søndag den 24. februar 2013

og sådan fløj lige en uge bort

Eller hvordan bar den sig lige ad med det?

Sidste søndag sukkernørdede jeg hos Sif i Hørsholm. 
Der er i sanded plads til forbedringer mht. til mine tekniske evner udi den australske stringworkteknik. 
Jeg ælsker Sif's måde at være og lære fra sig på. Hun er en ener, et unikum. Hun ved det godt, jeg har sagt det til hende.
Jeg vender tilbage med no'ne billeder en dag.

Det meste af ugen har jeg holdt ferie sammen med min elskede. 
Vi var et smut i Kbh. onsdag, i to ærinder. 
Det ene var hans ærinde, det andet var et besøg hos min aldrende mor. 

Som vist/måske er nået dertil, at hun ikke altid kender os, når vi kommer. Hun bliver heldigvis altid glad for besøg. 
Det lyder hårdere end det er - når man er langt op i 90'erne har man vel lov at takke lige så stille af - og vi fortsætter med at dukke op jævnligt, også når vi kommer dertil at vi ikke ved om det glæder hende.
Det kan jo være hun bliver glad, selv om hun ikke kan vise det. 

Torsdag blev det slæbbare sommerhus gjort klar, og fredag tog vi den med til den store messe i Herning. Fik anvist en plads llllllllllllllaaaaaaaaaaaaaaaaaannnnnnnnnnnnngggggggggggggggttttttttttttttt ude for enden af området, parkerede ekvipagen og gik på messe.

Vi nåede en foreløbig runde i hallerne, og planlagde hvordan slaget skulle slås de næste to dage.....
MEN.....
Natten til lørdag blev jeg i sandhed angrebet både inde-, bag- og forfra.
Beretningen herom er for ulækker - faktisk endte jeg med at kassere flere stykker ellers brugbart tøj, på grund af følgerne efter nattens "udskejelser".
Lørdag sov jeg. Min stakkels mand måtte klare sig selv!
I dag, søndag, klarede jeg nogle timer. Vi ville have set på markiser og bak-kamera til vognen. Netop de ting var tilsyneladende ikke in i år.

Vi kørte forholdsvis tidligt, hentede en glad hund hos datteren, og kom hjem til et koldt hus med sultne katte. Katte som havde masser af urørt tørkost stående. 
En af kattene havde (som sædvanlig) forædt sig  i tørfoderet og havde brækket en større portion op. Portionen var garneret med temmelig meget bændelorm, så nu står den på behandling igenigenigen.

Levende mus på menuen er synonymt med bændelorm. 
Én ormepille koster i dag over 100,- kr.
Der er intet sparet ved at kattene fanger deres egen mad.....
At fange mus og æde dem er ikke nødvendigt, når der altid er mad at hente hos husets kattepasserpersonale - ergo er musefangst en hobby.
Og hvilken hobby medfører ikke udgifter???? 

æn
Vi havde den skønneste udsigt fra vores "gadedør" i Herning

8 kommentarer:

  1. Uha... Det har da været en uge med mange oplevelser.
    Håber de gode opvejer de knapt så gode.

    Pyhh-ha...koster ormepiller så meget nu?
    De s**** bændelorm har en af mine tidligere katte også haft... Addder...

    Glæder mig til at se dine kommende strikkerier med den nye teknik.

    SvarSlet
    Svar
    1. Vi siger altid at dyrlæger er de eneste, der reklamerer helt korrekt, allerede i navnet DYRlæger.
      Strikke- og sukkerier vender jeg tilbage til, når jeg er mere ovenpå igen.

      Slet
  2. Det har da vist været en begivenhedsrig uge med både positive og negative oplevelser. Håber at du er kommet dig nogenlunde også med tænderne.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tænderne har stadig lange udsigter, men for tiden sidder de da fast i hovedet.
      På fredag skal endnu en krone sættes helt fast, så mangler der kun nogle stykker. Og så kan velsagtens hele klinikken drage en ugestid på krydstogt, for mine penge :-)

      Slet
  3. AAAAAVVVVVVHHHHH du nåede vist bunden af elendigheder :-(

    Inderligt håb for god bedring må vel siges at være på plads i dit tilfælde.

    Hav en god dag og syng:" Når lyset bryder frem"

    KH bedstemorkaren

    SvarSlet
    Svar
    1. "når lyset bryder frem" - hvilken fortræffelig idé! Jeg er vild med Sebastianmusik!!!!
      Og tak (til alle) for søde ønsker. De virker ikke endnu, jeg har det stadig som en hængt kat

      Slet
  4. Øv hvor uheldigt for dig med sådan en omgang. Sådan mildt sagt ... h.a.d.e.r. det selv.
    Så I er også blandt campingfolket? Det er vi jo også snart - igen - og vi glæder os.
    Kageundervisningen glæder vi os til at høre mere om :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er i hvert fald vældig uhensigtsmæssigt at skulle rende så meget på et snævert campingtoilet med begrænsede vandmængder.....
      Havde jeg bare haft det godt, ville jeg have stornydt weekenden i frost og kulde. vi har vintervogn med centralvarme, det er herligt!!

      Slet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...