onsdag den 28. januar 2015

valg af mikrobølge/kombiovn



Vores udskiftning af mikrobølge/kombiovnen ser ud til at være fuldført nu. Vi har købt en Daewoo-9Q4T elektronisk mikrobølgeovn med varmluft og grill.

Den har vi (indtil videre) ikke fundet noget at udsætte på.....



Vores udskiftningsproces har - som jeg vist har været inde på - været lang og besværlig, og vi er blevet klogere. Meget klogere. Så meget klogere, at jeg føler trang til at liste de ting op, der viste sig at være vigtige for os. 

Vi starter altid sådan et indkøb på nettet. Googlesøger og læser om de muligheder der er, indenfor de parametre vi selv har opstillet på forhånd (effekt, størrelse, pris osv.). 
Vi (jeg) ville have en med håndtag i lågen. Kan ikke fordrage dem med trykknapåbning!


To ting, vi i første omgang ikke var tilstrækkeligt opmærksomme på:
  • Betjeningen af ovnen, og brugsanvisningen.
    Den første ovn vi købte (Elektroluxen) var inderligt ulogisk at betjene, og brugsanvisningen var ikke til megen hjælp. Helt konkret drejede det sig om at man IKKE skulle vælge mikrobølgefunktionen på den øverste knap, funktionsvælgeren. Skulle der bruges mikrobølger skulle der trykkes på mikrobølgeknappen, én gang pr. ønsket 30 sekunders 'arbejdstid' (30 sekunders spring er forresten for store, hvis man fx. skal smelte smør eller chokolade).
  • Ovnens fysiske størrelse. Vi ville have en ovn med ca 25 l ovnrum (drejetallerken 31 cm).
    Elektrolux-ovnen havde målene (HxBxD) 335x520x440.
    Daewoo'en måler (til sammenligning)       311x513x383
    og er dermed betydeligt mindre og er følgelig lettere at finde plads til - med samme størrelse ovnrum!

Den helt fede bonus ved overgangen til Daewoo-ovnen er den her funktion:


Rengøring og vedligeholdelse

Daewoo KOC-9Q4T er født med damprens. Fyld en kop med vand, stil den ind i ovnen og start programmet. Vanddampen løsner alle rester af fedt og snavs, så det let kan fjernes med en fugtig klud, når programmet er færdigt. I det daglige er dog det tilstrækkeligt at tørre denne type ovn over med en klud opvredet i helt almindeligt sæbevand – både ind- og udvendigt.
Brug ikke rengøringsmidler med slibemidler, da det kan ødelægge diverse belægninger i ovnen.




Billede fra nettet.
Sådan virker mikrobølgeuhyret altså....



Gavekortet fra Bilka er kommet posten, så slutresultatet herfra er godt nok.
Men vi kører aldrig til Esbjerg med byttevarer igen!



6 kommentarer:

  1. Det var da grumme teknisk...
    Jeg kan forholde mig til dine ønsker for en mikro ovn... Både ang. funktion og størrelse.
    Krydser fingre for at Daewoo kan leve op til forventningerne/forhåbningerne......

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, det er godt man ikke behøver vide noget om tekniske dimsers indmad for at kunne have glæde af at bruge dem.
      Hvis jeg havde været opfinderen havde vi stadig ikke skygge af noget der ligner en mikrobølgeovn. Fatter ikke hvordan nogen nogensinde fik ideen. Men jeg er glad for at eje en!

      Slet
  2. Det er altid smart at undersøge markedet grundigt inden køb, og man kan jo lige så godt lære af de erfaringer, man har gjort hidtil.

    SvarSlet
    Svar
    1. Men min mand bliver der altid vold-læst på lektierne inden køb af nogetsomhelst. Allergladest er han, hvis han kan få fat i en manual på forhånd. Dem læser han ligefrem, det underlige menneske.
      Men han er nu meget sød alligevel ;-)

      Slet
  3. Hej Ellen. Vi er på udkig efter ny micro/combiovn, og så faldt jeg over din Daewoo og din blog. Det dér med "arbejdssekunder" på microprogrammet, er også lidt af en kæphest hos mig, jeg synes at det er lidt irriterende at der ikke er 1 sekunds interval de første f.eks. 3 minutter, til chokolade og popcorn.
    Nu har jeg støvet lidt rundt, men jeg kan ikke finde nogen steder, hvor der står noget om sekundintervallet på microprogrammet, så jeg håber jo at du vil opklare det for mig :o)
    På forhånd, tak for hjælpen, og god sommer til dig og dine,
    Tine Friis Jensen

    SvarSlet
    Svar
    1. Undskyld det har varet lidt længe med svaret.
      De første 5 minutter springer den med 10 sekunder, efter 5 minutter bliver springene 30 sekunder.
      10 sekunder kan ganske rigtigt være i overkanten, i de tilfælde hvor jeg skal bruge færre står jeg på spring og åbner døren efter de færre sekunder.
      Ud over det er vi rigtig glade for ovnen, den kan alt det vi i øvrigt har brug for. Og så er den temmelig idiotsikker, det er bare skøøøønt!

      Slet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...