mandag den 29. august 2016

Historisk

Man kan vist ikke sige andet end at min skrivetrang er ekstremt regelmæssig for tiden = slet ikke....



Vi var i Tønder i weekenden.

Musik, sort sol, solskin, torden, camping.




Jeg forvildede mig ind på en lille kirkegård i området.
Området, der jo som bekendt var tysk fra 1864 til 1920.

De fleste af gravstenene var tysksprogede. Kan det have været en tysk eller katolsk kirke?




Og så var der lige alle de mindesten for en mand/far/bror/søn der var forsvundet i Frankrig eller Rusland under første verdenskrig.
Der kan ikke have været en familie, der ikke var berørt.



Som denne, hvor ikke alene manden (formentlig i 30'erne) var død i Frankrig i marts 1918, men også konen 28-38 år gammel) var gået bort, kun ½ år efter.


Årstallet taget i betragtning kan det meget vel være den spanske syge, der har gjort det af med hende.
Min farmor var frygtelig bekymret for om min far, født i 1917, skulle blive smittet. Hun var nu vist altid bekymret.





Vi får aldrig at vide, hvordan det gik med gården, med børnene eller med slægten. 
Kan bare stå her, næsten 100 år efter, og forsøge at fornemme hvor barske tider det har været for de berørte.


2 kommentarer:

  1. Det er sådan noget, en kirkegård gør ved en. Jeg står også gerne og digter historier om de skæbner, der antydes via gravstenene.

    SvarSlet
    Svar
    1. Du burde kende Spoon River antologien (fra 1915) af Edgar Lee Masters. Jeg fik den af min far ca da jeg blev 20.
      Her beskrives livet i en lille amerikansk by igennem de døde på kirkegården. Den er genoptrykt så sent som i 2009, og der findes flere omtaler af den, bl.a. her: http://www.b.dk/boeger/de-doede-lever.

      Mens andre studerer kirker vader jeg tit rundt på kirkegårdene og laver min egen lille antologi. Kirkegårde fortæller rigtig meget om de mennesker, der bor i området deromkring.

      Slet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...