mandag den 20. maj 2013

Det blyw'e sjaw!

Ser dette forvirret ud?


Når man som jeg lever sammen med en brugsanvisningsfanatiker, som oveni ikke har specielt let ved at orientere sig rumligt, er opstilling af fortelt en helt særlig disciplin.

Når min kære mand så oveni i sin elskede brugsanvisning finder en formulering som: "Monter E-stænger i CM-kryds og rejs det med SX-/BS-støtteben (BS-benet skal senere flyttes igen!)" går han helt i sort over parantesen med benet der skal flyttes. 
Selv om jeg bliver ved at forsøge at forklare ham at vi på Magnumteltet har et SX-ben, der skal blive stående, og at vores BS-ben kun skal bruges i de inderste hjørner (det er på Minorteltet benet skal flyttes).
Helt galt går det, hvis der direkte er fejl i en brugsanvisning.

Manillamærkerne er et skridt på vores vej udi at kombinere min og hans arbejdsform og gøre det lettere at finde de rigtige stænger i stangposens kaos.

Vores forsøg går ud på at afmærke hver enkelt stang i begge ender, i samme rækkefølge som på brugsanvisningen.
1A - 1B -1C -1D (billedet) er således de 4 dele af første punkt i samlingsanvisningen.

Hvis manillamærkerne fungerer efter hensigten, bliver de senere skiftet ud til dymomærker. 
Vi håber på at vi på denne måde kan gøre os mere fri af papiranvisningen, der alligevel aldrig ligger der, hvor vi skal bruge den.


Er der forresten andre end os, der kender (og elsker) Willys Kaffeklub?
Vi er i hvert fald glade, vi har købt billetter til deres nyeste show.




Se to smagsprøver fra ældre shows her og her .

Og jo, det er plat ind imellem, og stort set hele tiden meget, meget morsomt. 

Og ret synnejysk.


Her er lidt vendelbomål i stedet for det sønderjyske - fra én af mine også-favoritter (som desværre døde alt for tidligt).

Jeg elsker vort sprogs dialekter!


søndag den 19. maj 2013

Bjæf! Bjæf! Bjæf! Bjæf! Bjæf! Bjæf! Bjæf! Bjæf! Bjæf! Bjæf! Bjæf! Bjæf! Bjæf! Bjæf! Bjæf! Bjæf! Bjæf! Bjæf! Bjæf! Bjæf! Bjæf! Bjæf! Bjæf! Bjæf! Bjæf! Bjæf! Bjæf! Bjæf! Bjæf! Bjæf!

Hunden har opdaget et pindsvin!

Det første, vi har set i de 8½ år, vi har boet her - så jeg er glad. Jeg elsker at have pindsvin.



Det er ikke særlig nemt at se, men det er der, lige midt i billedet. Næsten dækket af græs og strå.
Måske bor det lige der, området kunne godt se ud til det.
Og selv om 'svinet' ikke er at se på stedet nu (den har vel fået tinnitus og er gået i enrum for at hvile ørerne), står hunden stadig og glammer lige netop der. 
Gør og gør og gør.....


Når jeg kommer tæt på og vil filme hans ret irriterende koncert, nøjes han med at forsøge sig som udbryderkonge.

Det er nu, vores fine hundehegn for alvor skal stå sin prøve! 


Godt forresten, vi har langt til naboerne. Boede vi tæt, var der basis for direkte klager over hundelarm.





onsdag den 15. maj 2013

Uldent, Kr.Himmelfarttorsdag, grønt, skønt. Nu med neddaterede billeder ;-)

Her har I så den lidt mere detaljerede beretning om vor tur til Saltum og omegn (LANG).

Campingpladsen, Fårup camping, kan (som vist nævnt) svært anbefales, selv om de (bag vores ryg) var avanceret fra to til tre stjerner. 
Vi går meget bevidst efter de mere ydmyge og meget gerne små steder.


At se andre slå fortelt op er en anerkendt underholdning sådanne steder, men...

Selv om vores 'naboer' placerede sig vældig strategisk, med kaffekopper og det hele, er vi normalt kun underholdende for os selv.
Vi gør mange fejl og griner meget af hinanden og os selv. 
Men får alligevel stille og roligt sat skidtet op på ikke ret lang tid.

Vores fortelt er lille, men rigeligt stort nok til os to (man kan osse sidde 4 i det, men så heller ikke flere).

Fredag var vi lidt omkring, fik købt nogle småting og slappede ellers af inden det store slag lørdag.

Lørdag...... Uld, fibre og garn i mængder....



Se lige de lommer!

Fik købt entrådet lilla uld til en kjole/tunika til mig, en Hanne Falkenberg trøje (farvekombination 5) og vandt 2 nøgler strømpegarn - ikke ilde!

Så en masse spændende strik, både i boderne og på de andre strikkegale, Rent Paradis!!!

Se engang her og her og her - bare smagsprøver...
















Vi Jeg ville også se Haven i Hune - selv om vi jeg vidste at det næppe var årstiden.







Den skal genses en anden gang, hvor der er mere at kigge på.
Lidt for meget var deres kaffeservering (mad og drikke måtte ikke medtages). 
Det kostede 60,- kr for kaffe og kringle - høfligt og korrekt selvbetjent. 
2 Maskiner med snerrekaffe og en kringle på et bræt til selvafskæring.   


Fantastiske toiletter!  Over skiltet ses to dørhåndtag
- Og her ses toilettet til venstre. 
Loftet er gennemskinneligt, det giver et helt fantastisk lys indenfor.


V kørte i stedet til den nærmeste bager, hvor vi for 52,- kr pr næse fik kaffe og et meget lækkert stykke nøddetærte med soft ice. Serveret og serviceret.

Søndag nåede vi en ekstra tur gennem garnhimlen, og en barnekjole i sømandsmønster, et sæt strikkepinde og et mønster røg i tasken.
Besøget i Saltum sluttede af på kroen, hvor vi fik en gang frokostbuffet. 
Glimrende buffet, selv om det undrede os at sildene først blev sat frem til allersidst.... Faktorernes orden er ikke altid helt ligegyldig.


På vejen hjem indtog vi aftensmaden på cafeteria-kroen nord for Hampen sø. 
Et ganske udmærket spisested, rent, pænt og indbydende med ganske almindelig mad til en fornuftig pris. 
Velbesøgt af både lokale og af lastbilkørere. 


Se, det var en rigtig Kr. Himmelfartsferie!

  


søndag den 12. maj 2013

inden dynen farer på mig

er her en af de hurtige:

Uldfestival i Saltum.


Jeg kender ikke personerne på billedet - håber virkelig, jeg ikke jokker nogen over tæerne!!!



Aldrig ellers ser man så mange i hjemmestrik....


Har mødt Hanne Falkenberg.
Har købt lidt fibre  
Har set Anne Just's have i Hune (entréprisen svarede nu ikke helt til sæsonens blomsterpragt, desværre).
Har købt lidt til det kommende blomsterbed.
Har set bølger ved Blokhus.
Har knækket en strikkepind.
Kan anbefale Fårup Camping, fin lille plads.
Og nu skal der pakkes sammen efter en skøn Kr. Himmelfartstur nordenfjords.

Har købt ny strikkepind.
Og lidt flere fibre.

Godnat!

onsdag den 8. maj 2013

Time-out



læs om den her


 - here we come!
Så no skriblerier herfra nogle dage.


Når vi kommer hjem, har jeg et stykke arbejde der skal gøres.

En 'fiks lille håndtaske' med 1½ ton champimuld til min kommende blomsterpragt skal fordeles.




2 planter har fået lov at overleve (stativerne kan svagt skimtes på hver sin side af det runde vindue fjernest):

Cigaretter og whiskey En prydtobak og en vindrueplante. 
Og jøsses, se engang, der er bladknopper i vindruen. 


Over and out, ses senere.........................




søndag den 5. maj 2013

Svalen er kommet!

Nu står forårstegnene virkelig i kø. 

Svalerne, luftens gadedrenge, flintrer rundt om huset. 
Freden er forbi, misser, nu skal I igen til at dukke jer for 'bombemaskiner' når I er ude.

På en køretur så jeg årets første ihjelkørte pindsvin.

Brændenælderne (vores evige problem) myldrer op alle vegne. 
Det gør anemoner, påskeliljer og pæoner også (ja, jeg er helt klar over at alle har været fremme længe alle andre steder. Her på den jydske højderyg er vi ikke så hurtige....).



For tre uger siden gik svigersøn (og barnebarn) amok på mit drømmebed foran 'Paladset'. De øverste 10 cm blev simpelthen fjernede.
Så blev jeg syg og intet skete.......................



Før i dag, hvor de sidste rester af beplantning er blevet fjernet. Nu ser området endnu mere trist ud end nogensinde.

Her på højderyggen (de udsatte områder med evig nattefrost) har vi ikke kun lidt hårdere vejr end andre steder at slås med. 
Vores 'jord' er sand, vore bede er sandkasser (de knurhårede mener således, at dette område er den mest hyperdejlige kattekasse - det gøder altsammen).



I morgen vil jeg bestille en meget stor pose rigtig muldjord til fordeling i 'kattekassen' her. 
Og så skal der gå's amok med blomster.

Nogle af dem har jeg i depot rundt om. Men der skal også købes lidt ind.

Uh, det bliver godt!





fredag den 3. maj 2013

Og her holder så datteren og jeg parkerede....

Hvilken af disse biler tror I, vi var kørende i?
En af jaguarerne eller.....................

Nå, jeg vil nu lige starte med det væsentlige, trøjen af regnbuekauni.
Den er nemlig blevet færdig (på 4 uger!), og særdeles brugbar.


Jeg er fuldstændig tosset med farveskiftene

Efter trøjen var fiks og færdig skulle den liiiige et smut gennem vaskemaskinen, på uldprogram, 30 grader, lidt håndklæder og stor forsigtighed..


GYSEREN:
Man var ikke ganske forsigtig nok. Formentlig for mange håndklæder.
Trøjen var blevet fint filtet og præcis et nummer for lille..................................

En kollega havde forlængst meldt sig som frivillig arvtager til trøjen, hvis jeg skulle blive træt af den, så helt spildt var den ikke, uanset hvad..............................................




Men, tænkte jeg, man kunne jo også prøve med lidt træk og stræk, måtte og nåle.

Efter endnu en tur i maskinen (denne gang HELT alene, kun skyl og centrifuge) blev bordet belagt med bløde (katteegnede synes kattene) måtter, for så at blive dækket med en VÅD trøje, endda forsynet med flere nåle end katten har hvæs og knurhår. 

Sure miner!

Mis er ikke vred - mis er skuffet!


Sådan skal det være, siger den gamle gnavne. Sol, måtte og tør uld.
Det varede bare ikke ret længe....

Resultatet blev intet mindre end vidunderligt! 
Trøjen er fint filtet, men er samtidig trukket ud i den fineste, blødeste kvalitet.

Mummy are satisfied!



træknapper fra Netto


Den anden del af indlægget, med årsagen til Århusparkeringen:
Datteren havde en aftale med verdens sødeste ekspeditrice hos LILLY brudekjoler.

Så nu er verdens smukkeste brudekjole til verdens smukkeste brud i hus.

I kan se den herunder. 
Sådan da... 
(I kan godt glemme alt om at få en undskyldning for billedkvaliteten. Den er lige, som den skal være!)

Lur mig, om ikke jeg har lidt bedre billeder at vise frem efter 1. lørdag i juli. 
Når jeg har fået tørret de moderlige tårer af øjnene ;-)




Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...