3 ugers vidunderlig ferie er slut nu, snøft!
Det er første gang siden styrmanden blev forhyret (for 7½ år siden) at vi har haft 3 hele, ubegrænsede uger sammen. Det har været vidunderligt!
Nu er han afleveret ved kajkanten igen, og dermed er vi tilbage i to-uger-alene-to-uger-sammen-trummerummmen.
Trummerum, også fordi når han så endelig er hjemme, har jeg stadigvæk mit job at passe 4 arbejdsdage om ugen (takker ofte min Gud og Skaber for min nedsatte arbejdstid - den koster økonomisk, men er helt uundværlig for mig, rent menneskeligt).
Jeg prøvede engang at regne lidt på, hvor meget tid vi har sammen, i sammenligning med mennesker i andre jobtyper:
Jeg regner med "normalfamilier", hvor begge incl transport er hjemmefra ca 40 timer hver uge.
4 uger består af 672 timer.
I den tid arbejder hver person 160 timer.
Hvis begge arbejder på samme tid, har familien mulighed for at have 480 timer sammen i løbet af de 4 uger.
Hvis de arbejder helt forskudt for hinanden, kan de have 342 timer sammen.
Vi har højst 264 timer sammen.....
(Finn er hjemme i to uger = 336 timer. I de to uger er jeg på arbejde 2x31 timer + ialt 10 timers transport = 72 timer).
Regner jeg de sammenlignende tal ud på årsbasis går det helt galt. For almindelige mennesker (incl. jeg) holder ferie, helligdage osv fri og hjemme. Sømænd er absolut ikke almindelige mennesker og holder ikke fri bare fordi der er helligdage.
Heldigvis har han nu kun 4 udmønstringer tilbage.
Livet som sømandskone har aldrig været min kop the.
Det tog allerede ret tidligt så hårdt på mig, at jeg seriøst overvejede om jeg kunne fortsætte med at holde til det år ud og år ind.
Svaret på overvejelserne var helt klart at jeg hellere ville have ham lidt end slet ikke - og at jeg gik i behandling for den depression, jeg måske altid har lidt af, men som jeg tidligere havde kunnet holde nogenlunde i skak.
Med min lille daglige pille har jeg det rigtig godt nu.
Dette indlæg skulle slet ikke handle om depressioner eller adskillelser.
Det skulle handle om den glædelige begivenhed, at jeg for første gang i flere år har fundet min symaskine frem.
Tak for det ellers næsten glemte overskud, vores dejlige ferie har givet mig!
Ud af et genbrugs(silke)slips til en flad femmer, et cowboybukseben, lidt skråbånd fra skuffen og lidt gemte dimser har jeg kreeret en "arbejdstelefonskuldertaske" hvor der endda er plads til lidt privatliv indeni (læs: mobiltelefon).
Arbejdstelefonen skal hænge udenpå, sandsynligvis i løkken til højre.























