mandag den 3. december 2012

Julehader? Snehader? - I hvert fald ikke her!

Ho,ho,ho,ho


Jeg har nisser, engle, mus i skuffen, rotter på loftet, hund, katte, et tykt lag sne udenfor og (vistnok) roterende fis i kasketten.
Ovenstående nisse er én af de ældre, en omkring 50 år gammel butiksnisse. 
Jeg fik ham af nogle gamle folk fra Esbjerg i begyndelsen af -90'erne og kender ikke hans historie før da.

 Helt anderledes står det til med min samling af smånisser. I mange år kunne de stuves sammen på min farmors gamle kommode. Det kan de ikke længere!

Heldigvis jeg kunne overtage min mors skænk, så de fleste nisser igen kan bo sammen. De har det nu engang bedst i trængsel.
Der er alle mulige slags nisser, lige fra børnehavenissen af wc-rulle med rødt glanspapir og vat over Rudolf Steiner urtepottenissen til diverse uhyrligheder. De har alle en historie.

Englene bor i den anden ende af stuen, ovenpå oldefars bogskab. Engle og nisser kan ikke så godt sammen!

Arbejdsenglene her er undtagelsen. De hænger over brændeovnen året rundt og viser hvornår der er gang i fyringen. 
De har lige været nede og blive vaskede, og fik samtidig en smule pulveriseret grafit i ophænget.
Så nu tonser de ivrigt rundt, bare vi viser dem en tændstik.

Sagde du mus, mor? Vi kan altså ikke finde nogen mus???? 
Vi (det vil sige jeg) kæmper stadig mod musene. 2 fælder blev tømt (men ikke udløst) forleden nat....

Dovne katte!




2 kommentarer:

  1. Øv da. Det er da trælst med de mus.
    Har få gange haft mus, men de har pænt holdt sig til loftet.
    Nisser, engle og sne...ren hygge, når bare sneen er flyttet fra indkørsel osv :))
    Ejjj. Det er nu ikke så slemt. Giver jo varmen.
    Jeg har ikke mange nisser mere.
    Da jeg valgte at lægge mit liv helt om for godt 8 år siden, blev der ryddet ud, for at kunne begynde på en frisk.
    Har dog nogle strikkede nisser, som min mor har lavet til mig for mange år siden. De betyder virkelig noget for mig.

    God musejagt :)

    SvarSlet
  2. Jeg er bestemt mere samler end udrydder. Jeg tror nu nok, jeg lettere kunne skille mig af med meget af det andet julestads end nisserne.
    Jeg var superheldig i delingen af min mors ting, jeg fik reddet mig æsken med julebordnisserne. Dem glæder jeg mig vildt til at sætte på bordet juleaften - ikke før!

    Ønsker om god musejagt modtages med kyshånd. Der skal åbenbart meget (held) til at få has på dem.

    SvarSlet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...