Den skal være sort

- og med 'skiletter'.

Sagde den 5-års da jeg for nogle uger siden spurgte hvordan en hue til ham skulle se ud. Han har ikke talt om andet end den hue siden! Det har været svært at vente....

Her er resultatet:

med reflekser!

Den hvide side, med reflekser.

Børnehavens med garanti sejeste dreng!

Opskrift: 

Dobbeltstikket beanie, str. 5 år (+/- 2-3-4 år).

Strømpegarn, (rund)pind nr. 3.
strikkefasthed: 22 m = 10 cm.

Slå 196 m op.
Jeg har anvendt paapindens 'italiensk opslag' med to farver til selve opslaget.
1. pind efter opslag: Vend og strik ret sort over sort, vrang hvid over hvid.
2. pind (og de følgende): saml strikketøjet til en cirkel med den sorte side udaf. fortsæt med at strikke (ret) sort over sort og (vrang) hvid over hvid.

Kranierne fandt jeg hos Drops - der er også flotte dødninghoveder her.
Når man dobbeltstrikker er det en rigtig god idé at indsætte én eller anden form for farveskiftende mønster, så de to sider holdes sammen. Næsten alle mønsre kan anvendes.

I kranierne indstrikkede jeg (på begge sider) en reflekstråd.
Det er en god ide med reflekser i huen, detser godt ud og drengen er lykkelig for dem - men det var et bøvl uden lige! 
Nok mest fordi jeg brugte samme tråd på begge sider på én gang. Jeg vil absolut ikke påtage mig at forklare hvordan. Selvom det var svært, bøvlet og måtte strikkes baglæns indtil flere gange ville jeg nu nok vælge at gøre det igen en anden gang.......

Efter 20 cm skal huen afsluttes ved hjælp af sammenstrikning af masker. Lidt en udfordring, når man har to sider på pinden på én gang.
Man kan vælge at dele yder- og inderside op til to adskilte strikketøjer og strikke hver side færdig for sig.
Jeg valgte fiflemetoden: flyttede på de to yder- og to indersidemasker, så jeg hver gang kunne tage to sorte og to hvide sammen. Giver det mening? Det håber jeg....

Indtagningsprincippet, som det ser ud på den ene side:
1. omgang: 4 ret, 2 ret sammen. Gentages omgangen rundt. 
2.,3. og 4. omgang: ret.
5. omgang: som første omgang.
6., 7. og 8. omgang: ret.
9. omgang: som første omgang.
10., 11. og 12. omgang: ret.
13.  omgang: som første omgang.
14., 15. og 16. omgang: ret.
17. omgang: 2 ret sammen, 2 ret sammen. gentages omgangen rundt. 
18., 19. og 20. omgang: ret.
21. omgang: som 17. omgang.
Træk garnet igennem de resterende masker, stram til og hæft garnet.



Lillesøster har også fået en ny hue, en (lidt, men ikke nok forbedret) pixihue: 

Glem alt om at få hende til at stå stille et øjeblik!
Det ses på billedkvaliteten...

Opskriften ligger her.

Jeg strikkede den i største størrelse, dobbelt strømpegarn og på pinde 4½.
Udvidede den forneden således:

Slog 166 m op og strikkede nogle omgange 4 ret, 2 vrang.
Forlængede den foran med vendestrik over ca 10 pinde (jeg har ikke huen her, forsøger at huske mig frem - bliver nok nødt til at låne den og 'skrive' den ordentligt af. Den sidder nemlig hammergodt!).
Tog derefter 13 masker (i de retstrikkede felter) ind på hver 3. omgang, indtil der var 112 m. tilbage.
Vendte arbejdet, så de brede retbånd kom på indersiden - kunne også have valgt at beholde dem på ydersiden. Smag og behag.
Strikkede nogle cm. lige op. 
Formede halsen ved at strikke 2 ret, 2 vrang sammen omgangen rundt.
Strikkede 2 ret, 1 vrang ca 5 cm, strikkede derefter *2 ret, 1 drejet vrang i lænken mellem maskerne, 1 vrang* (OBS.: denne omgang SKAL starte midt foran).
Strik en omgang 2 ret, 2 vrang, slut af med at lukke de midsterste 6 masker af.

Jeg ville egentlig gerne skrive mønsteret op over hovedet, men det ville blive ret hug fra marieblog, og det har jeg det ikke rigtig godt med. 

Jeg har - i huedelen - lavet følgende ændringer: 
De sidste to masker på hver pind tages løs af. Det giver en fin, lidt fast kant rundt om hovedet.

Næste Pixihue vil jeg gøre lidt bredere foroven, så den kommer til at gå lidt længere ned i panden.
Jeg lover, at jeg til den tid vil lave en komplet opskrift (og et ordentligt billede af huen på et barn).

Jeg glæder mig i denne tid....

Jeg har endnu ikke mødt årets første juletræstransport men det skyldes helt sikkert kun at jeg ikke kører så meget som tidligere.
Fældning, pakning og kørsel er helt sikkert i fuld gang.

Træerne lige omkring os er stadig små, men Normansgranerne på næste mark ligner nogen der synger på sidste årgang. De er 8-10 år gamle, så der kan desværre godt ske at blive en del travlhed på vores grusvej i løbet af de næste måneder. 

Det kommer desværre til at kunne ses på den. :-(

Oprindelig skrev jeg en overskrift der hed 'Jeg er SÅ TRÆT af dem', med henvisning til mere end daglige spammails som nedenstående, men ændrede den til en mere positv. 

Julen ER positiv!

Spam er klam.

I dag var en god dag. Jeg -til nu - 'kun' fået tre af dem, men det kan selvfølgelig sagtens nå at ændre sig.

I 'gamle dage' med Internet Explorer (som jeg var den rene haj til) havde jeg en spammappe, hvor alle spammærkede mails røg direkte i. Nu bruger jeg Thunderbird, og det er endnu ikke lykkedes mig få et tilsvarende system til at fungere. Jeg har spammappen, men kan ikke få systemet til at anvende den.

Allerhelst ville jeg have indbakken til KUN at modtage mails fra adresser i mit adressekartotek.

Prøver igen!

Hvorfor tage til Holland, når vi har Fole?

Dagens billeder er taget i maj måned, på en mark ved vejen imellem byerne Gram og Fole.

Gram kendes vel mest for sit slot (hvor Strikkedysten optages), Fole er måske lidt mindre kendt - og så alligevel. I Fole ligger nemlig Fole Høkerkro.

Fole Høkerkro, kendt?????

Jep. Som restaurantkæden Flammen.

I april/maj er tulipanmarken er absolut et besøg værd (Høkerkroen er altid et besøg værd).

På den her tid af året er gartneriet et besøg værd.


Man kan købe tulipanløg!!!!! Det er næsten lige så godt som at købe garn.

Den her sammensætning hedder Foleblanding, og den er jeg svært forelsket i.
Ville have købt en røvfuld af den - men 400 løg var nu alligevel i overkanten.
Den sælges ikke i husholdningsbudgetvenlige portioner.

Men vær ikke bekymrede. 

Jeg HAR købt rigeligt med løg af både den ene og den anden farve.

De ryger i nogle udendørs potter og så vil jeg gå og glæææææde mig!

Forresten har jeg set at vi er mange der har mistet vores blogliste. Sådan noget p..!

Jeg arbejder hidsigt på at genetablere noget af min, man kan naturligvis kun komme i tanker om ganske få adresser af alle de spændende steder jeg havde fundet frem til.

Måske er det godt at blive tvunget til at revidere listen - men jeg havde nu fortrukket at gøre det selv. 

Bortgået blogliste

Jeg skulle lige se på siden - det gør jeg rent faktisk af og til....

Bloglisten var blevet væk!

Så nu er jeg ved at gendanne den. Ikke særlig let, for der var mange navne på den.
For mange måske?????

Det giver sig selv, for væk, det er de alle....


Er ellers i gang med kagefabrikation. Lille nyt barnebarn (fra 16. maj) skal fejres på lørdag, og der skal en kage til.
Som sædvanlig slipper der ikke billeder eller ret meget konkret ud før dagen, men vil da godt fortælle at jeg har besluttet at teksten på kagen (navnet) skal skrives med chokolade. 
I den anledning skulle jeg finde en flot skrifttype (font), og se lige her:

Fyren hedder Nikolaj til mellemnavn, fonten hedder scriptina, og jeg har hentet den her

Jeg har skrevet hele navnet rigtig, rigtig mange gange (skriver det først ud i den rigtige størrelse, lægger en klar plastikpose over papiret, smelter chokolade i tyllepose, klipper et lillebitte hul og forsøger at undgå at ryste på hånden) og er stadig ikke tilfreds med mit håndværk.

Men skrifttypen er flot!

Upsedasse!

Sommeren startede så rigtig fint.

Det trofaste slæbbare sommerhus blev shinet op, fik fjernet en forfærdelig masse grøn algebelægning og så var vi ellers på farten.

Første tur var en god uge i Salling med afstikker til Fur - der er godt nok pænt der!

Årets (og vores første) store tur gik gennem Tyskland, Holland (Amsterdam), Belgien (Bruxelles), Holland igen (Maastricht) og så hjem via Lübeck.

.Her er ekvipagen foreviget på færgen over Elben (Glückstadt)

Alt gik bragende godt. Vi fik fyldt godt op på oplevelseskontoen, incl. André Rieux-koncerten i hans hjemby Maastricht. Det var en STOR oplevelse!


Men så, på feriens allersidste dag.......

Den hoppede s'gu af krogen og bulede autoværnet!

Der skete heldigvis intet seriøst, ingen kom til skade.
Men vi kunne ikke engang komme ind i vognen og lave kaffe, døren var blokeret af autoværn.
Næsehjulet er der, meeeennnn.......

  Fronten var seriøst skadet, næsehjulet og vores spildevandstank var meget fortid, hele højre side havde haft nærkontakt med autoværnet og så var der lige usikkeheden om den evt var slået skæv - så summa, summarum, totalskade....
Godt, den var kaskoforsikret!


Vi stod rent faktisk og skulle afsted igen, 3 ture (til Skåne, Salling og Tønder) de tre af weekenderne i august, så allerede inden den rent formelle afgørelse fra forsikringsselskabet var faldet, var vi i gang med at finde os et nyt, rullende paradis.


Og oh jubel, vi fandt os en Solifer!

Solifer er ægte finsk vinterkvalitet, med centralvarme og fyldt med finesser.
Vi startede vores campingliv med en gammel Solifer,
som vi solgte til fordel for Kaben, fordi den ikke havde toilet.
Men hvor vi dog savnede vores Soliferliv!

Bare en detalje som at Kabeejere ikke hilser på hinanden på pladsen - det gør Soliferejere!

Forhandlerens (med indbygget reklame) interiørbillede.
Vi kan ikke hamle op med hans vidvinkel!

Og her ses så paladset fra den anden side

Det er en bred vogn (250 cm), med virkelig god plads.
Hvorfor den så skulle udstyres med den mindste og ringeste køkkenplads man kan forestille sig,
kan man kun undre sig over....

Men det allerbedste har jeg gemt til sidst: gasbageovnen!

 På vores lidt over to uger lange tur sydover i den forhenværende Kabe brugte vi komfuret siger og skriver én gang!
Mens ovnen, grillen og kogekanden var flittigt brugte.

Så der skulle også være ovn i den nye vogn.


Sidste, men nok så væsentlige plus ved den 'nye' vogn er dens køreegenskaber. Også på det område er Solifer uovertruffen.
Vi kører rent faktisk 1-2 km mere på literen med Solifer end vi gjorde med Kaben (Kabe var tungere, men Solifer er bredere), og så er den mere rolig at køre med.




Ups, der gik jeg vist noget i selvsving ;-). Stopper her (det er vist meget på tide) skønt der lige er 20-30 flere ting, jeg liiiiige kunne berette.

livet på hjul

3 weekender i træk har vi været på camping. Nu må det være nok, og vi har ikke planlagt mere campering de næste måneder.
Katten skal også have lidt opmærksomhed, han trænger!

Vi har spændt vidt, fra 60 års fødselsdag i Skåne over Tønder til Salling camping, lige 'under' Fur (hvor vi også var en hel uge i juni)

Elsker det her billede af udsigten fra 'vores' campingplads øst for Tønder.

Pladsen er mikroskopisk og primitiv, men her er alt hvad der skal være, og der er altid skinnende rent i toilet/baderum.

marskfår i solnedgangens skær

Sådan ser en generalforsamling i campingforeningen ud,
En stuvende fuld campingplads, endda uden for sæsonen.

Min lange skrivepause, som måske/måske ikke er ved at have fundet sit leje.

Lige pludselig syntes jeg, hele blogverdenen var så overfladisk. Altså alle jer andre....
Meget tænkearbejde senere fandt jeg frem til at det vist var mig selv, der var blevet overfladisk.
En indsigt, jeg vil forsøge at holde mig selv fast i. 

Historisk

Man kan vist ikke sige andet end at min skrivetrang er ekstremt regelmæssig for tiden = slet ikke....



Vi var i Tønder i weekenden.

Musik, sort sol, solskin, torden, camping.



Jeg forvildede mig ind på en lille kirkegård i området.
Området, der jo som bekendt var tysk fra 1864 til 1920.

De fleste af gravstenene var tysksprogede. Kan det have været en tysk eller katolsk kirke?



Og så var der lige alle de mindesten for en mand/far/bror/søn der var forsvundet i Frankrig eller Rusland under første verdenskrig.
Der kan ikke have været en familie, der ikke var berørt.


Som denne, hvor ikke alene manden (formentlig i 30'erne) var død i Frankrig i marts 1918, men også konen 28-38 år gammel) var gået bort, kun ½ år efter.


Årstallet taget i betragtning kan det meget vel være den spanske syge, der har gjort det af med hende.
Min farmor var frygtelig bekymret for om min far, født i 1917, skulle blive smittet. Hun var nu vist altid bekymret.

Vi får aldrig at vide, hvordan det gik med gården, med børnene eller med slægten. 
Kan bare stå her, næsten 100 år efter, og forsøge at fornemme hvor barske tider det har været for de berørte.