Landlivets glæder

Sådan ser det ud, når hund og kat har fået en idé om at der er små, pelsede gæster i skraldeskabet.


Vi har prøvet det før. 
Der er lige nøjagtig lidt for meget slip langs vandrørene, den rene motorvej for mus.



Nu får det skab lov at stå katteåbent natten over, derefter bliver der sat fælder derind. 
Den ene skabsdør forbliver lukket, ellers flår hunden hele gulvet op derinde.

- og sådan her ser det ud, når de vores trofaste vagtdyr opdager en fotograf....

For nogle måneder siden var det værre, der havde vi rigtige rotter indenfor.... i bryggerset, hvorfra der er direkte adgang til køkkenet.

Beviset ses herunder:

De modbydelige kræ gik IKKE i de af rottemanden udleverede fælder, ligemeget hvor lækkert de blev anrettede, med rosiner, pølse og andet guf. 

De foretrak hundetørfoder, som de gnavede direkte ud af posen (kattetørfoderet i posen ved siden af var til gengæld inderligt uinteressant).

På grund af det nære slægtskab med køkkenet turde jeg ikke fjerne hundetørfoderet - tænk hvis kræene begyndte at gå i køkkenet i stedet.....

Jeg fandt heldigvis aldrig rottehmhm'er andre steder end i et hjørne af bryggerset - men rotter er knap så urenlige som andre gnavere, de har faktisk aftrædelsesområder, så fraværet af sorte dimser kan ikke helt bruges som bevis.

Hunden nedlagde dengang to fuldfede rotter indendørs, den tredje (og sidste) snuppede han udenfor. 

Én dag forsøgte jeg at få katten til at tage en, jeg havde opdaget på fri pote. 

Men ak og ve, kat og rotte næsten fløj lige hurtigt hver sin vej,  og det gik stærkt!

Desværre mødte hunden en uventet forhindring, ellers havde han taget den. 

Den gamle hund er super hurtig, når det gælder den slags jagt.

Dette er en gnaversirene, et apparat der udsender en meget kraftig (og for gnavere ulideligt irriterende) ultralyd.
Vi har den på et tænd/slukur, så den kører det meste af natten, dog ikke hele tiden.
Hvis hunden kan høre den, skal han også have lidt fred for den ind imellem!

Den har faktisk haft pause nogle uger, men nu er den i fuld gang igen.

Dagens anden nyhed er af de gode, nemlig at den lidt dumpede bil, vores campingvognstrækker, i dag er blevet lovliggjort, synet og har fået sin køretilladelse tilbage.

Og lillefar er blevet lidt rolig igen. 

Det er i grunden slet ikke så galt.

Det er ikke sådan en vi trækker campingvogn med.

Min mor havde én magen til den på billedet (en Renault4) da jeg fik kørekort.
Det var den første bil jeg kørte rigtig meget i (mimre, mimre).

Hvis nogen tror 2cv duver i svingene, har de ikke set en Renault4!
Den var skøn at køre i!!!
Desværre ses de næsten aldrig mere.
Formentlig fordi det var nogle tyndvæggede blikæsker.
Der er nok kun sideruder og hjul tilbage af dem.