Jeg vidste det godt.
Nu ved hele verden det.
At mit kendskab til spiselige svampe i naturen begrænser sig til et citat fra Poetens "Barske børnerim" fra 1953.
Tag ikke fejl, jeg er vild med at spise svampe.
Men lader klogere folk end jeg gøre arbejdet med at finde dem, af sikkerhedsgrunde.
Godt gammelt husråd!
Plukker i skoven du ukendte svampe
så lad først lillebror smage derpå.
Dersom han dør under skrigen og krampe,
så bør du selv lade svampene stå.
Og hvis der ingenting sker med en lille?
-Tja, så gik den portion svampe til spilde!
Poeten
Dejlig bog!
Hvis jeg ellers har den endnu. Mine unger slås om at arve den (undtagen Nils. Et voksent mongolbarn er det bedste barn, man kan have, slås ikke om arvegodset)
Skulle nogen have mod på blomkålssvampen fra sidste indlæg, er jeg gerne fremmedfører.
Men jeg garanterer ikke, at den ikke er væk og ædt, inden vi kommer til stedet.
Sjov bog, jeg har aldrig hørt om den, troede ellers jeg kendte de fleste.
SvarSletDu er i sandhed gået glip af megen visdom!
SletPrøv at søge titlen på Google.dk, der er en del af versene tilgængelige. Nogle af dem er direkte frygtelige!!!
Den med svampene er den eneste, jeg kan udenad. Tror osse, min lillebror kan det, han har i hvert fald hørt det tit.... (min næsten 2 m høje lillebror bliver lige straks en gammel mand på 60, men vil selvfølgelig altid være min LILLEbror)
Ha - det var da et barsk rim. Men tak for rådet ;)
SvarSletVar lige inde og lurer på rimene - det er ikke for sarte sjæle ;)
SletBestemt ikke for de sarte!
SletEn bog, der er så flimrende politisk ukorrekt, at den aldrig ville kunne udgives i dag. Vi er blevet så sippede i dette samfund (i vist alle samfund på jorden), desværre.
Næhh, den bog kendte jeg ikke. Svampejagt? Måske vi skulle slå pjalterne sammen til næste år og drage ud med sankekurven, for at samle skønne spisesvampe? Jeg var kun ude et par gange i år og det gav intet, da vejret jo har været pænt lunefuldt = ændringer i svampenes vækstperiode.
SvarSletDet synes jeg lyder som den helt perfekte idé.
SletUnder kyndig vejledning tør jeg godt.
Vi læste Halfdan Rasmussens børnerim da jeg var barn, de har lidt af det samme. Skønne skønne bøger/rim.
SvarSletGode gaveideer til de små i familien!
Halfdan R hører også til mine helt absolutte favoritter.
SletJeg arbejder hårdt med at videregive ham til børnebørnene, de er særdeles modtagelige. Ligesom mine egne unger var og stadig er det.
Den verden, Halfdan Rasmussen, Ib Spang Olsen og sikkert også Poeten færdedes i var ret lille, så de er sikkert gensidigt inspirerede af hinanden
Haha - jeg har været alle de barske børnerim igennem og husker tydeligt det, du citerer her.
SvarSletDer er desværre lidt for langt mellem dig og mig, men jeg ville turde stole så meget på dig, at næste gang du ser blomkålssvampe, skal du bare høste løs, proppe dem i en papkasse og så sende dem til mig med eksprespost. Portoen refunderes - uanset hvad det måtte koste, vil det være billigere end at køre over til dig :-)
Så skulle jeg da lige have været på høstetur idag - for i morgen farer jeg i bil tværs over Djævleøen i andet ærinde. Men skal forholdsvis hurtigt retur (den lille hund er hjemme og skal passes bare lidt), så et visit hos dig er nok ikke nogen klog idé. Kan være, det kunne komme til at trække min hjemkomsttid lidt meget ud....
SletIh, det kunne da ellers have været rigtig hyggeligt. Men jeg tror, du har ret i, at vi nok godt kunne falde grundigt i snak ;-)
SletEn anden gang, måske?
Det synes jeg helt bestemt.
SletEn dag, hvor jeg ikke skal ile hjem og lufte hund (han har heldigvis en god og meget elsket hundepension)
Barske børnerim hører absolut også til mine favoritter. Den bliver stadig taget frem - og mine børn kan skam flere af digtene udenad. Mine børnebørn, har jeg dog ikke læst den højt for (endnu :-) )
SvarSletDet er som bekendt altid godt at have noget til gode, undtagen øretæver.
SletHerligt, at der i det mindste er én åndsbeslægtet. Vi må arbejde sammen om at udbrede kendskabet til denne kulturperle!
Ha ha ha hvor er du dejlig!
SvarSlet