Foreløbig sidste leftie er færdig, af pinden og afleveret til datteren, som øjeblikkelig tog den til sig.
Igen af softwoolsilk, det sidste fra det nuværende lager.
Striberne er af noget blandet bomuldsflamégarn af ukendt herkomst (fra en pose i genbrugsforretningen).
Datteren hører til de stakler, som synes uld er ulideligt kradsende (den tendens er bestemt ikke arvet fra mig), så hun blev meget positivt overrasket over softwoolsilkens blidhed.
Lykken er, når det lykkes!
Og nu til noget helt andet:
Jeg er faldet over nedenstående fra Hanne Falkenberg.
Hvis nu modellen havde haft en noget større livvidde og brunt hår, var det fuldstændig som at se min elskede sømand - kort sagt, jeg overvejer at gå i gang med den.
MEN.. det er jo noget af en udskrivning at købe garn og opskrift til den (det er noget billigere og hurtigere at strikke til børnebørnene!).
Nogen, der har erfaringer med den model (altså sweateren)?
Er den så lækker, som den ser ud til?
For så vil jeg i gang!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar