Må jeg præsentere

Når jeg nu ikke får afreageret ved at strikke/hækle og ovenikøbet til overflod ikke har "Lillefaer" hjemme at hundse med søger min såkaldte "energi" andre steder hen.

Så nu vil jeg belemre jer med beretningen om mine for tiden missekatte, ialt tre stk

I dag den ældste. 
Artemis, Artigmis, Arrigkræ, Suremokke, Det gale Spektakel, Rivejernet (kært barn...) er vores årtusindskiftekat, født 15. maj 2000. 
Nu 13½ år gammel.

Hun er allermest glad, når hun kan være misfornøjet.

Født hos en rigtig kattesamler, som jeg datede på den tid. 

Datteren og jeg syntes, hun var for smuk og dejlig til et liv som fødemaskine hos ham, så vi tog hende med hjem - og det har vi nu aldrig fortrudt, selv om hun er ret speciel (eller måske derfor?).

Storvildtjæger. Har i sin tid nedlagt næsten alt gående og flyvende: mus, rotter, firben, frøer, muldvarpe, harekillinger, svaler, mejser, stære, skovspurve mmm. Det meste har hun sat til livs med stor appetit.

Hun fik lov at få killinger engang.
Killingerne var planlagte, men det var ikke planlagt at hun skulle kaste sig skrigende for fødderne af naboens Pelle netop den dag, vi holdt børnefødselsdag (i haven) for datteren.

De søde 12-årige tøser tog nu ikke nogen særlig notits af begivenheden. 

Vi bor trods alt i et landområde.

Hun fik 4 killinger, en hvid med pletter (Thilde), en der var en tro kopi af hende selv (Tiffany), en hvid med sort hale og ører (Turbo) og en orange (Tiger - eneste hankilling). De var vidunderlige!

Det syntes Den Gale også i starten, men efter 6 uger var det slut med moderkærligheden og vores gamle Garfield hankat måtte stort set overtage pasningen af killingerne. Hun så ikke længere til den side hvor de var.

Da killingerne blev 12 uger gamle blev de solgt til gode mennesker, undtagen Turbo. Hende beholdt vi, vi kunne simpelthen ikke få os til at sælge hende. 

At aflevere de killinger var som at sælge hjerteblod, og nu var der tappet nok af det.

(Desværre udviklede Turboneseren, den lille bandit, en vane med at tisse i alt, så efter et år valgte vi nødtvungent at få hende aflivet).

- Og få Arrigkræet steriliseret, så vi ikke igen skulle komme i den situation at skulle afsætte alt for nuttede killinger.

Halskraven måtte bindes med stropper rundt om "armene", ellers tog hun den lynhurtigt af.
Den dag hun slap for den var det også slut med sting i operationsarret.

Gamle missemoer har altid haft en helt klar mening om at alt med varme i er HENDES liggeplads. 

Når vi nu ikke længere har "tykskærm" på pc'en er den bærbares tastatur blevet erstatningen. Der er indlagt varme, og så giver tasterne sig endda lidt behageligt, når hun flæsker sig til rette. 

Lige netop den liggeplads er vi sjældent helt enige om.

Hun er ved at være rigtig gammel med sine 13½ år.

De sidste mange år har hun haft en ærtestor gevækst i venstre side af struben. Indenfor det sidste år er den vokset meget og er nu på størrelse (og facon) med en dadel. Den generer hende ikke, er ikke øm, så hun er fløjtende ligeglad med den.

Den dag, den generer hende (eller der går hul på den, siger dyrlægen) kender vi godt vejen. Hun skal ikke udsættes for nogen "behandlingsforsøg". 

Hun er en kat, og hun har indtil nu haft et godt og indholdsrigt katteliv. 

Det liv skal afsluttes på en - for en kat - værdig måde.

Jeg troede faktisk, jeg kunne lave en hurtig oversigt over alle tre katte i et indlæg. 

Jeg mangler stadig de to....... Dem får I fortællingerne om en anden gang - eller over flere gange.

Når jeg nu ikke kan strikke/hækle.

I morgen tager jeg til loppemarked i Billund, og bagefter har jeg fået lov at være barnepige for det lokale barnebarn indtil søndag. Dejligt!