Nydning

Arj.

I skal da lige opleve Nils i et storlykkeligt øjeblik under hans fødselsdagsfest:

Og som bowler:

Illustrationen er Alfred, der fascinerede børnene med sine jagt- og spisevaner:

De sidste uger i billeder..

Jeg har været med datter og to børnebørn i Givskud Zoo. 
På en af de dage, hvor trafikken gennem Givskud by var HELT død.

Vi kunne bare have set på parkens købarometer først.
Så havde vi været forberedt.
Genialt, hvis man altså lige husker at se efter.

Vi så Samson, men han så både gammel og træt ud...
Villads her er bestemt hverken gammel eller træt


Trods vanvittig mange mennesker i parken var der generelt god plads, undtagen ved indkørsel og salgssteder.
Vi opgav dog løveturen, gad ikke vente 3 kvarter i en kogende bil på at køre rundt mellem ugidelige løver.
I Givskud er ingen selvkørende forlystelser, men mange spændende udfordringer for børnene.
Parken kan anbefales, og vi skal snart herud igen.
Dinosauromanen Nils skal ud og se dinosaurusudstillingen. Den er flot!

Michael Hardinger band spillede Shubiduanumre på Vorbasse Marked.
De er bare gode, og vi vil hellere end gerne høre dem igen en anden gang.

Min frynsede Marguerit gjorde mig den store glæde at blomstre vildt og inderligt.

Begge Københavnerbørnebørnene er bange for både hund og kat, men det går da heldigvis bedre og bedre.
At Helene tør give hunden mad ved bordet er STORT!
Så skidt med at hunden bliver spoleret lidt. Han er alligevel så gammel efterhånden...

Vi var ved Bjert strand syd for Kolding.
Heldigvis var der et andet barn der smed badebukserne.
Så kunne vores to gøre det samme, og de elskede at slippe for dem.

Strikhuer af egen produktion.

Altså børnenes egen.
De har strikket, jeg har 'kun' monteret

Forklaringen har jeg givet på Fjæsen, her er den kopieret - gider ikke lige skrive den igen ;-) 
Helene vil så gerne lære at strikke - men min vurdering er at hendes tålmodighed måske lige skal modnes et par år mere først......
Men så er det jo godt, at bedstemor har en primitiv strikkemaskine, lidt ekstra strømpegarn og to ivrige børnebørn, der bestemt godt gider dreje maskinens håndtag i et passende antal minutter (under ½ time).
Helene var klart mest utålmodig. Hendes hue kunne ikke blive færdig hurtigt nok.
Tibo var den fødte maskinbetjener. Han sad lige så stille og koncentreret og drejede og drejede indtil huen var lang nok.
Kan det forklares med kønsforskellighed? Jeg tror det!
Strikningen er lidt luftig (garnet skulle nok have været en anelse tykkere), og det tog ikke Tibo mange øjeblikke at opdage at man kunne kigge lige igennem det strikkede. Han æææælsker sådan noget!
'Dutten' på Helenes hue måtte jeg fjerne igen. Hun syntes, lillebrors hue var meget flottere end hendes.
Næste gang strikker vi nok lige en trøje eller to!

Nils er blevet 29.
Det fejrede vi med bowling og burger i den lokale hal, hvor Nils er stamkunde.
Og hvor der nok skal være stor fest om et årstid.

Det søde firkløver, med korrekt skoføring
Hvor den lille indsatte skoløse har lært håndtegnet fra er der ingen, der vil indrømme...

Søgården har en stor have med god plads til leg.

Barnepige på nedtrapning...

Vi har haft en uge med 5 og 3½-årigs besøg.

De er søde, men livlige og meget søskende med masser af leg og uafladelige magtkampe.


Jeg har ikke engang haft energi til at liste rundt i blogland, har kun fulgt 'Fjæsen' og Instagram.

Vi gamle sover dem stadig ud........ Men jeg vender snart frygtelig tilbage!

Nykalibreret

Som sagt, det var skønt at være på højskole igen.
Skønt at få færdighederne kalibreret.

Hvad en strikkeprøve kan bruges til...

Her er lige lidt gennemgang af ugens indhold (med billeder):

Lørdag: 

Lørdagsvejret var formidabelt!!!!
(Hampen sø)

• ankomst, introduktion.
  Jeg fulgtes med en af sidste års deltagere, som jeg samlede op på vejen. Det var skønt at ses igen, også med resten af 'gengangerne' fra sidste år.

Søndag: 

Én mobiltelefon og hvor mange strikkepinde?

• Underholdning ved Søren Ryge, 
• start på at arbejde med papirmønster (aftegning af medbragt model), 
• sangaften
  Søren Ryge har aldrig været min helt store kop the, og der var ulideligt varmt i foredragssalen, så jeg droppede ud ved pausen (Ryge-pausen:).
  Han talte ellers godt, bare alt for lidt på sønderjydsk. Fortælle, det kan han, og det uanset om man er begejstret for ham eller ej.
  
  Hanne Pjedsted havde lavet en aftale med den lokale garnpusher om at holde åbent (med prisnedslag) nogle timer søndag eftermiddag, den aftale resulterede (selvfølgelig) i mere indkøb end planlagt.
  
  Alle skulle i gang med papirmønster, så jeg valgte at strikke mig gennem eftermiddagen. Og aftenen.
  Havde ikke særlig lyst til endnu et par timer i foredragssalen, så det blev til en is nede ved Kalø slots isbod i stedet.
  
  
  
  
  Ikke noget dårligt bytte....

Mandag:

• Individuel planlægning. Opslagninger, kantmasker og kanter.
• Strikkeprøver til egen model. Strukturer og mønsterstrik. Free-form.
• Folkedans
  Husker nærmest dårligt nok, hvad den dag gik med, udover endnu et besøg i garnforretningen (var nødt til at supplere søndagens indkøb).
  Droppede helt folkedans. Min ene hofte valgte lige højskoleugen til at skabe sig, og al slags fysisk udfoldelse blev totalt fravalgt.
  
  Vi havde det også så hyggeligt i vores klasselokale, hvor der blev strikket/snakket rigtig meget.

  

  Den her blev tegnet af, målt og beregnet i stor stil.
  Den er også fin.

  
  

Tirsdag:

• Foredrag om humor
• Individuel strik. Knapkanter og knaphuller i hæklet og strikket. Vævestrik.
• Debataften om Strikkedyst og Klar-parat-sy. Med oplæg ved fruen her og ved Michael fra sydysten. Hvad gør den slags udsendelser ved vores håndværk?
  
  Alene ordet 'humor' i en foredragstitel får alt til at stritte ned ad ryggen på mig, men han gjorde det godt, ham her. Det var ikke spildt tid, selv om foredragslokalets luft stadig var fæl.
  
  Som ægte strikker spilder man vel aldrig helt tiden..
  
  Debataftenen var sjov, og Michael var god til at fortælle om sine oplevelser.
  Diskussionen mundede ikke rigtig ud i noget, ud over at det væsentlige i alle den slags udskillelsesprogrammer først og fremmest er at sælge programmet, og at det åbenbart er et vedtaget faktum at der skal arbejdes under ulideligt tidspres i dem (netop det umulige tidspres gør at jeg ikke ret godt gider se programmer af den slags mere, jeg holder mere af at se på håndværk end på svedperler).
  Min egen 'præstation' den aften tør jeg ikke vurdere, men jeg fik da at vide at jeg havde fået god omtale i evalueringsskemaerne :-)

Aftenens selfie: Mig, Hanne og Michael

Onsdag:

• Afslutninger, kanter, monteringsformer
• Værkstedseftermiddag (emnerne var botanik-broderi-sang-idræt)
• Naturfortællinger
  Værkstedseftermiddagen med deltagelse udi andre discipliner end vor egen blev lidt omdefineret.
  Vi var fire der valgte at synde i stedet for at synge, og så tog vi på springtur.
  
  Kørte først til den lokale garnpusher (der var lidt forskelligt der skulle byttes), derefter til Ditlev textiler (for at glo og gramse!), til Sletterhage fyr og til sidst til Æbeltoft, hvor vi besigtigede gågaden, et antal genbrugsforretninger og en isbar.
  
  

  

  Sletterhage fyr i blæsevejr
  Vi kunne næsten spytte til Samsø herfra.

  
  Om aftenen var der foredrag. Jeg passede min pligt, sad på min plads blandt tilhørerne og lyttede andægtigt.Foredraget tændte mig ikke rigtig, men igen, en sand strikker spilder aldrig tiden....

Torsdag:

Den kreative udstilling. Mit beskedne bidrag ligger ved den røde pil.

• Strik. Flere monteringer. Finesser i afslutninger.
• Færdiggørelse til udstilling.
• Udstilling af strikke- og syholdets produkter
• Festmiddag
• Underholdning
  
  En uge i det skønneste selskab er fløjet af sted.
  Jeg har fået kastet mig ud i freeform hækling til et bærestykke på en trøje (det projekt havde jeg næppe forsøgt på uden inspirationen fra lærer og medkursister), har fået genopfrisket (næsten glemte) teknikker fra sidste år, har fået at vide hvordan man strikker forskellige mønstre i dobbeltstrik (det skal prøves!!!!).
  
  Jeg har måske ikke lært så forfærdelig meget nyt, men har haft et skønt ophold. En egoistferie i super omgivelser, med færdiglavede måltider (med folk til opvasken) og i særdeles godt selskab. Jeg er helt klar til at tage af sted igen næste år!

Fredag:

• Slut, afrejse og hjem.
  Ikke helt store tudedag. Kun indeni.
  Vi har kontakt med hinanden via en FB-gruppe, og flere af os satser på måske at ses i løbet af fremtiden, bl.a. i strikkegruppesammenhæng.
  
  Vi to i min bil tog via Aarhus og Bazar Vest hjem. Der har jeg aldrig været før, så det var en oplevelse.

Den sidste del af køreturen hjem var hård. 

Jeg var T.R.Æ.T., træt som et alderdomshjem efter en syvdages skovtur.....

Den fineste taske, syet af et kvadratisk stykke stof.
Den kunne jeg godt finde på at kopiere...

Højt oppe på højskole

Det er SÅ fedt!!!!!


Men der er ikke meget pep tilbage til at skrive med......

 

Det var ikke sjovt

- at være mig i onsdags, og da slet ikke sjovt at være sømanden.

Billede fra sidste år.

Han røg akut på sygehus, grå i hovedet og totalt svedgennemblødt, på grund af smerter i hans (ellers ret fredelige) mavebrok.

Er hjemme igen, nu med morfinpiller til hvis det skulle gå galt igen. Han vil blive indkaldt (og formentligt opereret) senere.
Når han bare kan sendes hjem er det fordi brokket ikke er afklemt og let kan skubbes på plads. Det sidste dog kun når han er godt smertedækket, derfor morfinerne.



Jeg har - i al, og meget klædelig, vanlig beskedenhed - omtrent altid ment at det næsten er værre at være pårørende end at være patient.

Det er et emne, jeg kan udbrede mig om i timevis.... 
Patienten er den, der bliver taget hånd om, det bliver der ikke altid om den pårørende.
Den pårørende kan få alt det l... i hovedet, som patienten ikke tør smide efter personale. Vreden over smerter og skæbne, som ikke kan anbringes andre steder, vil ofte blive brugt til at 'straffe' den raske pårørende.

Sådan noget gør sømanden heldigvis ikke. 
Han nægter bare ALT, både på spørgsmål om smerter og forslag om behandling. 
Sådan er han.




Heldigvis kan jeg sætte mig igennem, og gør det når det er nødvendigt (også selv om jeg af og til får en klar fornemmelse af at blive opfattet som en emsig kælling). Det blev jeg bl.a. da jeg flere gange svarede på spørgsmål om smerter, forløb osv for ham, fordi han ikke selv gjorde det.

Efter udskrivelsen fortalte han at det havde gjort afsindig ondt bare at tale. Derfor havde han ladet mig gøre det.



Jeg er helt kvæstet efter den omgang. 


I morgen tager jeg en uge på højskole, og nej, jeg har det ikke godt med at lade fyren være alene hjemme.

Men gør det alligevel.
Han har piller, og de (sygehuset) har lovet at det ikke ser farligt ud......



Når galt skal være, var det da godt det skete i den her uge og ikke i den uge hvor jeg er væk!

kagekik...

Når jeg kigger ind i køleskabet bliver jeg mødt af disse dådyrøjne...

Ifølge forældrene er der en god chance for at Helene bliver glad for sin fødselsdagskage på søndag.

Så jeg arbejder videre.......... - og røber ikke mere før i løbet af næste uge