vellykket, ikke så godt og slet ikke godt

Lad os hellere tage det vellykkede først:

Et babysæt til nyfødt niecedatter, strikket i lækkert Katia strømpegarn fra Fru Kamp.

Djævlehuen og vanterne er fra "blød begyndelse", kun med den ændring at vanterne er slået op med picotkant i stedet for den strikkede blonde.
Trøjen er fra en (i øjeblikket bortglemt) bog, købt hos modestoffer inden Dorthe lukkede sin helt suveræne butik i Vejens bymidte og startede garn garagen i stedet.

Det knapt så vellykkede (læs: totalt mislykkede) er kattekurven, hæklet af strimler og bomuldsgarn.

I begyndelsen gik det rigtig godt, men efterhånden som kurven blev større blev den mere og mere slasket, og det færdige resultat er ikke noget at prale af.

Det burde egentlig ikke offentliggøres!

Heldigvis "beligger" katte stort set ALT, så den bliver af og til taget til nåde af søde Pascal.


Nu er et mislykket resultat i mine øjne et udtryk for et godt eksperiment (= et eksperiment man kan lære nyt af), så jeg arbejder stadig på at frembringe en fin kattekurv til de knurhårede. 
Denne gang anvender jeg 10 mm skødetov og (flerfarvet) strømpegarn med uld.

Jeg er fuld af frisk forhåbning. Skødetovet er meget mere fast i substansen og det færdighæklede er fint i stand til at holde faconen. 
Det at det er mere stift gør dog, at arbejdet er fysisk sværere, så det tager længere tid at få den nye kurv færdig.

Opskriften er intuitiv, kurven bliver bygget op på gefühl.

Starten var svær. Jeg endte med at sy et stykke tov sammen til den ovale start og derefter hækle ned igennem sammensyningen. 

Giver det mening? Næppe......

Derefter er ringene bare derudaf, fastmasker rundt om tovet. Udtagninger (2 masker i én fastmaske) når det skønnes nødvendigt. Tovet "holdes til", så den rette facon opnås.

Jeg er nået til at begynde at lave sider. 

Blev enig med mig selv om at kurven hækles fra ydersiden, og prøver nu at få skabt en smukt rundet facon.

DESVÆRRE er jeg løbet tør for det garn, jeg startede med, som jeg ellers har været rigtig godt tilfreds med. Ved endnu ikke helt, hvilket nøgle fra bunkerne, der er bedst at fortsætte med :-(

Dagens helt mislykkede var kontrolbesøget hos dyrlægen, hvor der jo hører en urinprøve til.

Det lykkedes slet ikke at få taget sådan en i dag, så besøget blev aflyst.

Hunni strejkede hver gang jeg blev lidt for intimt selskabelig med det sterilkogte glas. Og da det gamle dyr endelig alligevel åbnede for vandværket, kunne jeg slet ikke orientere mig i hans anatomi (og lange hvide pels) i mørket.