søndag den 6. januar 2013

Så sandt, så sandt...


I lørdagens udgave af Jydske Vestkysten var en artikel om alle de gode effekter af at strikke. 
Fx. har forskere på Harvard University talt sig frem til at vores hjertefrekvens falder med 11 slag i minuttet, når vi strikker.
Strikning skulle være som yoga og meditation, godt mod stress, demens og depression. 
Mindfulness, fra længe før det begreb blev kendt.

Det skal jo nok passe.


Noget af tiden, i det mindste

Jeg har intet steds kunnet finde en omtale af hvordan vores hjerterytme, vejrtrækning, blodtryk, tolerancetærskel eller brugen af havnearbejdereder påvirkes af oppilning, misforståelse af opskrifter, fejl i opskrifter, sammenfiltring af flere nøgler garn eller af de strikketøjer der bare ikke blev som man (jeg) havde forventet.

Er faldet på de 11 hjerteslag kun gældende for de sjældne stunder, hvor det hele flasker sig, eller er det et gennemsnit af det virkelige liv -- ???

Nå, jeg fortsætter ufortrødent med strikketøjerne, i tryg forvisning om at hjertefrekvensfaldet næppe nogensinde bliver alarmerende stort. Det vil altid jævnligt blive afbrudt af en noget heftigere hjerterytme, når det elendige lo..  strikketøjet driller.



Udover stabelvis af uldne babyundertrøjer hygger jeg mig med at vævestrikke. Det projekt vender jeg tilbage til senere!

16 kommentarer:

  1. Smiler...
    Jeg tror da du har så evig ret.
    Altså at det går begge veje, for gud hvor kan der der bandes og mm, når strikketøjet driller.
    Og slappes af for fuld skrue, når det glider, som jeg vil.

    Hold da op, hvor er du produktiv.
    Ser godt ud, dit vævestrik.

    God aften og skøn ny uge

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak, og i lige måde <3
      - og lagde du lige mærke til PDF-linket. Det kan jeg takke dig for!!!!!!
      Jeg viser jo kun det frem, jeg får lavet.
      Alt det, jeg aldrig når (rengøring, hundefrisering, oprydning og alt det andet) fortæller jeg bestemt ingenting om!

      Slet
  2. Så sandt, så sandt... HELT enig!!
    Da jeg gik ned med stress, sad jeg to måneder i min sofa og strikkede, ofte iført nattøj og morgenhår.
    Hold op der faldt ro på. Ren terapi - også når der gik kluddermor i garnet. Et problem der var til at overskue og som kunne løses ved egen indsats, her og nu! Det var da til at håndtere.

    SvarSlet
    Svar
    1. Den er jeg helt enig i.
      Jeg kan godt bruge lang tid på at løse garn op. Og jeg bliver faktisk ikke hidsig af det!

      Slet
  3. Svar
    1. Heldigvis er det ikke alt i aviserne, der er løgn ;-)

      Slet
  4. Helbredende håndarbejde. Det kan jeg rigtig godt li :-)Og jeg har heldigvis endnu ikke hørt om helbredende rengøring..

    SvarSlet
    Svar
    1. Selv rengøring og vasketøj kan være helt meditativt, tror jeg nok.
      Men jeg vil nu meget hellere meditere med hænderne i noget garn..

      Slet
  5. Den har jeg også læst idag. Bare så skønt at læse det jeg egentlig godt vidste😄

    SvarSlet
    Svar
    1. Sådan havde jeg det også. Jeg strikker/hækler tanker ind i arbejderne - så når jeg kommer tilbage til det efter en pause, ligger tankerne der stadigvæk.

      Slet
  6. Herligt når de ting, man godt kan lide, ligefrem erklæres sundhedsfremmende. Jeg var også meget tilfreds, da mørk chokolade kom på den gode liste. Godt nok minimum 70% og vist kun 7g (kan det nu passe?) om dagen, men alligevel. Og kaffe har også mange gode egenskaber, har det vist sig.
    Strik, kaffe og chokolade - så kan det da ikke blive meget bedre...

    SvarSlet
  7. Kun 7 g chokolade? Det var godt nok ikke meget!
    Jeg er begyndt at snuppe 25 g mørkemørk chokolade som 'aftensnack' inden sengetid. Jeg tror, jeg fortsætter med at nyde den vane, selv om det er over 3 gange for meget.
    Jeg er helt med på den med strik, kaffe og chokolade - som livskvalitetsnødvendigheder!

    SvarSlet
  8. dejligt at se, så var det derfor jeg havde det så godt hele december. -jeg trævlede ikke op. Vil fortsætte med at tage strikketøjet med til møder på arbejde, så går det bedre med min deltagelse. Det kræver bare, at man altid har flere projekter i gang, så jeg har et af den slags, hvor jeg kun strikker ret fremad.
    Dejligt at bogen fangede.

    SvarSlet
    Svar
    1. Nå, den gennemskuede du lige ;-)
      Med dine 2500-maskers projekter ville det da også have været for surt at pille op!

      Slet
  9. Tak for artikel, dejligt at blive gjort opmærksom på den slags !

    SvarSlet
  10. Tak for din hilsen.
    Som tidligere sagt, så ved vi der strikker jo godt at det er ren afstressning - trods alt!

    SvarSlet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...