Min svigermor (som jeg aldrig har mødt, hun døde vist for ca 30 år siden) var sådan én, der altid havde gang i at sy eller brodere (med cerutten i munden).
Vi har rigtig mange duge efter hende.
Nogle mere misundelsesværdige end andre.
 |
| Åndssvage kat! |
Denne er en af mine klare favoritter.
Knap 120x120 cm, med blomsterbuketter broderet i forskellig teknik med farveskiftende garn - på det billigste lagenlærred!
Den havde fortjent et bedre stof - men det er en del af historien og charmen i den. Damen ruttede ikke med pengene, siger hendes søn, min kære husfælle.
Lidt mærket af tidens tand. Der er nogle pletter, der ikke kan fjernes, men de er egentlig også en del af charmen, synes jeg.
Den SKAL stryges for at være pæn, og jeg er normalt ikke den, der frivilligt griber strygejernet.
Med én undtagelse: Mange duge bliver helt fantastiske, når man giver dem en god gammeldags gang stivelse med kartoffelmel.
Manden ser noget lystig ud i øjnene, når jeg siger jeg skal bruge jernet til at stive med. Hvor kan mænd dog misforstå meget!
Jeg er lige blevet færdig med strygeprojektet, og har flyttet dugen til afdampning et kattesikkert sted. Indimellem er jeg lige henne og røre ved den :-)
 |
| Korsstingene er store og meget præcist placerede. |
 |
| Jeg ved ikke, om der er broderet direkte på stoffet (måske har mønstrene været tegnede eller trykt på), eller om der har været et 'mellemlag' af hørlærred, som siden er fjernet tråd for tråd. |
 |
Kattekurven blev færdig...
Den blev pæn, for lille og er ikke accepteret. De anvender hellere den skrækkelige af strimlerne.
Så pelsdyrene får ikke endnu en kattekurv lige i denne omgang. De må nøjes....
Haha, tak for nogle sjove billeder. Katte er glade bare de har en papirspose at hoppe ned i. Hvordan goer du det der med kartoffelmelet????? Jeg har koebt en spray til at stive min svigers gamle dug.
SvarSletJeg er så gammel efterhånden, at jeg laver stivelsen på slump:
Sletnogle skefulde kartoffelmel røres op i lidt koldt vand. Opløsningen fortyndes (under stadig omrøring) med kogende vand til den bliver klar og tykner. Den tyknede væske fortyndes evt. videre med koldt vand, ikke for meget (jo 'tykkere' vædske, jo mere stivelse).
Dug, servietter eller hvad der nu skal stives dyppes i vædsken, vrides godt og hænges glat op til tørring.
Stoffet skal være en smule fugtigt, når det stryges. Enten kan man rulle det næsten tørre stof tæt sammen, (det helt tørre kan stænkes godt før sammenrulningen) og putte det i en plastpose i nogle timer - eller man kan gribe til dampstrygejernet, når man stryger godt og grundigt.
Jeg har prøvet med spray, det fungerer fint, men det falder ufattelig mange andre steder end på stoffet. Bl.a. gør det vores flisegulv livsfarligt glat!
Skønne kattebilleder - tak for lørdagssmilet. Dugen er også skøn. Tænk at farveskiftegarn ikke kun er en nymodens opfindelse. Den slags duge er ved at være i ret høj kurs i genbrugsforretninger og hos marskandisere, har jeg bemærket. Ikke så underligt.
SvarSletJeg er også fascineret af alderen på det farveskiftegarn. Jeg tror nu kun det har eksisteret som broderigarn dengang, men alligevel...
SletDe er så smukke, de gamle duge. Jeg har i mængder, også fra min mors (og farmors og mormors) gemmer. Jeg elsker dem!
Alting går i ring - også broderede duges popularitet :-) - jeg har nogle af min mors hæklede lyseduge, som også skal stives med kartoffelmel for at se pæne ud ... bortset fra, at de ligger i skuffen. De passer ikke i vores hjem, men skulle i hvert fald ikke smides ud.
SvarSletJeg kan godt lide billedet af katten i kurven ... utroligt, at den befinder sig godt der. Eller demonstrerer den?
Lige netop den kat elsker små kurve, hvor den forsøger at skrue så meget flæsk som muligt ned i, mens resten hænger uklædeligt og ret latterligt udenfor.
SletMan keder sig som bekendt aldrig med katte i huset!
Skøn dug- ren nostalgi! Cute katte!
SvarSletTak for'ed.
SletJeg er vistnok lidt nostalgi-nørd, og har altid været det....
Det med kartofelmel som stivelse er jeg også vokset op med. Sådan en lignede dug med broderier har jeg osse arvet fra min mor. Mønsteret var trykt, jeg kan huske min mor broderede den.
SvarSletEr din arvede dug også på lidt groft stof?
SletJeg griber dit svar, tror også mest på at den her dug er broderet efter et påtrykt mønster - tak for det svar!
Hvor er det nogle skønne duge.
SvarSletDet er nogle dejlige katte, du har; der er da ingen tvivl om, at de selv bestemmer, hvad de vil ligge i :-)
Du kan lige tro, de selv bestemmer. Typiske katte!
SletHej. Nej stoffet er ikke så kraftig meget sådan alm bomuld.
SvarSletKattene ligner ikke at de har problemer med at nøjes :)
SvarSletDugen er rigtig flot, sikke et arbejde.
Jeg er helt enig mht. kattene.
SletMin (af mig desværre ukendte) var ualmindelig flittig til at brodere, det er ikke så ganske lidt vi har efter hende. Dugen er smuk (også på bagsiden!).
Du får lige en stor, varm krammer fra mig Ellen. Det er så dejligt at komme herind, jeg går altid herfra med et smil på læben og DET betyder meget i mit liv <3
SvarSletDet er dejligt at du gør så meget ud af de duge, for som du selv siger, de fortjener det, de er historie og dem skal vi værne om.
Det er lidt et problem, at jeg har så stor respekt for det gamle (og at jeg har messer af plads til det). Jeg har ALT, alt, alt for meget liggende!
SletSlap heldigvis godt af med en hel masse små lærredshåndklæder med broderede monogrammer. En kirkeorienteret kollega ville gerne overtage dem, de brugte den slags håndklæder til at tørre de nydøbte børns hoveder med.