Den søgående næsten-pensionist ligger inde i sengen og sover.
Han er hjemme for at hente en bil, så han på tirsdag kan få det sidste habengut med fra det kammer, der i halvdelen af de sidste mange år har været hans andet hjem.
Han påstår, at der ikke er ret meget.....
Så i morgen skal vi op kl. 05, så han kan nå at være på sin pind (med frisk morgenbrød) kl. 07.
Sådan har vi stået op på alle mulige tidspunkter på påmønstringstirsdagene.
Jeg har afleveret ham på Kolding banegård før kl. 06 nogle gange (så er det godt at have en arbejdsplads med hvilerum, hvor jeg kunne snuppe en morgenlur indtil min mødetid kl. 08).
På hans 60 års fødselsdag skulle han til Portugal, og skulle flyve allerede mandag.
Normalt fløj de kl. ca 12, men lige netop den gang havde rederiet været for sent ude med bestillingerne, så han skulle være i Billund lufthavn kl. 6-7 stykker om morgenen.
0 hyggelig fødselsdagsmorgenkaffe til os!
Og så var der dengang rederiet lige lavede vagtplanen om, så han (og resten af besætningen) pludselig skulle til at møde en uge forskudt for det hidtidige.
Vi offentligt ansatte skal have 6 ugers varsel om den slags. De fik 1½ døgn.
Eller da vi skulle have mange gæster til min 60 års fødselsdag, og afløsningen lige blev skubbet 2 dage. Sømandsgræsenker skal kunne klare lidt af hvert.
Der er mange grunde til at glæde sig til den næste del af vores liv, selv om én gang sømand altid er sømand.
Den gamle regner fortsat med at skulle sejle, men fremover som afløser, og ikke halvdelen af sin tid. Og slet ikke når vi har planlagt noget sammen.
Gamle, erfarne styrmænd udfaser man ikke bare. De kan mere end det man lærer på skolebænken, og det kan have stor betydning ude i bølgerne.
2 dage til vi får et liv sammen.
Det er næsten til at holde ud nu ;-)
Jeg forstår godt du glæder dig. Vh Lykke
SvarSletJeg forstår også bare SÅ godt, at du glæder dig til den fremtidige livsform. Godt til jer
SvarSletKh fra Tullehuset
Pas nu på ikke at komme til at savne det tidligere liv. Nej, spøg til side, det bliver garanteret alle tiders.
SvarSletUtroligt, at du har kunnet få hænderne ned længe nok til at skrive dette indlæg :-)
SvarSletSom lejlighedsvis græsenke til en højskolelærer (bopæl Århus - højskole Sønderjylland) kan jeg i høj grad sætte mig ind i hvordan jeres liv har været hidtil. Åh hvor må det være dejligt at få ham hjem!! ;-)
SvarSletFor en gangs skyld vælger jeg at svare samlet.
SvarSletTak for kommentarerne, og ja, det har været svært at få hænderne helt ned til tastaturet.
Tænk at skulle til at kunne planlægge noget sammen igen!
Tænk at vi fremover kan komme til fester og arrangementer begge to.
Og kedeligt, det bliver det aldrig. Dertil er han (eller er det mig?) for vanvittig at være sammen med!!!!!
---- kommentar skrevet med tilbagevirkende kraft :) ----
SvarSletØnsker jer alt mulig lykke i "det nye liv" <3
Vi øver os skam, vi øver os ;-)
Slet