torsdag den 29. november 2012

slut med mus i mit hus?

Det er næsten 2 mdr siden, jeg skrev om mus i mit hus.

Jeg har kæmpet! 


Til sidst blev kattenes lommepenge inddraget, og den således sparede udbetaling anvendt på 3 musefælder af billigste art.

Skufferne på plads igen, med en armeret musefælde i den ellers tomme mel-og-gryn-skuffe. Fælden blev udløst samme nat, men kræet var væk. Der var kun blodsporet af den.

Dagen efter meddelte min elskede mig glad at nu var musen væk - katten Alfred havde snuppet den! Jubel!

Indtil jeg kom til at se nærmere på nyeste 'høst' høm-høm'er. Der var to helt forskellige størrelser, ergo måtte der være (mindst) to mus.....
3 fælder blev armeret, denne gang med tørret abrikos.

I nat lykkedes det så endelig at få fanget en velvoksen mus. 

De to andre fælder bliver stående nogen tid, før jeg føler mig helt tryg.

Jeg er så glad for at vi fik købt en damprenser. Skuffen kan blive helt ren og appetitlig igen. Når jeg føler mig sikker på at husstanden igen kun omfatter mig, manden, hunden og de tre katte.




4 kommentarer:

  1. I vores hus er ingen mus - men 4 katte. I vores baghus bor min mor, uden katte, men med masser af mus lige nu. Vi har foreløbig fanget 9 mus i løbet af den sidste uge... Det er omkring 10 år siden vi sidst havde muse-invasion. Mon det er et særligt muse-år?

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er vel egentlig en mulighed - vi har i hvert fald aldrig før haft mus inde i de snart 10 år, vi har boet her (med 2, 3 eller 4 katte).
      Og så to på én gang.....
      Der er ingen ny fangst i fælderne, så vi begynder at håbe på at problemet er løst - i hvert fald indtil videre...

      Slet
  2. Øv, hvor er det træls med mus indendørs. Vores kat skal også helst have dem serveret når det er inde og kattemaden skal inddrages først. Men ude....så er den suveræn musefænger😸
    Go 1. Søndag i advent til dig.

    SvarSlet
  3. Det lyder, som om jeres kat har gået i samme skole som vores....
    Og grrrr... - der er STADIG mus i skuffen!
    Men trods det en fin dag, håber du også har nydt den.

    SvarSlet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...