tirsdag den 15. oktober 2013

Hvordan tager man en urinprøve

på sin 9 års halvgamle hund?


Men det lykkedes mig, ved hjælp af en flad plasticbakke og en meget trængende hund, efter en lang arbejdsdag i hundekurven.

Det var en af de gange, hvor jeg har været rigtig glad for at have en hanhund! - og for at have meeeget langt til naboerne. 
Ingen så mig fjolle rundt efter den tis'trængende med  plasticbakken.

Og hvorfor denne store interesse i hundens vandladning?
Fordi jeg gennem nogen tid har syntes at han har drukket mere end vanligt, så jeg var bekymret for om han måske var ved at få diabetes.

Vi har været på den med diabetes før. 
Vores gamle, dejlige Garfield (vi havde ham i 15 år) fik diabetes i sine sidste måneder. Desværre opdagede jeg det så sent, at det reelt var for sent at gøre andet end at give ham fred den dag det begyndte at genere ham.



Derfor er jeg meget opmærksom på, om det skulle ske igen.

Vi har overvejet meget omkring konsekvenserne af diagnosen. 
For en hund vil det betyde to daglige injektioner med insulin (Kan ikke gives i pilleform til hunde).
Min/vores konklusion er som med katten: Så længe dyret er glad for sit liv, skal det have den nødvendige behandling, også selv om der skal bruges kanyler på projektet (hvis det med kanylerne til gengæld blev et problem for dyret ville der være tale om en ny situation og en ny overvejelse).

Husets aldrende rivejern (13½ år gammel) lever jo også lidt på lånt tid, med en ret stor svulst i den ene side af halsen.

Et billede som dette er FARLIGT for enhver samojedeejer!!!!

Nå, alle overvejelserne blev unødvendige. 
Der så ikke ud til at være skygge af sukker i hans urin, heldigvis.

;-)
Underholdende beretning om at tage urinprøve fra hund kan findes her.
ellers prøv at google "hund+urinprøve"




10 kommentarer:

  1. Du ku' altså godt have sat dit nye kamera på stativ og taget en video :-D Du må have været et syn for guder ...

    SvarSlet
    Svar
    1. Meget, meget morsomt.
      Vi har endda to stativer til rådighed her i huset. Men den mulighed tænkte jeg skam sletsletslet ikke spor på o:-)

      Slet
  2. Hej med dig
    Jeg ved ikke hvorfor jeg kom fra at læse din blog, men nu er jeg tilbage - elsker din humor og dine utrolig smukke billeder :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak for de smukke ord.
      Jeg er selv i høj grad en on-and-off læser rundt omkring. Der er så mange, jeg gerne vil følge med hos, så ind imellem gør jeg mig hård og begrænser udvalget. Skulle jo også gerne kunne nå lidt andet!

      Slet
  3. Ha ha ha ha..... Tak for skøn morsom fortælling, der efterlader mig med mange sjove billeder på de indre nethinder.

    SvarSlet
    Svar
    1. Og så kunne det endda have været meget værre end det blev.
      Heldigvis blev alle de skrækscenarier jeg havde forberedt mig på gjort fuldstændig til skamme. Det gik næsten for let.

      Slet
  4. Dejligt med det lykkelige udfald.
    Jeg har også brugt den med den flad skål under en tissetrængende kat. Vores katte er indekatte og har besørgelsesbakker, så det kan somme tider lade sig gøre, men ikke hver gang. Man skal være ret hurtig. I andre tilfælde har jeg prøvet med noget særligt grus, beregnet til urinprøver. Kattene foretrækker i høj grad deres sædvanlige grus.
    Vores dyr har aldrig haft sukkersyge, men nogle venner havde en kat med sygdommen. Den levede mange år med to daglige injektioner, kom selv for at få sin sprøjte - og en særlig godbid. Men det dur jo kun på dyr med god appetit.

    SvarSlet
    Svar
    1. Gamle Garfield var supernem at teste. Han drak alt vandet på gulvet i brusekabinen, og nåede ikke altid væk, før det indre tryk blev for stort. Så hans urinprøve bestod i at lægge en strip på gulvet efter ham en dag jeg så der var gevinst.
      Niki er ikke specielt madglad, men leverpostej hører heldigvis til i den helt gode ende.
      Jeg har overvejet den med de to sprøjter meget og er nok mest nået frem til at hvis det var det, der skulle til for at give ham de sidste ikke ret mange år som gode, så ville jeg gøre det.
      Jeg tror måske, jeg ville have haft nogle andre overvejelser hvis der var tale om en ung hund. Vi skal ikke have flere hunde (måske ikke engang flere katte), så den overvejelse bliver ikke aktuel.

      Slet
  5. Så ved jeg hvordan jeg skal bære mig ad hvis jeg kommer i den situation med min hund. Men jeg skal måske se om jeg ikke kan gøre det når det er mørkt, jeg bor i byen :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg tror det er svært at tage den i mørke.
      Det er allerede ret svært at ramme med alt det pels, vores hvide uldbunke holder sig!

      Slet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...