mandag den 27. juli 2015

De sidste uger i billeder..


Jeg har været med datter og to børnebørn i Givskud Zoo
På en af de dage, hvor trafikken gennem Givskud by var HELT død.
Vi kunne bare have set på parkens købarometer først.
Så havde vi været forberedt.
Genialt, hvis man altså lige husker at se efter.

Vi så Samson, men han så både gammel og træt ud...
Villads her er bestemt hverken gammel eller træt


Trods vanvittig mange mennesker i parken var der generelt god plads, undtagen ved indkørsel og salgssteder.
Vi opgav dog løveturen, gad ikke vente 3 kvarter i en kogende bil på at køre rundt mellem ugidelige løver.
I Givskud er ingen selvkørende forlystelser, men mange spændende udfordringer for børnene.
Parken kan anbefales, og vi skal snart herud igen.
Dinosauromanen Nils skal ud og se dinosaurusudstillingen. Den er flot!


Michael Hardinger band spillede Shubiduanumre på Vorbasse Marked.
De er bare gode, og vi vil hellere end gerne høre dem igen en anden gang.

Min frynsede Marguerit gjorde mig den store glæde at blomstre vildt og inderligt.


Begge Københavnerbørnebørnene er bange for både hund og kat, men det går da heldigvis bedre og bedre.
At Helene tør give hunden mad ved bordet er STORT!
Så skidt med at hunden bliver spoleret lidt. Han er alligevel så gammel efterhånden...

Vi var ved Bjert strand syd for Kolding.
Heldigvis var der et andet barn der smed badebukserne.
Så kunne vores to gøre det samme, og de elskede at slippe for dem.


Strikhuer af egen produktion.
Altså børnenes egen.
De har strikket, jeg har 'kun' monteret


Forklaringen har jeg givet på Fjæsen, her er den kopieret - gider ikke lige skrive den igen ;-) 
Helene vil så gerne lære at strikke - men min vurdering er at hendes tålmodighed måske lige skal modnes et par år mere først......

Men så er det jo godt, at bedstemor har en primitiv strikkemaskine, lidt ekstra strømpegarn og to ivrige børnebørn, der bestemt godt gider dreje maskinens håndtag i et passende antal minutter (under ½ time).
Helene var klart mest utålmodig. Hendes hue kunne ikke blive færdig hurtigt nok.
Tibo var den fødte maskinbetjener. Han sad lige så stille og koncentreret og drejede og drejede indtil huen var lang nok.
Kan det forklares med kønsforskellighed? Jeg tror det!
Strikningen er lidt luftig (garnet skulle nok have været en anelse tykkere), og det tog ikke Tibo mange øjeblikke at opdage at man kunne kigge lige igennem det strikkede. Han æææælsker sådan noget!
'Dutten' på Helenes hue måtte jeg fjerne igen. Hun syntes, lillebrors hue var meget flottere end hendes.
Næste gang strikker vi nok lige en trøje eller to!


Nils er blevet 29.
Det fejrede vi med bowling og burger i den lokale hal, hvor Nils er stamkunde.
Og hvor der nok skal være stor fest om et årstid.


Det søde firkløver, med korrekt skoføring
Hvor den lille indsatte skoløse har lært håndtegnet fra er der ingen, der vil indrømme...


Søgården har en stor have med god plads til leg.

2 kommentarer:

  1. Jeg nåede lige at blive SUPERimponeret over, at dine børnebørn allerede kan strikke - lige indtil jeg så forklaringen ... men det er nu alligevel godt gået, især af lille, tålmodige Tibo :-)
    Børnenes hundeskræk: Sådan var Anna også - hun løb engang storskrigende væk fra ... en kæphest! Godt nok med et meget livagtigt hoved, men alligevel. Vi var så ødelagte af grin, at vi næsten ikke var i stand til at trøste det skrækslagne barn :-D
    I øvrigt dejligt med en opdatering fra din side :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg var faktisk meget spændt på om maskinen ville vække interesse nok, men det gjorde den, og jeg nåede mit mål: børnene så et bundt garn blive til et stykke strikket de kunne bruge. Succesoplevelsen var hjemme!
      Strikning på pinde går vi i gang med senere.
      Stakkels lille Anna! - Men det er det, jeg altid har sagt, børn skal vokse op med dyr! Den går desværre ikke hos Helene og Tibo fordi Heidi har allergi (mod katte og hvedemel).
      Hos datter og svigersøn fyldte de helst hele matriklen op med dyr, men nøjes indtil videre med kat og kanin.
      TAk for de pæne ord. Jeg ville flere gange skrive undervejs, men enten var der ungerne eller jeg var for udmattet ;-)

      Slet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...