torsdag den 24. januar 2013

Uki-kage til Tibo


Uki??????

Hvem er lige det????

Uki  (udtales yki)  er for belgiske (og andre landes småbørn), hvad Bamse og Kylling er for danske børn. Mine børnebørn elsker Uki, så temaet for kagen var ret nemt. Desværre tænkte jeg ikke på at se denne her på youtube (lod mig alene inspirere af kagebilleder fra nettet), så kagen følger ikke helt filmen.

Men godkendt, det blev den (selv om Kaninschen manglede).
Den håndmodellerede pynt af sugarpaste

Regnbuekage, efter denne opskrift
Den var storlækker! 
Der er kun et men: Den portion dej, som ifølge opskriften skulle passe til én bund er efter min mening bedre egnet til to bunde.

Kagen blev smurt op med Schweizisk marengs smørcreme:

4 middelstore æggehvider
250 g melis 
Et nip salt 250 g blødgjort usaltet smør 
Et par dråber vanliljeekstrakt eller friske vaniljekorn
Æggehvider, sukker og salt piskes sammen i en skål, der står i en gryde med simrende vand. Pisk hele tiden under opvarmningen, så æggehviderne ikke koger.
Efter 5-10 min, når blandingen er varm og sukkeret opløst, tages skålen af varmen. Pisk marengsen på til fuld volumen, og bliv ved, til blandingen er kold.
Tilsæt smør og vanilje. Blandingen vil falde sammen og se ud, som om den er skilt. Bliv ved med at piske, til smøret er helt indarbejdet i marengsen og har givet en jævn, let og blød struktur.
Denne smørcreme er stabil i 1-2 dage ved stue temp. (ikke mere end 15 grader). Ellers kan den fryses i op til 2 uger.

Man kan bruge alm æggehvider da de past. ved opvarmingen over vandbad. Der skal piskes med håndkraft til blandingen er 72 grader, derefter i røremaskinen til blandingen er kold (ligesom IMBC) herefter tilsættes smørret. Man kan også sagtens tilsætte smeltet chokolade eller smagsessencer tilsidst.

Kagen blev overtrukket med modelleringsmarcipan og blev pyntet med figurerne af sugarpaste.

Projekt transportkasse-i-fryseren-en-uge-i-forvejen lykkedes over al forventning. Da vi åbnede kassen på Frederiksberg, efter mere end 4 timers transport, var der 5 graders varme hos kagen!



Slutter lige med lidt billeder af fødselarens angreb på kagen:




Når man fylder 1 år, skal man selv spise sin kage!


8 kommentarer:

  1. MUMS hvor ser den lækker ud og det gør den 1 årige kagespisende dreng bestemt også.
    Tillykke med ham

    SvarSlet
  2. Så kan det ikke blibe bedre <3 barn------kage dejlig mor der gider begge dele TILLYKE MED DEN SKØNNE UNGE KH bedstemorkaren

    SvarSlet
    Svar
    1. Uh, det er bare skønt at være bedstemor!!!

      Slet
  3. Hold nu op det er en flot kage. Og wow der er jo en regnbue indeni. Jeg har aldrig set en flottere kage. Er virkelig imponeret. Har du meldt dig til dette års Store Bagedyst på DR?!?

    SvarSlet
    Svar
    1. Uh nej, jeg skal skam ikke i nogen bagedyst!
      Jeg er slet ikke god nok til at bage, har min force i dekoreringen (men havde da en hel del gode råd til deltagerne i dysten).

      Slet
  4. En vild kage! Der er godt nok sket noget i kagemoden - jeg er selv fuldstændig hægtet af.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er sjovt at lege med spiselig modellérvoks (sugarpaste). Det er derfor, jeg gør det!

      Slet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...