Håndklædekast....

Jeg kaster håndklædet i ringen, i hvert fald for et stykke tid.

Jeg tager en massiv blogpause.

Forvent ingen skriv fra mig det næste stykke tid, hverken her eller i kommentarfelterne. Det er skrivetrangen det er galt med, ikke noget som helst andet.

Hvor jeg tidligere altid havde noget at skrive om, både her i garagen og hos jer andre, skal jeg nu mere end vride hjernen for at finde på noget som helst der ikke lyder dumt og/eller banalt.

Sådan har det allerede været længe. Nu tager jeg konsekvensen.



Næsten helt og holdent.

Hvilke linier!

Sådan ser begyndelsen på ca fem dages græsenkestand ud:

Billedet illustrerer ca tre timers sejlads. Ikke just speedbådtempo...



Målet er en havn i Skotland, lige under Edinburgh på kortet herunder. 

Vi kloge landkrabber kan jo nemt se at vejen til Edinburghområdet selvfølgelig er en ret linie tværs over Nordsøen.

De, der kalder sig professionelle søfolk har en anden mening om den sag. 
Turen skal sejles kystnært hele vejen, ned langs Jylland, Tyskland og lidt Holland, tværs over Kanalen og op langs England....

Laaaaaang tur, og med ekstra styrmand på vikarbasis.
MIN styrmand!



Jeg og Nils tog til Thyborøn og afleverede den dejlige. Det var det skønneste vejr at køre i.


Vi kørte vest om Skjern over Skjern enge og fik taget billedet, jeg ikke fik taget på vores Ringkøbingtur.
Billedet af rastepladsen, hvor kun svanerne syntes at have lyst til en bid frokost.

Herhjemme begynder det heldigvis at se mere grønt ud. Omsider....

Mit nye smykke

Her er mit nye, fantastiske, smukke, vidunderlige smykke!

Smykket er lavet af noget af guldet + stenen fra min mors ring - som igen var lavet af mine forældres vielsesringe + en citrinsten, min far havde givet min mor efter en rejse til Brasilien i begyndelsen af 60'erne.

Ringen led en krank skæbne. Den måtte tages af med bidetang....

Jeg er ikke så meget til guld, kan bedre lide sølv, og jeg er helt pjattet med den løsning, guldsmeden har lavet til mig.

Jeg synes endda stenen er meget flottere i sin nye 'sølvramme', som giver den mere kontrast end den oprindelige guldring.

Ringen er lavet af guldsmed Andreas Exner i Ringkøbing. 

Ham kan jeg kun anbefale!

Turen til Ringkøbing havde vi med stor omhu planlagt til torsdag i denne uge. Dagen, hvor der var lovet solskin og høj himmel.

Vi fik set byens kirke (den var nu ikke ret nem at finde - optrådte bl.a. ikke på vores GPS, og heller ikke overdrevet meget på vejskilte), og den var bestemt et besøg værd.

Kirken er gennemrestaureret for ca 20 år siden, og har dengang fået altertavle og døbefond af Arne Haugen Sørensen. 

Jeg kunne bedst lide altertavlen.

Selve kirken er fra 1600-tallene, og der er rigtig meget i den fra den tid. 

Meget at lade blikket hvile på!

Derefter gik turen til havnen....

hvor vi bl.a. ville se parret her.. Survival of the fattest..

Jeg kunne nu godt finde på at anbefale brugen af rustfrie (messing)skruer til sådan en plade.

Vi havde fået to anbefalinger af fortæringssteder med fra guldsmeden: 

• Café Kræs, som serverer fantastiske kager og den bedste kop chokolade man kan forestille sig
• Havnegrillen, som serverer en uforglemmelig fiskeburger.

Vores valg faldt på Havnegrillen. 

En god fiskeburger er ikke så let at finde som chokolade og kager...

Et valg, vi bestemt ikke fortrød!

Her er, hvad man fik for 55,- kr!!!!

Skidt med at bollen i den grad var en metervare.

Den var lun og sprød.

Det var alt det, der var i og rundt om bollen der fik englene til at synge!!!!


Hjemturen foregik i andægtig tavshed. Vi var MÆTTE efter en dejlig dag!

Og således blev der atter mad i det gamle køkken....

Man tager en kylling (på MINDST 1400 g), en flok rodfrugter (hm. snuppede dem i fryseren...), en øl og en stegeso (med det korrekte navn Römertopf).

Så dapper man på nettet, finder den her side (hos nogetiovnen.dk) og gør (næsten) som beskrevet.

Jeg 'forbedrede' de frosne rodfrugter lidt med et supplement af løg og gulerødder, til gengæld kom der ingen fritter på bordet. 

Sådan kan vi nu bedst lide det.

Soen og dyret i ovnen, denne gang på lidt højere temperatur end anbefalet. Var lidt i tidnød, derfor.

Og her er det, kæden hopper af hver gang.
Jeg glemmer simpelthen at få taget billeder af det færdige måltid. Det var ellers godt (og så godt ud), kan jeg love jer!
Rigeligt til mutter, fatter og Nils den ene dag og til os to gamle den næste dag.
En supergod sovs.

En ret, der helt sikkert skal arbejdes videre med. Konceptet med sovs af øl kan helt sikkert også bruges til en nakkekam (nu siler mundvandet igen!)



Engang fik vi (i en firmajulegave) nogle meget fine (og helt sikkert dyre) triptrap smørebrætter.
Vi bruger dem aldrig som smørebrætter, det er de ikke særlig praktiske til. Alle de huller....

Men jeg har fundet den helt rette udnyttelse af dem. De sørger for den helt nødvendige luft og ventilation i stegesoen!
Jeg HAR prøvet at finde den med grimme pletter, fordi jeg ikke havde sørget for ventilation. Det var ikke engang morsomt!
Og det kostede soen livet.....


Ét bræt under det hele og et bræt imellem låg og bund i skabet. Det er SÅ perfekt!!!

Rådet kan frit anvendes ;-)



Nu vi er ved opskrifterne: Må jeg anbefale disse romkugler/træstammer. De er gode!

Heller ingen billeder af dem. Ikke lige i dag....

Pis...vejr! Og lidt opsamling.

Vi har fået fingre i lillefars udskrivningsbrev fra sygehuset.

Det rummer lidt god information og nogle ufrivillige morsomheder.


Der står bl.a.:

"DF1234: Afhængighedssyndrom ved brug af tobak aktivt brugende" (koden ændret af mig).

Godt nok mange ord for "ryger".



Skrivende læge hedder Ghulam til fornavn, det kan måske forklare at han flere gange ordinerer den nyopererede "luft forbud" i adskillige uger.
Bare han ikke bliver alt for blå i hovedet af så mange uger uden luft.....



Den gode mand har fået sig fritaget for at bruge nem-id, og vi kan derfor ikke se hans journal på Sundhed.dk.
Det huer jo ikke mor her, så stor var glæden da jeg fandt ud af at man nu kan give andre fuldmagt til at se oplysningerne på Sundhed.dk.


Der er kun ét problem: for at kunne give andre fuldmagt skal man have nem-id. Det kan simpelthen ikke lade sig gøre på anden vis.
Jeg HAR haft ringet rundt.
Forsøger for tiden dagligt at komme i kontakt med en bestemt medarbejder i Ældresagen, som tager sig af den slags uhensigtsmæssigheder.


Jeg mener, det er da netop de, der ikke selv magter nem-id, der kan have brug for hjælp fra andre?????

Billede fra sidste forår.
Der er da slet, slet, slet ikke noget der er værd at tage billeder af i dag!

Han er stadig sløv, skroget, og med mange smerter, så her foregår mindre end ingenting.


Når han engang kommer lidt mere på højkant skal vi ellers på udflugt til Ringkjøbing, hvor jeg skal hente (og betale for, brrrrrr) et smykke, jeg har fået lavet af min mors overklippede fingerring - som igen var lavet af mine forældres vielsesringe.

Jeg er i virkeligheden ikke meget til smykker, og stort set slet ikke til fingerringe, så guld + sten er blevet lavet om til et vedhæng til en halskæde.

Jeg er frygtelig spændt på at se resultatet, og (det kan jeg ikke nægte) noget bekymret.....

Jeg har jo kun set guldsmedens skitse af, hvordan han ville lave vedhænget.

så, lillefar, se du bare at komme i omdrejninger, og det gerne lidt hurtigt!

Kost.

(Kost som i frokost, ikke nogen fejekost)


Den gamle er vel hjemme igen og er i fuld gang med at indtage sin elskede sofa. 



Jeg tror det kom helt og aldeles meget bag på ham, hvor anstrengende og udmattende det er at overgå fra patientstatus til at være udskrevet.

"Verdensmesteren" der i det hvide, svært usexede hospitalsoutfit og i de meget lidt krævende rammer  fra dag 1 kunne alt og det hele, blev mindre og mindre på vejen hjem og er nu ikke engang i stand til at se TV. 
Snorksover efter ½ times udmattende køretur hjem.


Han blev endda opbevaret 2 dage ekstra på afdelingen, fordi der stødte en behandlingskrævende infektion til.


Meget passende, så kunne Nils og jeg nemlig smutte til 4 års børnefødselsdag (Tibo) i Vanløse lørdag.
Denne gang uden kage. For én gangs skyld havde jeg sagt fra.

Hospitalskost - hvilke associationer giver lige det ord?

Jeg husker en del udkogte, bleghvide kartofler, grå bønner og smattede gulerødder, selvstående sovs og ubestemmelige kødtrevler fra mine sygehusophold gennem tiderne.

Undtagen dengang Nils for næsten 30 år siden blev født på Sct. Joseph i Esbjerg. Det var et sted med madkultur!!! 
Men det var også et lille sted og de lavede selv maden.


Dagens billede forestiller ugens spiseplan på Kolding sygehus.

Vi er kommet langt væk fra det smat-kogte, og godt for det!

Reparationsalderen er indtruffet

Mit livs mekaniker er indlagt til reparation.

Gentager: det er ikke noget farligt, bare en 'produktionsfejl' der skal rettes op på.

Men åbenbart en ordentlig omgang alligevel. 
Flere timer i narkose og bagefter skal han i de første dage holdes smertefri med smertekateter i ryggen. 
UF.



Jeg vandrer rundt om mig selv (og telefonen), mens jeg venter på besked om operationens forløb.




Slutter lige med et billede af indkørslen til det gamle Aarhus amtssygehus.

Her lå jeg i forrige årtusind som 8-årig i adskillige uger med et meget brækket skinneben.
Først med gips, så nogle uger hjemme og sidenhen til genoptræning efter gipsfjernelsen.


Dengang var der som bekendt slet ikke tale om at medindlægge forældre. 
Børn kunne selvfølgelig klare sig selv....


Jeg husker første indlæggelse som en generelt positiv oplevelse men genoptræningsindlæggelsen var en gru.

Jeg var helt uforberedt på at genoptræning kunne være smertefuld, så jeg gik helt i baglås, nægtede pure at bøje det stive knæ. 
Så meget i baglås af afdelingens overlæge ved en stuegang tabte tålmodigheden og effektuerede en Brissement forcé (han bøjede benet på mig).


Brissement forcé er så smertefuld at man plejer at udføre den i fuld narkose.
Jeg var 8 år, og særdeles lysvågen.
Resten af den indlæggelse var jeg rædselsslagen hver eneste gang der var stuegang.


Jeg har på et tidspunkt talt med mennesker, der kunne sætte navn på pågældende overlæge. Det var ikke helt ukendt at han kunne finde på sådan noget.



Godt, der er sket store fremskridt over hele linien siden den tid.