En helt uskyldig forespørgsel sendte mig på tur i de gamle billedarkiver.....
Du godeste, hvordan nåede jeg det dog?
Fuldtids arbejde (40 timer + 2x45 minutters transport daglig, på cykel s'fø'li', vi havde ikke andet), 14 ugers barselsorlov, kun mulighed for stofbleer (og hjemmestrikkede uldbukser) - og næsten alt tøj til babyen var hjemmegjort.
Vildt!
Feminas strikkebøger og "Børnetøj du selv kan sy" var altid på arbejde her.
Syning af ældstebarnets tøj holdt jeg stort set først op med da han skulle i skole og forresten nægtede at lade mig gøre det.
Så var det jo godt at jeg næsten samtidig fik et barn mere ;-) som ikke protesterede mod mors hjemmelavede klude.
Ældstebarnet stadig fuldtids hjemme hos mor, dvs. yngre end 14 uger, i bomuldstrøje fra opskriftbog jeg havde fået af min mor. Bogen er omtrent over 70 år gammel, derfor tør jeg dele den her. Det var den, jeg strikkede undertrøjer og bomuldsblebukser efter |
Mor her i en noget yngre udgave. Barnet i hjemmestrikket, hjemmekomponeret badeslag af bomuldsgarn. |
I stedet for I-pad kunne børn dengang fint underholdes med et klaver (MED noder). I hjemmestrikket sparkedragt. |
Ikke noget hjemmestrik her. I stedet en batikfarvet bomuldssparkedragt (natdragt fra Dalle-Valle) med lodden vrang. |
Ikke egen komposition. Den gule trøje var strikket af min mors 90-årige faster. |
Vindtæt flyverdragt med refleksbånd (både den tynde flyverdragt og refleksbåndene var MEGET avanceret i 1981) |
Bukser syet af far'ens aflagte. Mønsterstrikket cardigan, egen idé, igen strikket som et T. |
Så morsomt å se og lese! Jeg husker den tida godt. Gode minner dukker fram...
SvarSletRiktig god helg fra Ingunn
God weekend til dig også.
SletJa det er mange gode minder, man finder når man kigger gamle billeder. Jeg er så glad for mine!
Altså, der var nu ret megett godt ved den tid, hvor ikke alt skulle være mærkevarer. Jeg er godt klar over, at der sikkert ikke var råd, men det var faktisk også legalt at klare sig på anden måde.
SvarSletMen du har ret: Hvordan hulen fik du og andre tid til det???
Jeg husker det ikke som et økonomisk spørgsmål (selv om vi nu aldrig ejede kongens mønt), mere som en lyst til selv at fabrikere noget tøj, der bare var som jeg ville ha' det.
SletSom f.x. den irske sweater i ren uld. Sådan én kunne man ikke købe nogen steder (eller måske evt. i det af mig så forhadte acryl) og jeg syntes det var sådan en rar ting ikke at skulle tænke på vanter der kunne trækkes af.
I dag strikker jeg/vi jo heller ikke for at spare penge. Det ved vist alle, der har set en garnbutik.
Hyggelig tur :-) - og hvor var du dog bare skøn 70'er-agtig. Fuldstændig som jeg selv så ud dengang ...
SvarSletOg så de briller.
SletVi er jo unægtelig nogen, der var næsten lige så smukke i 70'erne som vi er i dag.
Blot lidt falmede i stråene ;-)
Tak for turen ned ad Memory Lane.... Jamen, det kunne jo være mig selv... fuldtids arbejde, 3 børn, skiftende vagter for os begge... Men vi valgte at have "ung pige" for vi kunne ikke få børnene passet på anden måde. Hjemmelavet, hjemme/omsyet tøj med spændende lapper og mærkater...
SvarSletTid... multitasking... og så var det før PC, Ipad, Smartphones... vi havde 1 kanal i Tv i sort/hvid...
Vi havde ikke engang TV, det var gået i stykker.
SletDet er nok en del af forklaringen på alt det jeg nåede.
Mænd og/eller TV har altid været de rene tidrøvere!!!!