Jeg kværner lige lidt mere i det grønlandske sprog.
For jeg kom lige i tanker om noget.
Min ældste boede i Grønland fra han var 2½ til han var 6½. Fra han var 4 år gik han i kommunal børnehave, en børnehave hvor der var to grønlandsktalende og to dansktalende stuer.
Han kunne hverken tale eller forstå grønlandsk. Kunne dog gengive sproglydene (men kun når jeg ikke var i nærheden).
Men da han 20 år senere skulle på noget geologistudieophold i Grønland, og i den forbindelse modtog en gang lynundervisning i sproget kunne han for det første uden de store problemer udtale sproget korrekt og for det andet reelt forstå noget af det, der blev sagt.
(Mors dreng har et sprogøre, jeg misunder ham. Han lærer bare et sprog, hvis han lige har brug for det)
Jeg fandt to artikler, som jeg blev lidt klogere af at læse:
 |
| Indlæggets overskrift betyder "jeg forstår ikke", og den dækker fuldstændig billedets tekst. A' fatter ikke et kvidder, bortset fra ordet ilumut, som kan oversættes til noget i retning af "hvad Søren" og så endelsen -vutit, som er en du-form (se nedenstående billede). Min personlige oversætter siger at der står: Ja du er rigtig god til at danse. |
Første artikel er en lynogtordenindføring i sproget, den anden er i den grad vand til én af mine kæpheste. At vi selvfølgelig kan lære at tale nye sprog, hvis vi gør en indsafts for det.
Ingen sprog er i bund og grund vanskeligere end at et barn på 2½ stort set har styr på det.
Og hvad et lille barn kan, kan vi andre vel også, ikk'?
Og dermed vil jeg overgå til andre tankebaner.
På søndag skal jeg til 3 års fødselsdag i sønnefamiliens nyindkøbte hus i Vanløse. Ikke mere 4. sal på Frederiksberg, det er vi gamle nu meget godt tilfredse med.
Så jeg har gang i både strikkepinde og kageplanlægning.....
SvarSletTakker for links'ene ;o)
Må lige hænge ud der lidt endnu *he he*.
... minder mig lidt om da jeg som 29 årig for første gang havde grønlandsk som fag på aftenskole.
Jeg nåede at have to lærere.
SletDen første var en nærdød gammel grønlænder - ikke godt!
Nr. to var dansk, og hans hovedidé var at det var vigtigere at kunne bruge sproget end at lære grammatiske regler udenad. Så vi startede med at læse tegneserier og skilte, og med at læse dem højt. Det var ham der lærte mig det jeg kan.
Sidste gang jeg hørte noget om ham, var han vist blevet opløst i spiritus. Gid fanden havde det stads nogle gange!
Grønlandsk er simpelthen vildt svært at lære, vil jeg tro - for os er der jo ingen som helst logisk sammenhæng eller bare ET eller andet ord eller en del af et ord, vi kan genkende. Hatten af for din søns sprogøre! Jeg har også sprogøre, men selv om 2-årige kan tale både kinesisk og grønlandsk, har de lige som fået det ind med modermælken ;-)
SvarSletJeg tror nu alligevel på at det er vigtigt at huske mere på at sprog kan læres end på at det er svært.
SletMen den gode grønlandsklærer sagde også at når man skulle lære sprog som voksen var et skriftsprog en helt nødvendig støtte. Vores ører er ikke tilstrækkeligt gearede til at kunn adskille lydene når vi er ude over den første barnealder.
Jeg har altid troet på, at børns naturlige nysgerrighed og åbenhed er den bedste vej til læring... Og at den største barriere for læring hos os voksne, er alt det vi ved og automatisk vil relatere ny viden til....
SvarSletOg den ubevidste viden vi lagrer, som børn er et godt afsæt senere i livet. Jeg kunne ikke tale tysk som barn, men sagtens følge med i TV. Og tonefald og gehør for sproget hjalp da vi senere havde tysk i skolen... I dag har glemt det igen... jeg bruger det jo ikke!
God tur til 3 års fødselsdag.
Deri tror jeg, du har fuldstændig ret.
SletOg så vil jeg forresten tro at en uges ferie i Tyskland ville gøre underværker for dit tyske sprog!