Knit-together 2015 i Brande

Det var bestemt ikke nogen dum idé at spendere søndagen i Brande. Der var både god mad, godt selskab og masser af strikkeinspiration.

Noget af morgenbordet på café Tankefryd. Der var ikke plads til det hele på bordet.
De hardcore nød en portion øllebrød med flødeskum....

Der blev skam både snakket, strikket, hæklet og sms'et.
Og der var rigtig megen inspiration at hente i damernes påklædning!

At tage fornuftige billeder af (andre) fibergale hvor der pushes garn er helt håbløst.
De står ALTID med ryggen til, med næserne (og især hænderne) dybt begravede i garn.

Her kunne jeg komme om på den anden side af bordet, og se ... ikke helt ansigter, men dog forsider!

Det var den her samling, der trak. De er godt nok også flotte, de knapper.
prøv at klikke billedet stort og nyd detaljerne i de enkelte knapper.

Jeg er generelt et fæ til at vide hvem der udstiller hvor.
Men Hanne Pjedsted kender jeg da, hun er underviser på strikkehøjskole i Rønde (hvor der vistnok stadig er nogle pladser på kurset til sommer).

Der blev udtrukket forskellige gaver, indtil flere gange.
Garn, strikkekits, smykker og lignende.
Jeg var heldig at vinde denne her, som jeg rent faktisk har savlet en del over og ligefrem havde overvejet at købe. Lucky me!

Bodil Munch fortalte, især om sine rejser til Estland, hvor en flok garngale (heldige asener!) har haft lejlighed til at opleve Estlands rige strikketraditioner.

Jeg går vist ikke for vidt, hvis jeg siger at Cafeen ikke er det optimale sted til foredrag med billeder på et lærred.
Rummet er langt og smalt, og det må have været svært for de bagerste at høre.
Lærredet var lysgennemskinneligt, og der var ingen gardiner til at dække (syd)vinduet bagved, så en del af foredraget var silhouetoplevelse, suppleret med blege billeder på lærredet. Det var synd!
Jeg måtte fifle en del for at få ordentlige billeder i kassen, men det lykkedes heldigvis, ved hjælp af blitz og lysmåling et mørkt sted at få lavet nogle acceptable skilderier.

Både Bodils bluse og sjal er estiske.

Et estisk strikket hånddyr.
Jeg var henne og gramse det bagefter, og jeg er imponeret. Det er meget stramt strikket og er derfor ret stift i materialet. Jeg kan slet ikke holde ud at strikke så stramt.

Bodils sjal i nærbillede. Bodil har selv et bedre billede af sjalet her (det 11. billede på siden).
Hun fortalte at knopperne er en garanti for at sjalet er håndstrikket. De kan ikke laves på maskine.
Det er sådan et sjal, der får det til at krible i fingrene. Det er smukt og fnuglet. 
Jo, det er under overvejelse!

Og så var der kaffe!

Jeg fandt to håndarbejder at tage med.

Den her til pral (rødmer lidt, men var heldig: den BLEV kommenteret!) og det glatstrikkede stykke af undertrøjen  (som lytte/snakketøj) fra min snart 70 år gamle babybog i  en ikke 70 år gammel babyfarve....
Nu er jeg lige kommet i gang med blondestykket. Det er let nok, men ikke så egnet til sludremøde.

.

Datteren så sjov ud da jeg viste hende farven, men undertrøjen/vesten bliver flot!
Jeg glæder mig meget til at se den på babyen. 

Der er blevet lidt færdigt:

Hue fra Dover and Madden til Mynthe. Strikket i Arwetta.
Jeg har 'forbedret' opskriften med hestetømmebindebånd og tut foroven.
Og så har jeg strikket vanter til, opskrift fra "blød begyndelse", med et enkelt huemønster på håndryggen.

Hun har fået kinder, den lille. Hun har accepteret grød som mad, og det er god mad nu!

En vest herfra (også i Arwetta) er også hoppet af pindene. 
Den blev lige til den smalle side, men passer godt til ikke specielt fede Mynthe.