tirsdag den 11. oktober 2016

Jeg glæder mig i denne tid....




Jeg har endnu ikke mødt årets første juletræstransport men det skyldes helt sikkert kun at jeg ikke kører så meget som tidligere.
Fældning, pakning og kørsel er helt sikkert i fuld gang.

Træerne lige omkring os er stadig små, men Normansgranerne på næste mark ligner nogen der synger på sidste årgang. De er 8-10 år gamle, så der kan desværre godt ske at blive en del travlhed på vores grusvej i løbet af de næste måneder. 

Det kommer desværre til at kunne ses på den. :-(



Oprindelig skrev jeg en overskrift der hed 'Jeg er SÅ TRÆT af dem', med henvisning til mere end daglige spammails som nedenstående, men ændrede den til en mere positv. 
Julen ER positiv!

Spam er klam.


I dag var en god dag. Jeg -til nu - 'kun' fået tre af dem, men det kan selvfølgelig sagtens nå at ændre sig.

I 'gamle dage' med Internet Explorer (som jeg var den rene haj til) havde jeg en spammappe, hvor alle spammærkede mails røg direkte i. Nu bruger jeg Thunderbird, og det er endnu ikke lykkedes mig få et tilsvarende system til at fungere. Jeg har spammappen, men kan ikke få systemet til at anvende den.

Allerhelst ville jeg have indbakken til KUN at modtage mails fra adresser i mit adressekartotek.


Prøver igen!



6 kommentarer:

  1. Det der er da rædsomt irriterende - de forskellige spamfiltre er åbenbart meget forskellige - jeg får vel en eller to i døgnet af den slags 'tilbudø', som du viser her, mens der i min backup-googlemailadresse aldrig nogensinde optræder en mail, der ikke er direkte beregnet til mig.
    Det med kun mails fra adresselisten ... er det en god ide, tror du? Jeg får da mange mails, som er stilet til mig, men som ikke fremgår af min adresseliste - vandværk, kommune, olieselskab, for ikke at tale om de mange internet-ordrer, jeg begår. Man kan selvfølgelig komme dem på listen, men det er ikke altid lige praktisk, synes jeg. Nu køber jeg godt nok også virkelig meget online :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Vinklen med de 'ukendte' men gode mailadresser havde jeg ikke lige med i billedet. Men det er jo nok fordi jeg har flere mailadresser, som jeg anvender til hver sit formål, så de officielle kommer ad anden vej.
      Den mest spambelastede adresse er en privatadresse, og den er koblet til en hjemmeside hos one.com.
      Sommetider overvejer jeg i desperation helt at droppe hjemmesiden! Bruger den alligevel kun som mailhotel.

      Slet
  2. Hehe - sådan bruger jeg også one.com - det var hovedsagelig for at kunne få en 'smart' mailadresse :-)

    SvarSlet
  3. Du må lige vente lidt med juletræslæssene. De første træer vil næppe blive pakket før ca. 5. november.
    Her på stedet skal de første store 3,5 -4,5 meters afsted 12. november.

    Noget andet er pyntegrønt. Det klippes og pakkes allerede fra ca. 20. oktober.
    Pyntegrønt kommer på køl, så det kan holde sig.

    De mærkede træer på billedet er rødgraner. De fældes meget sent, da de slet ikke har samme nålefasthed som nordmannsgran.

    Sært med de spammails. Jeg får ingen; ud over en eller anden, som vil sælge mig et lederkursus en gang imellem. Er det mon fordi jeg blot har en gammel kedelig TDC-mail æller va' ?

    SvarSlet
    Svar
    1. Heromkring (mellem Billund og Vejen) kører de første læs sydpå omkring efterårsferietid. Det skal nok passe at det er pyntegrønt.
      Træerne på billedet er forlængst væk - men det skyldes nu nok mest (hø hø) at billedet er flere år gammelt.

      Jeg har just i går fået at vide fra one.com at de nu vil 'forære' mig en spammappe, hvor de spammærkede ryger direkte i. Jeg har heller ikke modtaget nogle spammærkede i dag - men der er heller ikke nogen i mappen?
      Enkelte gange ryger en rigtig mail i spamfilteret, så det kan være inderlig upraktisk hvis spammails'ene forsvinder helt med det samme.

      Forunderlige nye verden!

      Slet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...