Vi er kommet hjem igen, patienten og jeg.
Én af os (og det er ikke mig) er blevet undersøgt i hoved og r.., helt bogstaveligt.
Diverse kropsvæsker afleverede til nærmere analyse, derfor det afpelsede stykke ved en blodåre på højre forben og syltetøjsglasset med sit gule indhold, mis en bouteille (tappet direkte i glasset) fra morgenstunden.
Selvfølgelig glemte jeg glasset hjemme på bordet, så jeg har underholdt det halve Egtved ved at fare rundt med plastickop, handsker og hund i et forgæves forsøg på at få en ny levering af det gule.
Det var både hurtigere og nemmere at køre hjem efter det glemte glas!
Dyrlægens foreløbige konklusion er at det måske er en god idé at vaske vandskrækkeren med kløestillende shampoo, Gud bedre det. Jeg ved ikke helt hvem af os to der hader hundebadning mest. Men selvfølgelig skal det forsøges.
Urin- og blodprøver kommer der svar på senest mandag.
Og nu vil jeg kaste mig ud i noget kontroversielt, med risiko for at blive flået af hundeelskere:
Jeg har set Cesar Millan i TV. Jeg indrømmer det.
Jeg har endda stor respekt for manden, han har i hvert fald lært mig noget, jeg synes er meget vigtigt, nemlig at hundens ejer skal tage lederskab og stå ved det.
Vores hund skal kende sin plads, som er nederst i vores lille flok (bestående af mig, sømanden og Niki). Det giver ham ro i hans flokdyrhjerne.
Min hund har helt klart et adfærdsproblem overfor dyrlæger. De har i hans optik status som jagtofte uden fredningstid. De er dumme, grimme og ondskabsfulde.
Indtil nu har jeg ladet dyrlægerne holde ham, når der skulle røres. På dyrlægernes anbefaling.
I dag valgte jeg helt bevidst at det var mig, der fikserede.
Han er MIN hund, og det er mig, der bestemmer over ham.
Også at han skal have mundkurv på (jeg gav ham den på).
Også at dyrlægerne skal have lov at pille, rode og rage.
Jeg gør eller tillader det ubehagelige, og min hund skal finde sig i det.
Det gik faktisk rigtig godt.
Der var ikke meget knurren, faktisk markant mindre end ellers.
Selv om det var en lang omgang, med både blodprøver, check af prostata + analkirtler og palperering (mærket) af alverdens ting udenpå ham. Palpering føles nærmest som en god gangs massage, og havde det bare ikke været en dyrlæge ville han have kunnet lide det.
Det er min metode fremover. Jeg tror på den!
Og nu vil jeg tage til læge igen, denne gang uden hund.
Min tovlige albue.
For selvfølgelig kan jeg nå begge dele på én dag.
Jeg har fulgt med i alle dine indlæg om hunden. Jeg er også bekymret, jeg kan mærke frygten for det uvisse indeni mig. Jeg hader når der er noget med min hund, jeg får det helt dårligt. Ja, jeg er nok også ret meget en hønemor..
SvarSletJeg krydser fingre for at der ikke er noget alvorligt galt og at der findes en løsning på hans symptomer.
Og så håber jeg at du blev klogere ved lægen.
God weekend.
Indtil videre er det så som så med det kloge. Der er ikke rigtig noget at finde, siger vagthavende dyrlæge i dag.
SletDet er alt sammen meget mystisk!
Det er en lang ventetid...
SvarSletJA!
SletOg den er ikke slut endnu......
Hvor er det fedt at læse, at du (nu) agerer efter hundens instinktive adfærdsmønster - og ikke mindre fedt at se, at det rent faktisk virker.
SvarSletMin svoger er en meget dygtig hundetræner, han har verdens gladeste hunde, som adlyder hans mindste vink og stoler 100 % på, at han træffer det rigtige valg på deres vegne. Det er ret fantastisk at se en træningsseance.
At en dyrlæge ikke ved den slags, kan dog undre mig en del - jeg tænker på det, at han selv ville fiksere hunden.
Det undrer også mig.
SletIsær kan det undre mig, at de lader hunden se, at de er bange for hans bid. Det gør bestemt ikke hunden tryg!
Det der med at adlyde 100% er ret urealistisk med vores pelsdyr, i hvert fald i nogen retninger. Men han er nu meget sød alligevel, og vi håndterer de problemer vi har med ham.
Hunde har det også bedst når de kender deres plads, ellers bliver de usikre, ville også gerne have kigget lidt med da du rendte rundt med et glas ;)
SvarSlet