Og billedet af et smukt øjeblik...
Med en sejlende husbond, en internationalt gift søn og dansk/belgiske børnebørn kan julen være noget af et puslespil - oma og opa skal jo også have lejlighed til at nyde vores fælles børnebørn i julen.
I år har det ikke været muligt at få puslespillet til at gå helt op, æv.
I denne weekend samledes jeg med afkommet, og vi havde en forrygende aften!
Jeg har sjældent oplevet noget lignende...
- Sømanden måtte sejle i sin sø og gik glip af den gode mad og resten.
- Svigersønnen havde ryddet sne hele natten til lørdag, og kunne kun lige holde sig vågen mens vi spiste frokost. Så blev han parkeret i min seng de næste mange timer.
- Deres barn havde kastet op med jævne mellemrum hele natten, så datteren var også noget medtaget. De har ikke tørretumbler, så de havde drengens dyne med til vask og tørring.
- Selvom hun var oppe den halve nat, havde datteren ikke engang fået bagt sit gode madbrød. Det havde vi ellers aftalt ;-)
- Sneen smeltede, så vi ikke komme ud med trækhunden og slæden.
- Søn og svigerdatter (fra Frederiksberg) troede, at Kolding Storcenter var nemt og hurtigt at smutte igennem. De blev klogere! Det tog en del tid for dem at få købt de sidste smuler.
- Det syge barn med de spritnye dræn i ørerne måtte til vagtlæge og have penicillin for mellemørebetændelse. En køretur på 50 km hver vej!
- Tilvagtlægebilen måtte skubbes ud. Markvejsslud er der ikke vejgreb i.
- Mindstebarnebarnet på 11 måneder var et splitsekund om at pille spacetasten af min bærbare.
Godt, jeg havde forberedt al maden i forvejen! Hovedretten skulle stort set bare varmes, det var næsten overskueligt. Men på grund af vagtlægebesøget spiste vi sent, så gaveudvekslingen blev foretaget mellem hovedret og dessert.
- De pakker, der skulle have været pakket ind i sidste øjeblik i løbet af en rolig og hyggelig eftermiddag blev emballeret i plastikposer
- Det syge barn havde spist med nogenlunde appetit. Desværre viste det sig at han ikke var helt færdig med at kaste op :-(
- Ind imellem opkastningerne lykkedes det ham at erobre fastnettelefonen, som blev effektivt betjent på alle knapper. For at få den til at virke igen, skal jeg finde papirerne med både PIN- og PUKkode - og hvor er de lige anbragt?
- Da desserten (kejserinderis) skulle vendes ud af formen (forresten en rigtig god dessert), lykkedes det ikke at få al geléen til at slippe formen i første omgang. Efter lidt ekstra arbejde fik vi den sidste del til at slippe, desværre i det øjeblik hvor formen var ud over gulvet. Til hundens store begejstring....
Derefter gik alt nærmest smerte- og ulykkesfrit resten af aftenen, men alle var efterhånden usædvanlig trætte! En mindeværdig aften var det, i hvert fald for alle de voksne.
De dansk/belgiske gi'r hinanden en high five. |
Sønnen fik fikset min spacetast, mens jeg havde hans unger en tur i det store badekar.
Børn og forældre er nu på vej hjem til Frederiksberg.
Og jeg sidder lige så stille alene tilbage i stuen, der ligner en sønderbombet børnehave. Ville lige tømme skålen med de sidste chokolader.....
- Den ene var en karamel (spiser ellers aldrig karameller) - så nu hedder det akut tandlægetid i morgen, den midlertidige tandkrone nærmest kastede sig ud af munden ved synet af den :-(
En i sandhed uforglemmelig weekend!
Jeg prøver altså virkelig at sende dig medfølende tanker, men samtidig er jeg ved at omkomme af grin ;-) I sandhed en uforglemmelig weekend! Pøj, pøj med tandlægen.
SvarSletDet kan næppe blive møj' wærre som man udtrykker sig heromkring! Tak for tankerne ;-)
SvarSletIhhh du milde moses.....siger hun grinende....og undskylder med det samme igen,
SvarSletfor det må have været noget af en prøvelse.
Kan godt forstå du blev træt og øv da for den tand.
Du behøver skam ikke at undskylde.
SletTanden er lappet sammen igen, den er limet på med ny, midlertidig lim. Jeg er faktisk rigtig glad for at det skete nu og ikke lillejuleaften!!!!
så slap du da for helligdagsgebyr.
SvarSletFantastisk fortælling fra det lille hjem, som nu igen er mere fredeligt. Tak fordi du deler med os.
Selv tak - og tak for det flotte julebrev. Superspændende bog!!!!!
SletDu er i sandhed hverdagens heltinde!!! Jeg har sjældent moret mig så godt, som da jeg læste om din disaster weekend. Tusind tak.
SvarSletTak for det.
SletMed det liv, jeg har haft lærer man at finde underholdningsværdien i det umulige.
Hverken mere eller mindre.