Om nøjagtig ét år er det tredive år siden, jeg flyttede hjem til Danmark, efter næsten 4 år i Grønland.
Og hvorfor så lige tænke på det lige nu?
Fordi vi har været til kaffe hos en grønlandsk veninde (som jeg har truffet via mit arbejde). Rigtig grønlandsk kaffe, i anledning af et af børnenes fødselsdag.
Tænk, jeg boede næsten fire år i Nuuk, og så kan jeg alligevel hverken tale eller forstå grønlandsk, ikke engang til husbehov. Det er for dårligt!
Også selv om jeg er én af de danskere, der forstår mere grønlandsk end flertallet. Det er stadig for dårligt.
Forklaringen (kald det bare undskyldningen) kan siges med ét ord: Nuuk.
I Nuuk behøver man slet ikke at kunne tale/forstå landets sprog. Det er meget nemmere for grønlænderne at forstå dansk end det er at forsøge at gætte sig frem til en mening på et hjælpeløst grønlandsk (lidt ligesom en engelsktalende der forsøger at få lov at lære dansk i Danmark).
Jeg gik skam til undervisning og lærte en del.
Jeg kan forstå enkelte ord og kan sommetider gætte mig til en mening, hvis der ikke tales for hurtigt.
Grammatik, både dansk og grønlandsk, har det med at slå knuder inde i min knold, i hvert fald så snart den skal forklares teoretisk. Den slags lytter jeg mig helst frem til. Men lidt af den grønlandske fik jeg da lært.
Jeg kunne nok grønlandsk dengang til at grønlænderne troede, jeg forstod meget mere end tilfældet var.
Men hvor ville jeg gerne have haft lært at bruge det, bare lidt!
Overskriften er noget af det, det er godt at kunne forstå: "Vil I have kaffe?"
Billedet nedenfor er huggestjålet fra nettet. Det viser en boligblok magen til den jeg boede i, på Radiofjeldet.
Den viste blok har den mest fantastiske udsigt ud over Godthåbsfjorden. Jeg var så uheldig at komme til at bo i en af de to, der absolut ingen fjordudsigt havde.
Men vi boede fint.
Byggeriet var under 20 år gammelt dengang, velholdt og lejlighederne var godt indrettede.
Jeg bliver helt ked af det, når jeg i dag ser billeder af samme byggeri, for nu er det ved at være godt slidt.
Jeg ved ikke, om jeg kunne have lyst at gense byen. Både/og.
Måske er jeg mest glad for at jeg aldrig behøver overveje den sag. Jeg kommer aldrig til at have en økonomi, der tillader sådan en tur.
Selv om der er ting og steder, jeg gerne ville gense. Måske.........
Grønland er et af vores ønskesteder at komme til at se, jeg ved dog ikke, om det bliver til noget; det er jo helt vildt dyrt at være turist deroppe, men jeg forstår godt, at du har lyst til at gense det - det må være et af verdens smukkeste syn. Og mht. grønlandsk: If you don't use it, you'll lose it. Du gjorde en ihærdig indsats, mere kan man vist ikke forlange.
SvarSletJeg har ikke engang mistet det - jeg har aldrig haft det ;-(
SletHeldigvis kan jeg af og til udveksle enkelte brokker med ovenstående grønlandske veninde. Hun har en helt speciel tålmodighed!
Tre uger på rundtur fra Ilulissat og jeg var solgt ... Fuldstændig og totalt!
SvarSletJeg forstår ikke et suk grønlandsk, men man kommer langt med tegn/gæt og grimasser! Og jeg mødte en vilje til at forstå hinanden.
Jeg tabte mit hjerte til storheden. Til naturen, der bare overgik alt, hvad min sønderjyske fladlandshjerne havde forestillet sig.
JO, jeg vil gerne tilbage til Isfjorden... men mine penge fylder lige så lidt som jeres i det rejseregnskab!
Men drømmen har jeg da lov at have....
Kan jeg ikke bare få lov at gentage dit skriv?
SletFor du har jo så evig ret!
Tak. Jo, gentag du bare... Det nu altid rart at have ret ;-)
SletVi, som bor heroppe, håber også at det bliver billigere både at rejse ind og at rejse ud af landet. Dét er altså vanvittigt dyrt
SvarSletAlt, alt, alt for dyrt.
SletMen det befrier mig fra overvejelserne om jeg har lyst til/tør gense Nuuk (og Ilullissat) så mange år efter
Jeg kommer heller aldrig til Grønland, men er da helt solgt, når jeg ser billeder af naturen deroppe. Du må have set mange skønne pletter, imens du boede der?
SvarSletDer er så mange modsætninger i Grønland. Og mange, mange smukke steder. Blomster!
SletOg så er der den klare luft (som er så tør at jeg havde evige hudproblemer - tåler ikke cremer), kulden (som er fantastisk, men som også gav mig frostproblemer, især i hænderne), sneen og isen (som kostede mig en brækket albue, der aldrig bliver helt god).
Og menneskerne (i menneskenes land). I december måned hilser ALLE på hinanden med et stort smil og et "jullimi pilluarit" (glædelig jul).
Det var (er) et helt specielt sted.
SvarSletSå sandt er det desværre, at priser på en flybillet er så vanvittig dyre.
Der har været et par gange jeg ønskede at have muligheden for, at tage derop.
I dag er jeg er jeg glad for de positive oplevelser deroppe fra.
Hvis der er noget jeg særligt savner deroppe fra, må det være stilheden på en ø.
Har selv boet i bl.a. Nuuk ... tilbage i begyndelsen af 60'erne, så lang tid før du tog derop ;o)
Sådan en fjeldtur et helt alenested. Det er uforligneligt.
SletDu har boet i Nuuk længe inden Radiofjeldet blev bebygget, kan jeg regne ud (noget kvik er jeg da). Jeg var meget glad for at bo der, havudsigt eller ej.