weekend med børnebørnene

Fra venstre: Tibo, 9½ mdr, Villads 1 år 3 mdr og Helene (Tibos storesøster) 2 år 4 mdr.

Frk. Vinter ryster pelsen..

Der er noget aldeles fantastisk over sådan et haglvejr på vej, især når man selv endnu befinder sig i solskin. 

Jeg var på vej for at hente nogle puder hos datteren.
Haglvejret var overstået, da jeg nåede frem til 'hendes' lille by, men i gaderne lå driverne.
Sådan så der ud ved hendes dør:

Ned ad hendes havegang var det skønneste lys/skygge/dis. En effekt, der er helt umulig at fange på et fotografi.

På vej hjem advarede de i radioen om et uheld på motorvejen, hvor jeg havde kørt 15 minutter før. En bil var gledet i haglene, og lå nu med bunden i vejret i vejkanten.

At køre i hagl er som at køre på glaskugler!

Vi skal have alle børn, svigerbørn og børnebørn på besøg i weekenden. 

Måske kommer det endda til at gå ud over min favoritudsendelse, 'Maestro' i morgen aften - godt man kan optage. Den udsendelse er underholdning!
Børnene er trods alt vigtigere!!!

God weekend. 

Indlæg nr. 100, hue og MØB

Datteren havde fundet en møgdyr hue på nettet, som bare ville være den helt rigtige til Villads 

- men damen er heldigvis økonomisk, så hun sendte et billede og en forespørgsel til sin gamle mor.

Som naturligvis fluks dykkede ned i de mangfoldige kasser med garn og (til moderens udelte begejstring) kreerede dette sæt til barnebarnet.

Mens jeg strikkede fik den stakkels lille fyr mellemørebetændelse, så jeg valgte (ud over ombukket forneden) at forsyne den med patentstrikkede øreklapper.

Lille træt ørepinemand på vej til den første rigtig lange lur i flere dage.
Det er nu nok mere penicillinen end huen, der endelig giver ham lidt fred til at sove.

Stakkels hans forældre! 

Han er desværre arveligt disponeret (fra hans mor) for MØB (som det hedder i dag), hun (og dermed også jeg) døjede jævnligt med mellemørebetændelser, helt til hun var 3-4 år gammel.

Garnet er uld (oprindelsen ukendt), pindene nr. 4, opskriften komponeret undervejs og mønsteret strikket ud fra det tilsendte billede.

På huen er mønsteret strikket ind, mens det på vanterne er maskesyet på (garnløkker i vanter dutter bare ikke!).

Jeg er ikke helt tilfreds med syningen af ombukket, jeg vil ikke have,sådan én kan ses!

Huen er til den store side, vanterne kan til gengæld risikere ikke at kunne passe vinteren over.

Og det var så mit indlæg nr. 100.

Svarer til at jeg gennemsnitlig skriver ca hver 3. dag. Den frekvens passer mig meget godt indtil videre.

Tak for alle kommentarer, og tak til alle mere eller mindre faste læsere. 

Og til alle jer, der af en eller anden grund fravælger at skrive en melding i forbindelse med mine indlæg: 

Har du/I lyst til at kommentere, spørge eller andet, så gør det endelig. Også gerne til ældre indlæg. Jeg læser (med glæde) alle kommentarer.

Tælleren nulstillet...

I næsten 2 måneder har jeg ikke købt så meget som et garnstrå - i dag vandt fristelsen over beslutningen om at få nedbragt de bugnende lagre.

Mit mål er at få lageret bragt så langt ned, at det kan rummes i 10 store plastkasser. 

Jeg var skam lidt på vej (ligesom jeg er på vej til at fylde 90 - der er kun 29½ år til).....  

To skridt på vej i den rigtige retning.

I dag tog jeg så et sted mellem 2 og 3 skridt tilbage igen. UPS!

Hvad gik galt?

At jeg liiiige kiggede ind i det lokale genbrugscenter, hvor jeg af gammel vane lige checkede om der var brugbart garn. 

Kun af teoretisk interesse, selvfølgelig :-)

Hvem ved sine fulde fem skulle kunne forlange at jeg skulle kunne stå for en pose med 515 gram (10½ nøgle) naturfarvet uld/alpaca til 150,- kr?

Jeg overvejer, om det skulle være garnet til den elskedes nye sweater - men så skulle der have været lidt over dobbelt så meget garn, kan jeg regne mig frem til.

Hvis nogen kender garnet, og ved hvor det forhandles, vi jeg blive rigtig glad for en melding - på forhånd tak!

Leftie igen - allright!

Foreløbig sidste leftie er færdig, af pinden og afleveret til datteren, som øjeblikkelig tog den til sig.

Igen af softwoolsilk, det sidste fra det nuværende lager.

Striberne er af noget blandet bomuldsflamégarn af ukendt herkomst (fra en pose i genbrugsforretningen).

Datteren hører til de stakler, som synes uld er ulideligt kradsende (den tendens er bestemt ikke arvet fra mig), så hun blev meget positivt overrasket over softwoolsilkens blidhed. 

Lykken er, når det lykkes!

Og nu til noget helt andet:

Jeg er faldet over nedenstående fra Hanne Falkenberg. 
Hvis nu modellen havde haft en noget større livvidde og brunt hår, var det fuldstændig som at se min elskede sømand - kort sagt, jeg overvejer at gå i gang med den.

MEN.. det er jo noget af en udskrivning at købe garn og opskrift til den (det er noget billigere og hurtigere at strikke til børnebørnene!).
Nogen, der har erfaringer med den model (altså sweateren)? 
Er den så lækker, som den ser ud til? 

For så vil jeg i gang!

Tænksom

Den der lever skjult, lever godt - siges det.

Jeg er meget imponeret af de, der ad bloggens vej formår at dele 'sig selv' med kendte og ukendte mennesker. 
Jeg kan ikke.

Og hvad mere er, jeg vil ikke.
Indeni mig er der et meget privat rum, som jeg ikke føler mig tryg ved at 'dele ud' af, ofte ikke engang til mennesker i min nærhed.
Så når jeg (som for nogle uger siden) totalt krakelerer og må sidde længe i min sofa og slikke sårene, er det ikke noget jeg er i stand til at dele.

Lige nu er jeg igen ved at være ovenpå igen, er begyndt at drysse afsted på arbejde igen, og forsøger at passe endnu mere på mig selv end før.

Hvad har alt det med Nikisgarage.blogspot.com at gøre?
Her har jeg mulighed for at beskæftige den mere almindelige del af min hjerne, mens resten ter sig som et sydende kar af sort væske.
Fjollerierne hjælper mig med at hive mig selv op af moradset. Jeg bruger dem meget bevidst som time-out beskæftigelse, når jeg grubler. 

Jeg er normalt ikke særlig vild med Piet Hein - men det var ham, der sagde:
Den der kun ta'r spøg  for spøg,
og alvor kun alvorligt
- han og hun har faktisk 
fattet begge dele dårligt

Kloge ord!

8 år gammelt ungdomsbillede af Niki

Hver gang jeg skriver, gør jeg en lille 'lakmus-prøve' inden offentliggørelsen:

• må ukendte mennesker læse dette?
• må min mor, resten af familien, venner, bekendte og kolleger læse dette?
• Kan jeg holde ud at møde nogen, der har læst det og genkender mig?

Det blev til lidt løst og fast, usammenhængende. Giver det mening?
Måske.....

færdig Hitchhiker

Uden billede af det færdige værk - ærlig talt ret dumt!

Se Hitchikeren her hos Ravelry

Her er starten på arbejdet, i dårlig farvegengivelse (det skulle kun være et midlertidigt billede. Belysning og baggrund er også under lavmål).

Starten på arbejdet, i dårlig farvegengivelse (farverne er for skarpe).De tre farver blev gentaget hele vejen, blev dog afbrudt af en 2 riller bred gul stribe ca 3/4 henne på tørklædet.

Garnet. Lækkert at strikke med, varmt (og kløfrit) at bruge.

Hitchikeren blev brugt til gave, til en inkarneret cyklist. Hun blev rigtig glad for gaven.

Og der går nok nogen tid, før jeg igen glemmer at fotografere!!!!