mus i mit krus
rotter på potter
katte med kutter
og 5 hottentotter
der sidder og prutter
- skrev Halfdan Rasmussen.
Vores allesammens højtelskede Garfield (RIP siden 2007 - han blev 13 år gammel) demonstrerede allerede i 2004, hvordan en mus rettelig skal håndteres |
For en uges tid siden så der således ud i viskestykkeskuffen:
Kattene fik en opsang for at lege med maden indendørs.
Mus skal myrdes og ædes, ikke slippes fri i køkkenet!
I dag kom jeg til at tænke lidt mere seriøst - måske havde musen ikke kun spadseret ovenpå de rene viskestykker og grydelapper????
Klog tanke, desværre - der var leget huleleg i næsten alle etager af alle mine sirligt foldede, renvaskede viskestykker, karklude osv.
Nu er alt fra skuffen lagt til kogevask, og skuffen er vasket og rodalon'et.
Næste kloge tanke var skuffen ovenover, den med mel, ris og gryn...................................
Mus kan bedst lide majs- og rismel, men ris kan også bruges som proviant til hulelagene. Det man ikke gider æde, skider man i.
Mind mig om at jeg skal have købt mere Rodalon, og store affaldsssække. Der gik en del til.
Dagens planlagte projekt, rengøring af bad og køkken er til gengæld blevet udskudt, da alle klude ligger i vaskemaskinen.
S...... mus!
Møgkatte!
Godt man har verdens bedste læsestof at underholde sig med, mens rengøringsudstyret bliver vasket rent for musehømhøm'er |
Alle tiders. Altså dit læsestof. Man bliver ALDRIG træt af Halfdan Rasmussen.
SvarSletNEJ, det gør man ikke!
SletHeller ikke af Ib Spang Olsens tegninger til.
De to burde hav e haft Nobels et-eller-andet-pris! Flere gange!
Åh nej, du må se at få opdraget de katte! Super billede af
SvarSletUps... Garfield ville ikke med...
SvarSletJeg tog det med mit første digitalkamera, det kunne tage 8-10 billeder i rap.
SletSå da det gamle kræ pludselig gav sig til at kaste og lege med musen var det en rigtig god funktion at have!
Åh Ellen, at finde muse høm hømmer er altså en af værste opdagelser. Så er der dømt rengøring. Vores lille ny musefanger er ved at træne i kunsten, håber hun bliver lige så god som vores gamle kat var.
SvarSlet( et held at der var en lovlig grund til at udsætte rengøring af køkken og bad, eller er det bare mig som synes rengøring er lidt kedeligt ) ULLA
Jeg er (desværre) ikke nogen rengøringshaj.
SletHeller ikke nu, hvor jeg formelig vælter mig i rene rengøringsklude....
Heldigvis er det første gang i rigtig mange år jeg har fundet spor af levende mus. Jeg ser væsentlig flere forhenværende. Katte er (trods alt) gode at have på landet.