onsdag den 11. november 2015

At datere et billede.


Én af mine brødre har fundet det her billede på en FB-gruppe for Kgs.Lyngby'ere.
Billedet er dateret d. 20/7 1961 og stedet er Jernbanepladsen.



Så langt så godt.


Billedet er lidt sjovt, fordi det (måske endda lidt mere end teoretisk set) kan være vores mors bil der står næstforrest i billedet.

Bil og bil. 
En fiat 500 'stationcar'  på papegøjeplader og med blændede sideruder (de skulle blændes pgra papegøjepladerne). En ikke særlig almindelig bil.

Billedet her og teksten var med i den 'huske/erindringsbog' min mor fik med på plejehjemmet.
Hun har ikke haft kommentarer til det, derfor tror vi det er korrekt nok - ellers skulle hun nok have sagt til!


Den tidsmæssige del af det kan også godt passe. 
Familien boede godt nok stadig i Risskov nord for Aarhus, men planlægningen af flytningen til Københavnsområdet var i fuld gang, og huset vi skulle flytte til (ved Taarbæk) var sandsynligvis allerede købt på det tidspunkt.



Billeder fra den tid kan være tvivlsomme i dateringen, så familiens bilkyndige medlemmer (dvs den ene bror og styrmanden) har nærgransket billedet for at blive klogere på den del af det. Desværre er billedkvaliteten for ringe til de helt effektive forstørrelser. Styrmanden er ellers en ørn til at datere biler ud fra delte/ikke delte forruder, placering af sidespejle, ændrede dørhængsler og lignende detaljer (som jeg overhovedet ikke opdager).

Jeg har kigget på personer, påklædning og sådanne detaljer.



Ingen af os har fundet noget, der ændrer dateringen. 


Er der mon nogen derude der kan?




Ikke at det har nogen som helst betydning.

De to brødre og jeg har allerede brugt en del tid på billedet, fordi det er sådan noget der afstedkommer en accelererende række erindringer fra os alle. 
Bil- og tognørder måske....


Og det er ret sjovt!!!



4 kommentarer:

  1. Hvor sjovt. Jeg har ikke noget bedre bud, men når vi ser "Hvornår var det nu det var?", er jeg slet ikke så tosset endda til at spore mig ind på et nogenlunde korrekt årstal. Det er over DRK hver dag, og vi ser det ofte.
    Kender også godt det med, at gamle (familie)billeder virkelig kan få sat gang i snakken.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det ER så hyggeligt, når man kommer i gang på den måde. Vi har samlet temmelig meget tekst sammen, som vi er ved at arbejde på at bruge fornuftigt til noget samlet skriveri.

      Slet
  2. Jeg kan heller byde ind med noget bedre, men dte kan være ret hyggeligt at nørde med sådan noget :-)

    SvarSlet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...