Mit livs mekaniker er indlagt til reparation.
Gentager: det er ikke noget farligt, bare en 'produktionsfejl' der skal rettes op på.
Men åbenbart en ordentlig omgang alligevel.
Flere timer i narkose og bagefter skal han i de første dage holdes smertefri med smertekateter i ryggen.
UF.
Jeg vandrer rundt om mig selv (og telefonen), mens jeg venter på besked om operationens forløb.
Slutter lige med et billede af indkørslen til det gamle Aarhus amtssygehus.
Her lå jeg i forrige årtusind som 8-årig i adskillige uger med et meget brækket skinneben.
Først med gips, så nogle uger hjemme og sidenhen til genoptræning efter gipsfjernelsen.
Dengang var der som bekendt slet ikke tale om at medindlægge forældre.
Børn kunne selvfølgelig klare sig selv....
Jeg husker første indlæggelse som en generelt positiv oplevelse men genoptræningsindlæggelsen var en gru.
Jeg var helt uforberedt på at genoptræning kunne være smertefuld, så jeg gik helt i baglås, nægtede pure at bøje det stive knæ.
Så meget i baglås af afdelingens overlæge ved en stuegang tabte tålmodigheden og effektuerede en Brissement forcé (han bøjede benet på mig).
Brissement forcé er så smertefuld at man plejer at udføre den i fuld narkose.
Jeg var 8 år, og særdeles lysvågen.
Resten af den indlæggelse var jeg rædselsslagen hver eneste gang der var stuegang.
Jeg har på et tidspunkt talt med mennesker, der kunne sætte navn på pågældende overlæge. Det var ikke helt ukendt at han kunne finde på sådan noget.
Godt, der er sket store fremskridt over hele linien siden den tid.
Håbersørme ikke mekanikeren udsættes for sådanne "quickfix"!
SvarSletDer er mange børn med dybt indgroet modvilje mod hvide kitler efter den type læge/sygeplejerske.
Stakkels lille 8-årige dig...
Og god hurtigt (sagligfaglig) bedring til patienten.
Tak skal du ha'.
SletJeg tror tiderne har bedret gevaldigt på den slags behandling.
Og maden er fantastisk! Ikke nogle blegkogte kartofler med gummisovs. Mange lækre retter at vælge imellem i stedet.
Dybe traumer ... jeg havde en tilsvarende oplevelse med min første tandlæge.
SvarSletMen kun én gang, så skiftede min far omgående til en, der også kunne finde ud af at være menneske.
Pøjpøj med manden din.
Nævn ikke ét ord om tandlæger.
SletPå det område har jeg rigtig mange traumer, og er stadig ikke tryg ved den slags umennesker
Det lyder da ikke rart med mekanikeren, håber han kommer godt gennem det hele
SvarSletMen sikke en frygtelig oplevelse for dig - dengang tilbage for et stykke tid siden
Han har det over al forventning, og håber at komme hjem allerede i morgen.
SletDengang fik man ikke engang traumer over sådan en omgang, det var bare sådan det var....
Heldigvis tror jeg heller ikke, at de metoder bruges mere. Og god bedring til din mekaniker - håber reparationen af "produktionsfejlen" kommer til at foregår gnidningsløst.
SvarSletSom skrevet ovenfor ser det ud til at gå fint.
SletOm han så er blevet forbedret må den kommende tid vise.
Godbedring med gemalen . Ja hvad blev patienterne ikke udsat for i vores barndom, jeg har også en i bagagen.
SvarSletTak.
SletNogle gange er vi nok for 'curlingede' i vore dage, tror ikke børn kan klare noget som helst selv.
Omvendt var der nu bestemt for lidt omsorg, dengang vi var små og nuttede.
Den gyldne middelvej er en svær én!
SvarSletGod bedring til mekanikeren og pøj ~ pøj til dig.
tak skal du ha'.
SletGodt nytår og god bedring med gemalen.
SvarSletJeg håber han kommer sig, kan godt forstå, at du går rundt om dig selv, med de erfaringer du har med sygehus.
Jeg har selv været indlagt meget, leukæmi og ødelagte knogler.
Ønsker jer alt godt :-)
Tak og tak.
SletDet er da nogle grimme diagnoser du at bøvle med. Håber alt går godt for dig.
Sjovt nok har barndommens oplevelser med hospitaler ikke udløst nogen sygehuspanik hos mig, og godt det samme for jeg har da haft brug for det 'væsen' ind imellem.
Lillefar derimod....
Han har det nogenlunde nu, men er stadig indlagt, nu med infektion. Han HADER det!