Flensburgtur.

Vores ture til Flensburg er sjældent særlig planlagte, heller ikke i dag.

Vi tager absolut ikke af sted for at spare penge på at handle, mere for at hygge os /(og så kan man da altid købe lidt..)

Et helt fast holdepunkt i Flensburg er kaffe (kakao) og lidt til maven i café Beste Stuuv.

Absolut ingen hjemmeside, men den kan findes på Facebook her

Lige her ligger den. Ind ad en lille port/smøge, op ad en smal, stejl trappe og ind ad en dør
- og så rykker man lige 100 år tilbage i tiden. Rent bedstemorland.

Hæklede duge, de fineste kopper, og for tiden masser af julepynt.

Ærlig talt et elendigt billede.

Det er det her også.
Jeg kunne ikke få inventaret og lampen til at makke ret på ét billede (ville ikke strø om mig med blitzlyn).
Måske kan de to billeder (+ det øverste af en vinduesdekoration) give lidt indtryk af stedet.

Betjeningen er uforlignelig. De sødeste mennesker man kan tænke sig, og der er ikke grænser for alt det gode de vil gøre for os.

Den 'gamle' ejer har solgt, fortalte de i dag, og den nye overtager 1. januar. 
I dag blev vi betjent af den nuværende ejers datter og den nye ejer, og vi er helt trygge ved ejerskiftet (det er vist forresten første gang vi har oplevet at den nuværende ejer har holdt en fridag).

Vi ville nu allerhelst have ønsket hende personligt tillykke med hendes nye liv - kunne hun da ikke have holdt den fridag en anden dag?

Vi kommer til at savne hende.


Og så hjem og stille indkøbene op på parade:

Nej, ingen øl. 

Vi drikker for få af dem, de står bare og bliver gamle her.



Men læg lige mærke til landkortene.
Forberedelse til sommerturen....

glædelig 1. søndag i advent

Undskyld illustrationen.

Den er bare så dejlig vanvittig....

Lidt fra sprogundervisningen, et par oversættelser med nogle 'medstuderendes' vittige kommentarer:

Nedenstående har ikke noget personligt sigte på nogen jeg kender.

For det første er styrmanden meget sjældent influenzasyg.

For det andet er han ikke slem til at ligge og flyde på sofaen. 

Når han altså først har overstået sin daglige morgengenoplivning.

Hav en god søndag med lidt musik til dagen.

Sommerferierelateret musik.
Vi planlægger, så det brager!

Stik mig lige en tudekiks!

Jeg vil nemlig beklage mig.

Over den åndssvage tennisalbue....

Klageklageklage. Så er det gjort.



Børnebørnsbesøget gav anledning til at finde de 30 år gamle rørperler frem af gemmerne.

Ungerne lavede perleplader så det bragede, mens jeg stod for strygningen. Og for en del ikke-børneegnede gloser, fordi det møg drillede..



Så var det, jeg kom på ideen med at lave noget legemad (jeg har altid været lidt meget vild med de fine perler og deres mange muligheder. Har bl.a. en del julepynt af perlerne).

MEN jeg manglede brune perler til rugbrødene, så vi måtte på indkøb.

Heldigvis, for jeg fandt ud af at der er sket mirakler med de små runde perler.

De nye er både lette og holdbare når man stryger dem.

Bilka havde tilbud på en stor bøtte perler, så jeg tog en rask beslutning, kasserede alle de gamle og anskaffede nye.

Bare lige sådan.

 Nu er jeg ved at lave de fineste pipfugle til et ophæng.

Noget skal tiden jo gå med, mens jeg har forbud mod brug af pinde og nåle. 

Godt, vi har Nils, han vil elske sådan en gang pip i en snor. 

Når vi er færdige med at se på dem i stuen, altså.

Lille tæppe

Nu kan det offentliggøres, tæppet, der var en overraskelse til nevøen og hans dejlige svensker.

Selv om katten ikke fulgte med blev de meget glade og særdeles overraskede over den uventede gave.

Tæppet måler lige omkring 90x120 cm.

Det er hæklet af strømpegarn. 

Hæklet af rester og - shhhh! - en lille smule nyindkøbt garn. 

Nyindkøbt for at kunne holde farverne. 

Summa summarum har tæppet gjort et nogenlunde indhug i garnbeholdningen.

Kanten rundt om tæppet ER flad selvom den næsten ligner et spilertov på billederne.

Vejledning i at lave tæppet kan findes her.

Det er næppe sidste gang jeg laver et tæppe i det mønster. Det er nemt og giver den fineste effekt.

Jeg kan fint se det for mig som babytæppe, med den ene del af mønsteret hvid og den anden lyserød/-blå.


Har ikke lige nogen modtagere til sådan et tæppe nu (men må jo heller ikke pgra. den tossede tennisalbue), men det kommer der jo nok en dag.

En tur til Slaraffenland

Vi skal på vinterjuleweekendcamping og i den anledning skulle vi finde lidt (plat men ikke alt for smagløst) til at pimpe den slæbbare med.

Når man nu bor indenfor køreafstand fra Ribe er der kun ét at køre: 

Sæt kursen mod Billig-Persen.

Jeg vil lade billederne tale deres eget sprog.

Vi fik købt det nødvendigste....
og måske liiiiige en lillebitte snas mere

Det indkøbte optræder IKKE på billederne..

Ææææælsker julepjat!



Vandstanden omkring Ribe var forresten så høj at omfartsvejen vest om Ribe nærmest lignede Rømødæmningen.

Desværre fik jeg ikke lige taget noget billede, men der ligger et ret flot et på FB-gruppen 'naturoplevelser i Danmark'.

Landlivets glæder

Sådan ser det ud, når hund og kat har fået en idé om at der er små, pelsede gæster i skraldeskabet.


Vi har prøvet det før. 
Der er lige nøjagtig lidt for meget slip langs vandrørene, den rene motorvej for mus.



Nu får det skab lov at stå katteåbent natten over, derefter bliver der sat fælder derind. 
Den ene skabsdør forbliver lukket, ellers flår hunden hele gulvet op derinde.

- og sådan her ser det ud, når de vores trofaste vagtdyr opdager en fotograf....

For nogle måneder siden var det værre, der havde vi rigtige rotter indenfor.... i bryggerset, hvorfra der er direkte adgang til køkkenet.

Beviset ses herunder:

De modbydelige kræ gik IKKE i de af rottemanden udleverede fælder, ligemeget hvor lækkert de blev anrettede, med rosiner, pølse og andet guf. 

De foretrak hundetørfoder, som de gnavede direkte ud af posen (kattetørfoderet i posen ved siden af var til gengæld inderligt uinteressant).

På grund af det nære slægtskab med køkkenet turde jeg ikke fjerne hundetørfoderet - tænk hvis kræene begyndte at gå i køkkenet i stedet.....

Jeg fandt heldigvis aldrig rottehmhm'er andre steder end i et hjørne af bryggerset - men rotter er knap så urenlige som andre gnavere, de har faktisk aftrædelsesområder, så fraværet af sorte dimser kan ikke helt bruges som bevis.

Hunden nedlagde dengang to fuldfede rotter indendørs, den tredje (og sidste) snuppede han udenfor. 

Én dag forsøgte jeg at få katten til at tage en, jeg havde opdaget på fri pote. 

Men ak og ve, kat og rotte næsten fløj lige hurtigt hver sin vej,  og det gik stærkt!

Desværre mødte hunden en uventet forhindring, ellers havde han taget den. 

Den gamle hund er super hurtig, når det gælder den slags jagt.

Dette er en gnaversirene, et apparat der udsender en meget kraftig (og for gnavere ulideligt irriterende) ultralyd.
Vi har den på et tænd/slukur, så den kører det meste af natten, dog ikke hele tiden.
Hvis hunden kan høre den, skal han også have lidt fred for den ind imellem!

Den har faktisk haft pause nogle uger, men nu er den i fuld gang igen.

Dagens anden nyhed er af de gode, nemlig at den lidt dumpede bil, vores campingvognstrækker, i dag er blevet lovliggjort, synet og har fået sin køretilladelse tilbage.

Og lillefar er blevet lidt rolig igen. 

Det er i grunden slet ikke så galt.

Det er ikke sådan en vi trækker campingvogn med.

Min mor havde én magen til den på billedet (en Renault4) da jeg fik kørekort.
Det var den første bil jeg kørte rigtig meget i (mimre, mimre).

Hvis nogen tror 2cv duver i svingene, har de ikke set en Renault4!
Den var skøn at køre i!!!
Desværre ses de næsten aldrig mere.
Formentlig fordi det var nogle tyndvæggede blikæsker.
Der er nok kun sideruder og hjul tilbage af dem.

Billeder for billedernes skyld

Vi har været på en køretur, Esbjerg tur/retur. 
Lidt over 100 km.


Formålet med turen var ...... at køre 100 km.

Det hører til glæderne ved en mekanikermand at få sådanne oplevelser. 

Noget med et additiv, der skulle køres igennem systemet for at rense det.

Bilen dumpede lidt ved syn for 3 uger siden, men nu er den vist klar til en ny tur i hallen. Han skal bare liiiige ordne lidt endnu.......

Jeg tog kameraet med for ikke helt at spilde turen (kunne naturligvis også bare være blevet hjemme, men vi hygger os faktisk ret meget når vi kører).
Tog en farlig masse billeder i farten.

Kun disse to overlevede. Resten var ubrugelige, uskarpe eller bare kedelige. 
Jeg ææææælsker mit digitalkamera!






Og hvem var så en opmærksom læser?
Hvem opdagede fraværet af en normalt helt nødvendig, fuldstændig uundværlig ingrediens i en hvilken som helst køretur?


?








Ingen strikketøj.......... ??????


Glemt?? - nej strikketøj glemmes ikke. Det er meget værre:








Jeg har (igen) fået tennisalbuegener.



Render til noget behandling hos et nederdrægtigt ondt menneske, der med slet skjult fryd i stemmen idømte mig totalt strikkestop indtil videre. At hun kunne gøre det.


Jeg har ellers altid godt kunnet lide hende. Nu ved jeg ikke rigtig.....
Bare hun da ikke havde været sådan et rart menneske. Så kunne jeg lettere hade hende!

De kloge her siger den kan trænes væk...

Helt ærligt: Det er synd for stakkels mig!
Jeg, som aldrig nogensinde kunne drømme om at røre en tennisketcher....

Vender lige straks frygtelig tilbage.

Hele sidste uge er forsvundet uden tid/ro/energi til hverken blogning eller sprogundervisning.
Så nu får jeg motiverende skædudbeskeder fra Duolingo, om hvor vigtigt der at tage sin lille dosis dagligt, hvis man vil lære nyt sprog.

Vi har haft børnebønsuge og har haft lidt at se til:

Hama perler, blyanter, saks, papir, Bulderby på film og bog
= mange, mange timers underholdning i et gennemgående usselt novembervejr.

Køretur med barn ved rattet er fast programpunkt og den helt store sællert.
En af de store fordele ved at bo på en privat fællesvej med kun én nabo
er muligheden for at kunne lave den slags skarnsstreger med ungerne!.

Tempoet tilrettelægges efter "chaufføren", som periodevis styrer helt på egen hånd.

Vi tog til musikalsk legestue for 3-5-årige i den lokale kirke.
Her viser præsten ugens rekvisit, en drabelig kniv frem.
Som optakt til beretningen om Abraham og ofringen af Isak.
Bibelen er ikke just for svage sjæle, men børnene tog den grusomme historie med ophøjet ro.

Ugens helt store drama startede til gengæld her,
hvor blåtblinkende brandbiler sugede vand op af søen ved Egtved kirke.
Vi kunne se både røgen og flammerne da vi kørte hjemad,
så jeg valgte at køre en kort kiggetur tættere på.

Branden er omtalt her og her.
Ellen/Mommer: Tag lige dine nervepiller inden du læser artiklerne. Jeg ved ikke hvilken af dem der er sjovest, om den første hvor "brandmændene bugserer med ilden",
eller den anden, hvor "ilden får lov at brande ud af sig selv mens Egtved Brand
holder ilden fra rasten af bygningerne".
Man behøver åbenbart hverken at kunne stave eller formulere sig for at kunne blive ansat ved en nyhedstjeneste.

Et drama, der var fuldt på højde med dagen før, hvor bedstefar glemte at han havde åbnet for vandet til badekarret.
Vi har ikke gulvafløb i badeværelset.....

Vandstøvsugeren måtte tømmes flere gange under opsugning af oversvømmelsen.
Jamen, hvad man da ikke gør i underholdningens navn.

Vi lavede kagepynt

og dekorerede

den mest børnevenlige kage længe set.

Tibo fortærede en stor del af sukkerpynten.

Så meget at han pludselig fik rigtig meget nok (yes!!) og slet ikke vil have mere af det oversøde stads.
Kun kage. 
En nøddekage med æblemos forresten. Ikke ret ilde ;-)



Nu er de søde små atter genforenede med forældrene, og når vi gamle om nogle har hvilet lidt ud og er blevet mennesker igen, vender jeg tilbage til blog, ro og strik.
Det bliver dejligt!!!

At datere et billede.

Én af mine brødre har fundet det her billede på en FB-gruppe for Kgs.Lyngby'ere.

Billedet er dateret d. 20/7 1961 og stedet er Jernbanepladsen.

Så langt så godt.


Billedet er lidt sjovt, fordi det (måske endda lidt mere end teoretisk set) kan være vores mors bil der står næstforrest i billedet.

Bil og bil. 
En fiat 500 'stationcar'  på papegøjeplader og med blændede sideruder (de skulle blændes pgra papegøjepladerne). En ikke særlig almindelig bil.

Billedet her og teksten var med i den 'huske/erindringsbog' min mor fik med på plejehjemmet.
Hun har ikke haft kommentarer til det, derfor tror vi det er korrekt nok - ellers skulle hun nok have sagt til!

Den tidsmæssige del af det kan også godt passe. 
Familien boede godt nok stadig i Risskov nord for Aarhus, men planlægningen af flytningen til Københavnsområdet var i fuld gang, og huset vi skulle flytte til (ved Taarbæk) var sandsynligvis allerede købt på det tidspunkt.



Billeder fra den tid kan være tvivlsomme i dateringen, så familiens bilkyndige medlemmer (dvs den ene bror og styrmanden) har nærgransket billedet for at blive klogere på den del af det. Desværre er billedkvaliteten for ringe til de helt effektive forstørrelser. Styrmanden er ellers en ørn til at datere biler ud fra delte/ikke delte forruder, placering af sidespejle, ændrede dørhængsler og lignende detaljer (som jeg overhovedet ikke opdager).

Jeg har kigget på personer, påklædning og sådanne detaljer.



Ingen af os har fundet noget, der ændrer dateringen. 


Er der mon nogen derude der kan?




Ikke at det har nogen som helst betydning.

De to brødre og jeg har allerede brugt en del tid på billedet, fordi det er sådan noget der afstedkommer en accelererende række erindringer fra os alle. 
Bil- og tognørder måske....


Og det er ret sjovt!!!

frem og tilbage er lige langt

Arven fra min mor er omsider ved at blive frigivet.

At det har taget så lang tid (1½ år) er meget sørgeligt, fordi det skyldes nogle uventede vanskeligheder med at finde den rette fordelingsnøgle os søskende imellem.

Sådanne vanskeligheder trækker spor, desværre. 

Jeg har fået udbetalt en sum - absolut penge, men så mange er der heller ikke - selv om jeg nu har mange flere kroner på kontoen end jeg nogensinde har haft før.

Og flere end jeg nogensinde kommer til at se på min konto igen.

Jeg er (og har altid været) fattig som en kirkerotte, så for at sikre at mine børn i det mindste får lidt arv fra mig har jeg foreløbig foræret dem (ældste og yngste - Nils får ikke noget!) det højeste beløb jeg må forære dem skattefrit.

Når jeg engang stiller træskoene forventer jeg at de begge sidder med en rigtig god økonomi (som Nils allerede gør det).

Det er nu de har den største glæde af det beløb. 

Så var det, jeg begyndte at drømme.

Om at rejse på ferie på Cuba......


Over og se gamle biler køre i gaderne...



Fandt frem til den her pakkerejse. 
Superspændende!

Og (trods alt) ikke dyrere end at det var acceptabelt for så stor en oplevelse...

Jeg drømmer stadig om Cuba, men vi tager ikke derover.

Jeg ved det lyder tosset, men jeg kunne ikke se mig selv i det. Projektet blev for stort, for dyrt.....

Alle de penge den tur ville have kostet os spreder vi ud på kortere ture i stedet for.

1. tur er allerede i støbeskeen, vi har nemlig købt to billetter til André Rieu koncert i Maastricht til juli.

Nu skal vi se Belgien!

Måske få besøgt sønnens svigerforældre.
Købe øl og chokolade.

Og jeg kan måske få glæde af mit nederlandske, som jeg stadig arbejder ihærdigt med at lære lidt af.

Ærgerligt vi ikke får set Cuba?

Måske nok.

Men alt, hvad man ikke har oplevet er jo lidt eksotisk. Også Belgien.

Forresten har vi også musikalske planer i aften. Skal høre Billy Cross og Anne Dorthe Michelsen.
Yippiiiiiiieeee!

Tadaaa.....

Jeg har fået lov at vise resultatet.

Min figur på en (garanteret spidsenafenjetjagerdyr) rigtig konditorbryllupskage:

Roserne på de nederste etager er konditorens - men dem øverst oppe, ved figuren, er mine.

Om jeg er stolt?

Njaaaarrrhhh, bare slet ikke til at skyde igennem!!!!!

Modlys kan være noget værre gris at tage billeder i.....

Et forhåbentlig ikke alt for indiskret billede af modellerne - kan man se, det ligner?

Min perfektionisme skurrer ved to detaljer (og husk lige på, perfektionisme af den art er IKKE rationel og kan ikke 'beroliges' væk - den er der bare):

• Sløret sidder anderledes på bruden end på figuren (men at sætte figurens slør 'rigtigt' ville have været mere end problematisk, fordi jeg ikke kan lave sløret transparent)
• Brudebuketten, som er hvid/cremefarvet....

Herunder er to billeder af andre 'garderbrudebuketter'. 

Til venstre min svigerdatter, til højre en sag fra nettet (læg i øvrigt mærke til hendes sko - jeg ELSKER det valg!!! Kjolen var lang, men fotografen fangede da vist et utilsigtet moment).

Jeg ved godt, at mit gæt selvfølgelig kun kunne blive forkert. Men sådan noget generer mig alligevel....