Vi var til 18 års fødselsdag i går, og i dag er vi helt færdige.
Føler os ligefrem gamle, styrmanden og jeg.
 |
| Vores fødselsdagsgave til den unge mand. Idé fra nettet Materialer: Agurk, orkidéjord, tandstikkere, plastikblomster - og penge. |
Det kunne hænge sammen med at vi ikke var gæster men køkkenfolk for 30 mennesker til det helt store (surprice)party, med treretters middag, dessert og kaffe.
Borddækning og madlavning var klaret, vi stod 'kun' for anretning af mad, buffetbord, opvask, skrubaftomatsuppe og konstante forsøg på at holde køkkenet nogenlunde funktionsduelgt.
Det gik nu altsammen meget godt, også med de 4 (5-10 år) mindreårige 'hjælpere' der syntes køkkenet var sjovere at være i end festlokalet.
De kunne skam både hjælpe med tarteletter og med at sætte salatskåle på buffetbordet - og de tog det pænt, da jeg på et tidspunkt (I ved, lige der hvor alt det varme skal anrettes, være varmt og stilles ind på én gang) var nødt til at bede dem holde sig fra køkkenet og slet ikke spørge om noget.
De kom da bare igen senere!
De var rigtig søde og hyggelige - det var nu alle.
Musikken undrede mig lidt. Den var FED!
Hey Jude, Jutlandia, Tørfisk, John Mogensen - der manglede sådan set kun Jethro Tull i repertoiret for at jeg kunne svømme helt hen.
Det var de 17-19-åriges musikvalg. Jeg kan kun bifalde deres ekstremt gode smag.
Det foregik altsammen i et forsamlingshus.
Fint sted med god plads og masser af service.
- Men stort et ingen ordentlige "ta'grejer"? Måske har vi bare ikke fundet dem...
- Et samling knive, den ene mere døv end den anden - husbonden, som stod for kødudskæringen, overvejede seriøst om han skulle tage pålægsmaskinen i brug men fandt så heldigvis en brugbar franskbrødskniv (!)
- Vandhanen ved opvaskemaskinen (mit domæne) var ubeskrivelig (sad løs og med noget af grebet var brækket af...), uundværlig, men stort set umulig at betjene.
- Foodprocessoren (til tomaterne) så ud som om den havde været i gang med sig selv.
- Og så gik sikringerne til køkkenet midt i det hele, så jeg måtte skære løg i stearinlysskær. Min telefon med indbygget projektør forsvandt lynhurtigt, så snart den blev opdaget. Til gengæld fandt 'tyveknægtene' frem til sikringsskabet med den.
De første fire punkter (plus nogle flere unævnte) er kun irriterende, og er ting der burde fungere meget bedre.
Sikringerne - det kan vel ske for enhver.
Hvis vi nogensinde igen skal være personale, tager vi egne knive og strygestål med!
Resten af dagen står på brakligning, de gamle her har ømme rygge og ben, og er kun egnede til sofaer (og strikketøj).
Elsdyrtrøjerne er færdige, ligger til tørre, og jeg er i gang med Solveig Hisdahl og adskillige nøgler Arwetta Classic.
Kun er jeg lidt bekymret fordi trøjen ser meget bred ud og lille Mynthe er et smalt barn.
Måske gør jeg trøjen længere end opskriften.
Jeg er kun lige nået til den nederste grønne stribe, men vil vurdere størrelsen når jeg kommer lidt længere frem.
Og måske strikker jeg den med foer, så de små fingre ikke fanger for mange løsthængende vrangsidegarner.
Det lyder som en dejlig hjertevarm fest
SvarSletDet var en rigtig fin fest, og fødselaren var superglad
SletDa jeg i mange år, var den der tog ud og var en del af køkkenet, havde vi altid egne knive, proptrækkere med hjemmefra. Det er uundværlige værktøjer. At strømmen eller sikringerne smutter, sker nemlig jævnligt under sådan et arrangement, og sjovt nok tænker gæsterne sjældrnt over, hvor kaotisk det KAN være i køkkenet.
SvarSletGæsterne var faktisk rigtig flinke til at komme og spørge om der var noget de kunne gøre - på det tidspunkt hvor de bare skulle holde sig væk, så vi kunne gå i vores egne 'cirkler'.
SletOg hr. husfar'en skulle indtil flere gange liiiige høre om vi nu havde husket dit og dat. Ham kender vi heldigvis godt, så han fik konsekvent et "UD!", varieret med et "ud af min butik NU".
Mht. lyset havde jeg heldigvis (ret tilfældigt) set at der stod en kasse stearinlys på en hylde. Lucky me!
Det er totalt udmattende at være den ansvarlige for 30 gæster, så jeg kan godt forstå, at det er brakligningsdag.
SvarSletJeg vil sige som Pia - men man skal jo lære hele livet ... jeg kender ingen, som tager ud og laver mad for andre, der ikke har egne grejer med. Jeg bliver gang på gang forbløffet over, så dårlige knive folk har.
Jeg ville også være bekymret for den trøjebredde. SH har nogle vidunderlige mønstre, en mange af hendes desigs er meget brede i det. Jeg har strikket en anden af hendes barnetrøjer til Anna, men den var mere 'normalt' dimensioneret.
Det ser ud til at min strikkefasthed er lidt strammere end hendes, heldigt nok, så bliver trøjen lidt smallere. Men jeg måler på snitmønster senere, og så tager jeg bestik ud fra det.
SletEr det den hvide pigetrøje du har strikket? Den har jeg overvejet til Helene.
De er så smukke, hendes mønstre!
Det er trøjen, du kan se på billedet til højre i dette indlæg https://mommer.wordpress.com/2011/10/
SletAnna var fem år, og trøjen passede perfekt, som du ser.
Den er bare så fin!
SletJeg hører til dem, der bare har stor respekt for køkkenfolket, fordi jeg simpelthen ikke ejer kompetencer i den retning. At få mad til 30 timet bedst muligt på de præmisser... vækker min beundring.
SvarSletNyd endelig at ligge brak og flade ud...
Sød lille trøje... Og så var min første tanke... har hun ikke lært noget?
Hvad med at måle strikkefasthed, trøje og pige... og så få det koordineret lige så godt som køkkentjansen!
Dejligt at elsdyrene er klaret og klar... lige om snart. De blev så flotte...
Jo, jo mor, ska' nok måle!
SletDatteren ved jo ikke noget om den trøje, så det er ikke lige til at måle barnet. Men nu har jeg sammenlignet den med en DROPS-opkrift (de har altid så gode målskemaer), og bredden på den er som en god str. 2 år.
Længden er til gengæld kun til 1 år - og så har SH en fejl i ærmerne, de bliver alt, alt for lange. Målet hun angiver svarer til ærmelængden fra hals til manchet, ikke til tilsat ærme. Godt nok en grim fejl!
Jeg fortsætter ufortrødent, forlænger det gule mønster til en str, 2 års længde, og laver ærmerne i den rigtige længde.
Den bliver SÅ fin!!!
Jeg mangler lige billede af de to drenge i deres trøjer - glæder mig til se dem på nu!
Der var kogekone til maden, vi skulle 'bare' skære ud og rette an.
Jeg er forbløffet over at sådan én kan regne så meget galt med mængderne. Der var alt, alt, alt for meget af det hele. Især af salaterne, hvor nok kun ca 1/5 blev spist.....