2 spændende bøger

I 1998 eller -99 var jeg til et foredrag i den lokale sogneforening. 

For (allerede) næsten 15 år siden.

Foredragets titel var "Forstå dit ophav og bliv fri" og foredragsholderen var Oluf Martensen-Larsen.

En noget ældre mand, som var fuldstændig fantastisk at høre på! 

Jeg var (og er) dybt fascineret af ham, og af hans teorier om vores plads (og vores forældres plads) i og opbygningen af vores søskendeflok som en meget væsentlig faktor for hvordan vores liv og udvikling er.

Det blev en aften med så utroligt mange AHA'er, og jeg har flere gange siden ønsket mig at kunne få lejlighed til at høre ham igen. For der var tydeligvis mindst lige så meget han ikke nåede at få sagt, som han rent faktisk fik sagt.

Han havde helt sikkert et manuskript at gå ud fra, men foredraget udviklede sig ret hurtigt til en nærmest labyrintisk vandring, hvor han (inspireret af publikum) bevægede sig at meget snoede stier rundt i sit emne.

Jeg husker, at han startede med at forklare titlen på foredraget. At ordet "ophav" skulle forstås som hele den baggrund man er født ind i, og at kendskabet til dette ophav var af betydning, fordi man med den viden i hånden fik en mulighed for at kunne frigøre sig. Man kan ikke frigøre sig fra noget, man ikke kender.

Hele denne tekst, fordi jeg på den lokale genbrug fandt hans bog, endda på udsalg (2,50 kr).

Efter at have købt bogen googlede jeg lidt omkring og fandt frem til at den lidt ældre foredragsholder faktisk var født i 1912, og at den lidt ældre foredragsholder har været omkring 86 år gammel. 

Godt gået, må man sige. 

Han døde i april 2000, som det fremgår af hans gravsten her.

Jeg vil ikke begynde at forklare en hel masse om mine egne aha'er og hvad hans foredrag betød for min selvopfattelse. 

Men jeg glæder mig ustyrligt til at fordybe mig i det igen, denne gang endda på skrift (og uden snirklede verbale sidespring).

Den anden bog er også en udsalgsbog, men den er spritny, købt hos boghandleren. 

En bog om de grønlandske kirkegårde. 

Grønlandske kirkegårde er helt specielle. De ligger ofte meget smukt, og ifølge Lone Van Deurs skal inuitter begraves, så de har udsigt til vand. 

De af kirkegårdene, jeg har set har været meget smukke, og bogen er fyldt med berusende smukke billeder af dem.

Typisk for kirkegårdene er deres stramme opbygning, de helt regelmæssigt placerede hvide kors og dertil deres mylder af kulørte blomster.

Blomsterne er i sandhed meget kulørte, omend de i årenes løb godt kan falme. 

Vi taler selvfølgelig om plastikblomster. Det ville være ren galimatias at overveje ægte blomster til gravsteder i Grønland.

Fra kirkegården i Sisimiut, billedet er desværre uden havudsigt. Billede herfra

Billede fra bogen, med havudsigt