fredag den 27. september 2013

God(e) dreng(e)


Jeg har været i gang med noget oprydning.......

Mellem 10000 mærkværdigheder fandt jeg bl.a. en kuvert og en skolebesked. Begge har med sønnike Nils at gøre.

Den første er en kuvert, skrevet af Nils (han har vel været ca. 16 da han skrev den). 
Jeg er stadig dybt imponeret over at det brev kom hjem til mig. 
Jeg hedder ikke Riodaf til efternavn (mit efternavn hhv. starter og slutter dog med R og f), og vi boede dengang på Rolighedsvej. 

Godt postbud, ham Peter Pedal!

(Undskyld kaffepletterne)



Den anden ting er egentlig ret grim. 
En skrivelse fra drengens skole (han var 12 år dengang), fra dengang hvor lærerværelser og frokoststuer som en helt naturlig ting var ufremkommelige p.gr.a RØG.

Dengang hvor et barn kunne (med rette) sige til en røglugtende pædagog at "du lugter af pause".



For Nils blev rygning et synonym for det at være voksen, og i dag er han det eneste af mine børn (og svigerbørn) der ryger.

Det har ikke just forbedret hans holdning, at hans elskede far Finn ryger som en skorsten. "Mig og far, vi ryger" siger ungen (nå ja, han er s'mænd 27 år gammel, min "lille dreng") stolt. 

De to får lov at nyde deres fælles last næsten i fred. 
Den gamle fordi han hverken er til at hugge eller stikke i, så længe han ikke selv har besluttet at kvitte sine ligkistesøm. 
Nils fordi hans forbrug er en pakke cigaretter om ugen (som han ikke engang inhalerer) (og så er han forresten heller ikke til hverken at hugge eller stikke i).

Så lad dem da have den fornøjelse sammen, trods min antirygerholdning.



6 kommentarer:

  1. Medalje til det sønderjyske postvæsen :-)
    Hvis folk vil ryge, kan man jo ikke forhindre dem i det, og med din søns forbrug lyder det ikke umiddelbart som en livstruende last for ham.
    Og så er det da noget af et ubehjælpeligt sprog i det brev, taget i betragtning, at det kommer fra en skole!
    "Der-hjemme" med bindestreg, og hvad skulle den parentes være der for, mon?

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg har ofte krummet tæer over skolelæreres/lederes skriverier.
      Hvordan skal nogen kunne lære at skrive (og tale) korrekt, når ikke engang underviserne gør det!

      Slet
  2. Dejligt at finde den slags gamle minder. Utroligt at det brev kom frem. Og ja, sproget i brevet fra skolen?!

    SvarSlet
    Svar
    1. Nils så lige billedet af kuverten - og læste "Rolighedsvej" + efternavnet helt korrekt op.
      Så måske er det bare os andre, der skriver forkert?

      Slet
  3. Åhhh, du har fundet guld i gemmerne. Desværre måtte jeg rydde ud med hård hånd, da jeg flyttede og rigtig meget er gået tabt pga pladsmangel + det faktum, at ingen af mine børn ville eje det.

    SvarSlet
  4. Vi lider bestemt ikke af pladsmangel, med vores over 300 m2 hus - tværtimod.....
    Men vi er nogle frygtelige samlere begge to, det er slemt!

    SvarSlet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...