemer på halsen:

• or det ørste har min ine nye smartphone erklæret bogstavet ø or uønsket. Den erstatter simpelthen alle ø'er med o. Ikke særlig heldigt, hvis jeg x ønsker at skrive ord som høre, bølle eller mønster. Der findes sikkert mange lere 'morsomme' eksempler... :-(

• or det andet har min bedste PC smidt kontakten til vores trådløse net - æv. 'Men så er jeg jo lykkeligvis i den heldige situation at jeg har min lille rejsecomputer i reserve.

• Tredje problem er desværre knyttet til netop reserveputte her. Den har smidt bogstavet  _ på porten. Det ørste bogstav i ord som remtid, laske, rimærke, ejekost og antasi. Bestemt ikke særlig praktisk.
  Jeg har lige investeret i det mest vidunderlige nye komur, og havde bestemt ikke planer om ny pc nu og her......

• jerde problem: vi har det rene Roskilderagnarok igenigenGEN.
  Denne gang er det min højtelskede, der (med hans egne ord) nærmest eksploderede på badeværelset i nat (den detaljerede beskrivelse vil jeg skåne jer or).
  I guder, en gang rengøring!!!
  Som det søde menneske styrmanden er skulle han selvølgelig nok selv gøre rent eter sig, lovede han i nat.
  Som det søde menneske jeg er .....  (ja, hvad tror I?)
  Det tog mig over en time, med klude, børster, vand, Rodalon og damprenser
  Og nu koger jeg igen vasketøj, så det brager.
  OG spritter hænder, bare jeg har kigget på ham eller badeværelset.

Hvis jeg har et emte problem, hænger det sammen med dem her (og deres orældre):

• De skulle have været på besøg hele weekenden, men besøget blev på grund a mit nedsatte energiniveau beskåret med en dag. Jeg ville jo så grumme gerne se dem!
  De tog a sted i går (mens manden stadig havde det helt som sædvanlig).Men ra nu a og adskillige uger rem går jeg og er nervøs or om vi har ået smittet nogen a dem, orældre eller børn. Meget nervøs.

Har jeg et sjette problem? 

Åh, jo, jeg har lovet at lave estkage til en 50 års ødselsdag på lørdag. 

Tør jeg? Jeg vil jo ikke risikere at lave en ren Noma på ødselarens gæster.......


Det der manglende bogstav.............. Situationen er ikke just holdbar......

Men de unger er bare så dejlige <3<3<3<3<3

Opdatering omkring det manglende bogstav:

Her er tre bud på bogstavvers fra ABC'er, befriet for det pågældende bogstav:

Haldans:

reddy ræk ra akse angede i ælder emten lotte riske iskerikadeller

Sigurds:

inn angede de ire rejer.

Snudens:

uglen angede jorten række jordrejer. iskeren angede ire rømænd.

Er det for Langtbortistansk? Så ind originalerne her

Ansvarsfrasigelse mht. snestormen

I dag er det nøjagtig et år siden jeg fandt anledning til at holde den skønneste 60'erfest i Kragelund forsamlingshus.

Fed fest!!!!

(Jeg står i forreste række, med cowboybukser, lilla t-shirt, langhåret paryk og runde briller)

Mht. snestormen i dag: Jeg kan kun gøres ansvarlig for den del af vejret der faldt omkring kl. 05 i morges, og på den tid er jeg helt sikker på at det var det skønneste forårsvejr.

Dictus!!!!



Ps. 
Min far elskede at fortælle om min fødsel, som skete lige før kl. 05 på Fødselsanstalten i Aarhus. I stedet for at tage hjem (midt om natten) til Randers, tilbragte han natten i venteværelset, til han kl 05 fik denne salut:  'det blev en pige, og iøvrigt plejer vi ikke at have MÆND til at overnatte her!'

I hans sang til min konfirmation lød det sådan her:

(mel. åh, Susanna)
Da på OLSENs FØDSELSSTIFTELSE
                            jeg om Ellen først fik bud,
lød det uden ødsel skriftelse:
                            "KAN DE SE AT KOMME UD!!!  -
thi for MANDFOLK vores branche fri sig må!"
Da hun bag mig knalded' døren på,
                            jeg kulør og stjerner så!

Man har et standpunkt (fnis)....

Jeg får mit nye komfur på mandag, YES!

Og I får lige en (formodentlig) tyrkflej fra Kvickly at vågne på:

Hvem husker det komfur, jeg nedgjorde som gammeldags og ufikst her? 
Det blev sådan set den model, vi valgte, muarhahahahaaha!

Et Voss, MED knapper, UDEN fingertouch.

Jamen hvad gik der da af den gamle her, er Kragen blevet til en skade - måske endda en hjerneskade? Demens?
Accepterer jeg virkelig at skulle anvende tandbørste, vatpinde og piberensere til komfurrengøring i al fremtid? 
Det er da det rene pip!!!!!

Jeg kan forklare valget: 
Knapperne trykkes ind, når de ikke anvendes, så fronten af komfuret bliver helt flad (Ikke noget særlig overbevisende argument....).

Overbevisende, det rene HEUREKA var til gengæld, at knapperne let trækkes helt af, og dermed er mulige at holde pæne med et minimum af indsats (måske endda i opvaskemaskinen? Der er et punkt, jeg skal have nærlæst i brugsanvisningen!!!).

Stort ovnrum, jævn varmefordeling, ægte varmluft - nøj, nu skal der laves jævnt bagte kager ;-P

Åge! - Har du husket æ' hash?

(bemærkning mellem to publikummer, umiddelbart inden koncertens start)

Vejle var tømt for barnepigebedsteforældre i går.
Nej, ikke helt tømt, for en del af bedsteforældrene havde faktisk taget deres børnebørn med i Vejle musikhus.

Det var en aften med meget gråt guld på rækkerne.

Hvor vi hørte alle de kendte numre med Procul Harum.

Ingen Hans Otto, det havde jeg åbenbart misforstået. De klarede sig nu endda.

Sjovt nok, når man hører navnet Procul Harum, tænker man straks  A Whiter Shade of Pale. Hvem kan umiddelbart komme i tanker om andet?

Vi fik en masse mere, vi udmærket kendte lyden af, om ikke navnene: A salty dog, Homburg, Grand hotel, Conquistador, Simple sister mmfl.

Forsanger/leder Gary Brooker havde mange fine kommentarer.

Vejle, fik vi at vide, var 'a town, not a city', en ok by hvor man med noget besvær kunne finde 'a coffeeshop' og med endnu større besvær et værtshus - hvor de endda blev tvunget til at drikke 'Gajole'. Der var lidt uenighed i orkestret om man fik 'hangover' af 'Gajole'...

Han så ikke mange i salen der var under 55, kun orkestret, som havde det med at kalde ham 'granddad'.

At vi i vikingetiden havde stjålet deres kvinder var i orden, de gad ikke have dem alligevel (?)..

Osv. Han var rimeligt underholdende!

MEN, og nu kommer vi til det:

Vi bryder os ikke om larm, og en del af koncerten tangerede (efter vores smag) organiseret larm. 

Jeg fatter ikke, hvorfor der ofte bliver skruet så højt op for lydstyrken til koncerter.
De musiske detaljer forsvinder fuldstændig, efter min mening. Det er som overkrydret mad.

Der sad f.x. en stakkels 'harpe' med sin harpe. Hvis hun var der for lydens skyld, kunne hun lige så godt være blevet hjemme. Men vi kommer ikke uden om at harpen er smukt syn.

Mit helbred ville hellere have passet sin sofa, men jeg er glad for at vi tog af sted alligevel. Trods larmen var det en god oplevelse at opleve nogle af de go'e gamle. 

om 1½ time......

Maden er spist og vi er i det pæne tøj. 
Om lidt kører vi til Vejle Musikteater, jubiiiii, for at høre nogen af de gode gamle og Hans Otto

Hvad jeg ønsker VIL jeg ha'!

(og får jeg det ikke af andre (manden), køber jeg det selv. Vil ha'!!!)

Snart har jeg fødselsdag igen. Jeg har snart prøvet det en del gange.....

Denne gang ved jeg lige præcis, hvad jeg ønsker mig: Et nyt komfur.

Ikke sådan et. Det her er forresten spist og fortæret for allerede 1½ år siden. Det smagte glimrende!

Jeg vil ha' et induktionskomfur, har jeg besluttet.

Et, der er rengøringsvenligt. 

For I Guder, hvor er jeg træt af (bogstavelig talt) at skulle have tandbørste, vatpinde og piberensere frem for at gøre rent i rillede plastkanter, bag drejeknapper og i det hele taget særprægede kroge og hjørner på mit nuværende komfur. 

Det bliver aldrig rent, uanset indsatsen (og indrømmet: det er ikke hver gang jeg går tilstrækkelig amok på det).

Desuden må det helst have rigtig varmluft. Men den betingelse er kun 2. prioritet.

Her er to induktionskomfurer, sakset fra nettet for et øjeblik siden. 

Jamen, ligner det til venstre overhovedet et temmelig avanceret induktionskomfur?????

Historien bag kagen på øverste billede:

Vi havde stor familiefest for 1½ år siden. 

Vores fælles morfar var Danmarks sidste producent af komfurstænger. Vores fælles mormor elskede sit brændekomfur (og sin høkasse) (begge var fra 1880'erne).

Kagekomfuret bestod af to lige store kager ovenpå hinanden, overtrukket samlet (med sugarpaste).

Madam blå, komfurgelænder og redskaber var modelleret i sugarpaste. Komfurgelænderet blev modelleret over (ukogt!) spagetti. Alt skal kunne spises, når jeg laver kager!

Kagen tog desværre lidt skade under transporten (fra Midtjylland til Bogø = LANGT), men billedet er omhyggeligt taget i en vinkel så skaderne næsten ikke ses ;-)

Åh nej, ikke igen?!

Humøret er væk - er igen en tur i 'Roskilde'

Jeg skal være rask til tirsdag. 

Vi har billetter til Procul Harum og Radiounderholdningsorkestret i Vejle  på tirsdag - nogen, der evt kunne overtage billetterne, hvis jeg stadig ligger til den tid?

Opdatering senere på dagen (lidt ulækker):

En skrev på Facebook, at jeg skulle descinficere hele hytten - og det fik mig til at tænke på at jeg just i går følte mig frisk nok til at storvaske toiletterne.............

Så nu spritter jeg hænder bare jeg har kigget derud! Og når jeg bliver lidt frisk, skal de have den store tur med Rodalon og koges af med damprenseren.

Morale: Det skidt smittter ad h....... til. 

Husk håndspritten (UDEN parfume - jeg har en med parfume, og den klistrer og er ulækker at bruge. Slet ikke som den uden parfume, den er bare god, også ved huden)

8. marts

Eller: Hvorfor skal kvindernes kamp være så k.....e.....d.....e.....l.....i.....g??

 Jeg ville skrive et kort indlæg i dag. Det var mit ene dogme.
Det andet dogme var at jeg ville finde noget let, muntert, illustrerende (måske endda lidt pikant) der kunne illustrere at det i dag er kvindernes internationale kampdag.

I Guder!!!!!

Det er komplet umuligt at finde noget som helst der kunne opfylde alle mine ønsker.

• Dansk Kvindesamfund havde ellers en side om 'sjove billeder og anekdoter'. Den kedeligste og mindst sjove side, jeg meget længe har set!
• I Politiken fandt jeg en artikel (fra august sidste år) om kvindelige piloter. En ganske underholdende artikel, som heldigvis ikke forsøger at promovere sig som 'sjov'.
• Til sidst lavede (i desperation) en søgning på kvinder+vittigheder, og fandt en samling her. Her forsøges intet i retning af ligestilling.

I mit univers kan jeg ikke tage ting alvorligt, hvis ikke der kan lægges humor ind over. Ligeberettigelse og kvindekamp er væsentlige emner, ingen tvivl om det - selv om jeg nu hellere så, at vi kæmpede for mennesker og menneskers ret til at have en god og meningsgivende tilværelse. Det gør vi ikke ved at skære alle over én kam.

Jeg lærte i mine unge dage, at 'mennesker er forskellige, og for at behandle dem ens, må vi behandle dem forskelligt'. 
Jeg har aldrig forsøgt at bilde mine børn ind, at jeg behandlede dem 'retfærdigt' - for retfærdighed findes ikke.Jeg har altid forsøgt at tilgodese hvert enkelt barns behov individuelt.

Det her skulle være et kort indlæg, og vi mangler forresten lige det pikante. Til det formål har jeg grebet fast i Ferdnando Botero og lånt en af hans skønne damer, lånt herfra:

God weekend!

Jeg skulle bare købe snørebånd!

 Jeg vurderede, at det ikke ville være rent fråds at investere i nye snørebånd til de godt tiltrådte 'undersåtter', så jeg måtte af sted ud i den store verden.

Det hvide skidt på skoene er dele af vores markvej, efter sidste renovering.
Den s....%&&/(... belægning klæber til alt, både såler, poter, biler, postkasse og det hele.
Der er grus og hvide kattepoter overalt indendørs og ovenpå bilerne. 
Et formidabelt svineri!

Men.....

For at komme til skobutikken, var jeg nødt til at passere boghandleren, og der hang lige den fineste taske udenfor.

Jeg kvindede mig op, gik forbi tasken og fik købt mine snørebånd i skobutikken. Ikke helt ukompliceret, når jeg absolut ville have 100 cm lange, runde blå snørebånd. Jeg måtte stille mig tilfreds med et sæt 120 cm lange, flade blå. 

Man skal jo heller ikke hænge sig i bagateller, når man har snørebånd.

På tilbagetoget forbi boghandleren gik det helt galt. 

For den perfekte taske havde en endnu finere storesøster (til samme pris), og jeg var helt alene af sted (uden hæmmende mandligt selskab)  ........  så tasken sprang på mig.

Den er lille, let, rummelig og har mange rum. 

Også et, der passer perfekt til 'Miniputte' og rejsebrug. Beslutningen var let, og jeg drog glad ind i butikken for at betale.

Der var bogudsalg, og ingen ekspedienter at se. 

Ak og ve..... Alt for lang tid til liiiiige at kigge, bare ganske lidt.....

 Jamen til den pris... Det ville ligefrem være næsten kriminelt at lade dem ligge, ikk'?

Og således røg to sæt snørebånd op i samlet en pris på næsten 400,- kr, alt inclusive.

Men de gode gamle Trim'er blev fine igen.

Her i huset er det forresten sjældent muligt at tage billeder uforstyrret 

- moaaar, er du ved at finde mad frem????? 

(Kattenes á la carte serveres altid på bordet i bryggerset, uden for hundens rækkevidde. 

Derfor må katte godt sidde på fryseren)

rengøring

Jeg ligger stadig underdrejet.....
Prøvede at stride mig frem på arbejde i går, men måtte kapitulere og tage hjem ved frokosttid. Surt!

Men al den tid jeg har, nu i tilstanden mellem sygsyg og raskfrisk, den skal jo gå med noget. Og nu kom så turen til Nikisgarage, som jeg længe har overvejet at sætte en støvekost på. 
Jeg er sikkert ikke færdig, der kommer nok flere justeringer.

Jeg ville gerne forenkle lidt på sidens udseende.
(hænger dette akutte behov mon sammen med at min vanlige 'putte' har smidt det trådløse net, så jeg sidder med 'mini/rejse putte' og arbejder? Den lille har i hvert fald ikke meget tilovers for detaljerigdom. Til gengæld er den uforlignelig at ture rundt med, kan det hele, vejer næsten intet og kan lige smuttes ned i et hjørne af 'dame'tasken).

Jeg er indtil videre rimelig tilfreds, men hører gerne meninger fra jer, mine trofaste supportere. Gerne positive meninger, tak - de luner altid ;-)
Men bestemt lige så gerne negative indspark. Det er dem, der er uenige med os, vi lærer nyt af.
Og så vil jeg forresten slet ikke love at jeres meninger ændrer noget som helst. Jeg kan bare godt lide at se en sag fra mange sider, også fra andres end mine egne.



Slutter med en gang gør-det-selv musik, Raquel Rastennis 'heksedansen' fra 1960. 

Jeg har kun fundet den med Dorthe Kollo på youtube, og det er ikke den rigtige for mig. 
Derfor gør-det-selv løsningen:
Det er så sundt at synge, ren forårsrengøring indeni!!!
Så det er bare med at komme i gang med at synge, højt og klart, endda med musikledsagelse, 

Læg forresten lige (inden skønsangen) mærke til sangens længde. 
5 velvoksne vers ser man stort set slet ikke mere i en sang, hverken i schlagere eller i revysange. Vi har ikke længere tid at dvæle over en velskreven tekst, desværre.

Kun i enkelte, dræbende (ikke altid rigtig velskrevne) festsange - fås de stadig over flere tætbeskrevne A4-ark? GAB!

Heksedansen

Peter Mynte | Vidar Sandbeck

Tekst & Musik Peter Mynte, Vidar Sandbeck

Se her kommer mutter med kost og spand,
med skrubbe og klude og sæbevand,
nu bli’r der en plasken, en sjasken og tørren,
for påske og pinse og jul står for døren.
Hun gnider panelet med vaskeskind,
med rumpen i vejret og knæene ind,
for den som vil ligge lidt foran sin næste,
må styrte omkring som en hvirvelvind
For tiden er så kort, og det ku’ hænde,
hun kom for sent, for sent til livets ende

Når klokken er seks på familiens ur,
begynder hun forfra på samme tur,
så bli’r der en plasken, en sjasken og tørren,
for påske og pinse og jul står for døren.
Hun maste i går til hun næsten ”drat”
og straks det er mor’n ta’r hun atter fat,
for katten har listed med snavsede poter
på tæppet på gulvet i stuen i nat.
For tiden er så kort, og det ku’ hænde,
hun kom for sent, for sent til livets ende

Og dagen den går i en heksedans
med skrubben og gnubben og møbelglans
så bli’r der en plasken, en sjasken og tørren,
for påske og pinse og jul står for døren.
Hun suser fra loftet til kælderen
hun maser, men når ingen vegne hen
for når hun er færdig, så ta’r hun det forfra
og forfra og forfra og om igen.
For tiden er så kort, og det ku’ hænde,
hun kom for sent, for sent til livets ende

Og mutter forsømmer sin lille mand
til fordel for sæbe og kost og spand,
han mødes med plasken, en sjasken og tørren,
for påske og pinse og jul står for døren.
Han standser og ved, hvad det er hun vil.
tag skoene af – ikke grisse til,
så rydder hun bordet for piber og bøger
og ungernes klodser og ludospil.
For tiden er så kort, og det ku’ hænde,
hun kom for sent, for sent til livets ende

Ja, mutter hun vasker og skrubber og skur’
og under sig aldrig en middagslur,
men tiden skal bruges til plasken og tørren
for påske og pinse og jul står for døren.
og gulvskrubben går i en evig ring,
den vimser omkring efter ingenting,
så hvis hun når frem til sin egen begravelse
ville man syn’s det var store ting.
For tiden er så kort, og det ku’ hænde,
hun kom for sent, for sent til livets ende

søkone

Her er et portræt af min skønne elskede på sin arbejdsplads:

Han er måske på sin 'pind' i styrehuset - eller han nusser rundt med noget vedligehold - måske spiser eller sover han - det er aldrig til at sige.

Vi lever langt over halvdelen af vores liv fysisk adskilt. Enten er han på arbejde - eller også er jeg.

Uregérlige Alfred venter - man er vel fars kat

Han er på sin arbejdsplads præcis 14 dage ad gangen, sommer og vinter, hver- og helligdage. 
Transporten frem og tilbage foregår i hans hjemmetid, ligegyldigt om skibet ligger i Kolding (½ times kørsel herfra) eller i Port Ellen (Scotland) hvor transporttiden til og fra ligger langt på den anden side af 12 timer.

Mit arbejde forventer mit fremmøde, hvad enten han er hjemme eller ej. Hvilket de jo sådan set er i deres gode ret til....

Når han er ude, må lille jeg klare det hele. Det praktiske går nu også nok. 

Jeg har efterhånden også fået lært at tage alene til familiefester uden at være direkte deprimeret over (igen) at være alene om de gode oplevelser.

Ikke alle venner deler vores/min musiksmag, så de kan ikke altid udkommanderes til koncerter. Jeg har været af sted alene - men det er nu SLET ikke det samme som når det er ham og mig, så det gør jeg kun meget undtagelsesvist. 

Når så lillefar endelig kommer hjem, glæder jeg mig til alt det, vi skal være to om at gøre. 
Der har jeg jo været alene hjemme og slappet af i 14 dage.

MEN:
Når 'den gamle' kommer hjem efter 14 dage på arbejde (i tæt samvær med en flok søfarende, som bestemt ikke alle har valgt jobbet på grund af deres udpræget positive sociale kompetencer) trænger han til at være hjemme og slappe af uden alt for mange aftaler.


S'gufanden (pardon my french) er det ikke nogen let kabale at få til at gå op! 
Heldigvis er vi begge efterhånden sådan til års at vi efterhånden kan se en ende på det. Pension og efterløn vinker :-D


Hver gang han kommer hjem, tænder vi et fyrfadslys fra dette glas (et  forhenværende kalenderlys).....

Når det sidste af udmønstringslysene er brændt, fylder vi 14 efterlønslys i, et for hver uge til jeg går på efterløn (om 13 mdr fra nu). 

Behøver jeg sige at vi glæder os?



Kunne jeg/vi have valgt frit på alle (job)hylder, havde vi et liv, hvor vi sov i samme seng nat efter nat efter nat. 
Han og jeg har mødt hinanden sent, og vi ville meget hellere nyde vores liv side om side end så meget adskilt.

Så ville vi måske ligefrem kunne nyde nogle timer eller sommetider en dag hver for sig, for afvekslingens skyld.

Jeg føler mig ikke som en 'stakkel', ej heller som en 'helt', fordi jeg har den tilværelse, jeg har. 
Men heller ikke særlig priviligeret, undtagen mht. kærlighed. Efter snart 10 år sammen vi stadig hinandens eneste ene. Se, det er da et privilegium, et meget stort og vidunderligt et.


Min morale må være: 
Fald kun for en sømand, hvis du absolut ikke har andre muligheder for at finde den store kærlighed.




Og så lige en tilståelse:

Manden er faktisk slet ikke om bord på det øverste billede. Det er taget i hans frivagt, hvor han er hjemme hos mig. Det er bare sådan et flot billede af skibet!

Han er til gengæld med på billedet herunder, hvor han endda sandsynligvis er på broen (skjult bag gravemaskinen).
Det kan jeg se alene af optagetidspunktet. Det 'frie' sømandsliv er struktureret til det rigide!

Fremgang

Omsider: 

Jeg har det bedre!

Har været næsten oppegående i dag, og begynder så småt at tro, jeg bliver menneske igen engang.

Helt sikkert takket være alle gode ønsker fra jer i cyberspace, og tak, tak, tak for hvert eneste.


I dag fik jeg besøg af min personlige hjemmenurse, som havde medbragt mad og datterlig omsorg i rigt mål.

Så nu skal jeg til at lære at spise igen, det er en klar ordre. Og hende tør jeg ikke snyde!
Jeg har allerede spist noget, hun serverede kartoffelsuppe for mig. 
Jeg æææælsker kartoffelsuppe!!! Med bacon, s'fø'li'.


Ud over madvarer, vasketøj og opvaskemaskine medbragte hun røde tulipaner til Kähler'en fra mit barndomshjem.


Har man virkelig de børn,man fortjener?
Jeg føler mig ikke helt sikker altid - har jeg virkelig fortjent så meget???????????????????????


Og derefter må tiden være inde til andre interesser end egen sygdom, kære Ellen.
Aye, aye, ska' nok!!!