livet på hjul

3 weekender i træk har vi været på camping. Nu må det være nok, og vi har ikke planlagt mere campering de næste måneder.
Katten skal også have lidt opmærksomhed, han trænger!

Vi har spændt vidt, fra 60 års fødselsdag i Skåne over Tønder til Salling camping, lige 'under' Fur (hvor vi også var en hel uge i juni)

Elsker det her billede af udsigten fra 'vores' campingplads øst for Tønder.

Pladsen er mikroskopisk og primitiv, men her er alt hvad der skal være, og der er altid skinnende rent i toilet/baderum.

marskfår i solnedgangens skær

Sådan ser en generalforsamling i campingforeningen ud,
En stuvende fuld campingplads, endda uden for sæsonen.

Min lange skrivepause, som måske/måske ikke er ved at have fundet sit leje.

Lige pludselig syntes jeg, hele blogverdenen var så overfladisk. Altså alle jer andre....
Meget tænkearbejde senere fandt jeg frem til at det vist var mig selv, der var blevet overfladisk.
En indsigt, jeg vil forsøge at holde mig selv fast i. 

Historisk

Man kan vist ikke sige andet end at min skrivetrang er ekstremt regelmæssig for tiden = slet ikke....



Vi var i Tønder i weekenden.

Musik, sort sol, solskin, torden, camping.



Jeg forvildede mig ind på en lille kirkegård i området.
Området, der jo som bekendt var tysk fra 1864 til 1920.

De fleste af gravstenene var tysksprogede. Kan det have været en tysk eller katolsk kirke?



Og så var der lige alle de mindesten for en mand/far/bror/søn der var forsvundet i Frankrig eller Rusland under første verdenskrig.
Der kan ikke have været en familie, der ikke var berørt.


Som denne, hvor ikke alene manden (formentlig i 30'erne) var død i Frankrig i marts 1918, men også konen 28-38 år gammel) var gået bort, kun ½ år efter.


Årstallet taget i betragtning kan det meget vel være den spanske syge, der har gjort det af med hende.
Min farmor var frygtelig bekymret for om min far, født i 1917, skulle blive smittet. Hun var nu vist altid bekymret.

Vi får aldrig at vide, hvordan det gik med gården, med børnene eller med slægten. 
Kan bare stå her, næsten 100 år efter, og forsøge at fornemme hvor barske tider det har været for de berørte.

Olsen Banden, Tårnfalk, Kammersluse og 7-årssøerne

På Viborg museum med Nils for at se Olsen Banden udstilling.
Der findes stort set ikke noget 'rigtigt' fra filmene,
alt blev nærmest skiftet ud fra film til film
(der er fx. ikke to film, hvor bohavet i Keld og Yvonnes lejlighed er ens).
Bilerne blev kørt hårdt, og holdt ikke længe...
Den her var svær at finde, fordi nærmest alle af den slags (og alder)
er toptrimmede og polerede. Ejerens stolthed!

I en hel uge havde vi et tårnfalkepar boende i en nedlagt skaderede i haven.
Her er mutter ved reden.

Og her vogter fatter fra et nærliggende træ.
Desværre forsvandt de lige så pludseligt som de kom.
Jeg havde ellers sådan glædet mig til at følge familien med kameraet.
:'(

Kammerslusen ved Ribe.

Udsigten ind mod Ribe fra kammerslusen.
Ribe ligger helt til højre i billedet, men kan ikke rigtig ses.
Det kan til gengæld det noget anderledes lystfartøj i billedets venstre side.
Tror der er laaaaaangt ind til Ribe i sådan en.

Ved 7-årssøerne ved Frederikshåb (mellem Billund og Egtved).
Vandstanden ved søerne (som veksler imellem at være våde og tørlagte flere år i træk)
er i år helt usædvanlig høj.

Selv pigerne her opgav at følge vejen.

Supplement om 7-årssøerne:
Jeg har skrevet om dem tidligere, her.

2½ år gammelt billede

Samme sted som det ser ud nu

Sikken da et helt vidunderligt vejr, vi har fået os!
Vi går og nyder det. Sørger for at komme lidt omkring, og så er jeg gået i gang med at fjerne brændenælder (som vi har helt ufatteligt mange af) her på matriklen. 
Jeg rykker (næsten med livet som indsats) simpelthen mest muligt af dem op, og satser på at jeg med tiden kan formindske deres udbredelse bare noget.

Med livet som indsats - ja, ja, overdrivelse fremmer som bekendt forståelsen. 
Men brændenælders gift må være beslægtet med biers og hvepses, som jeg tåler ufattelig dårligt. 
Brændenælder kan jeg mærke i flere dage, trods hurtig indtagelse af antihistaminer. Surt.

Hav en god dag derude, og nyd vejret.

Long time, no see

Det er da vist på tide med en mindre update....

Jeg gør det med billeder, ikke så mange ord....

Ham her er fortid nu. 11½ år blev han.

Højt elsket af (næsten) alle. 

Drønbesværlig på nogle områder, men altid tilgivet.

Vi skal ikke have hund igen. Vi vil ikke være så afhængige mere.

Alle børn med deres var til påske/fødselsdagstamtam.
Som det vist kan ses er næste skud på stammen snart klar til levering

Tæppe til lille ny, i vaskbar merino uld.

Kjole med bolero til Mynthe, i strømpegarn

T-shirt til mor her, i bomuldsgarn.
Den skal blive en nedskrevet opskrift engang,
men designet er ikke helt på plads endnu.
Bl.a. er ærmegabene for små og skal ændres.

Den her var en konfirmationsgave, med lommepenge.
Udgangspunktet var et par børnecowboybukser (til en 5'er) fra genbrug og en rest bomuldsstof fra skuffen til for.
Jeg har en mistanke om at det ikke bliver den sidste taske jeg laver på den måde.

Dyrlægen sagde forresten at meget tydede på at snuttebassen her 
både havde hjerteproblemer og led af smerteanfald (af ukendt oprindelse).
Smerter som han omhyggeligt skjulte for os - spidshunde er sejlivede hvad den slags angår, sagde hun.
Med den viden er det godt han har fået fred nu.

Hvad mig selv angår - jeg ved ikke helt hvad der skete for mig. Muligvis noget depressionsrelateret, muligvis noget posttraumatisk.

Muligvis. Jeg er vistnok ligeså dygtig som ulve og hunde til at skjule mig. Det store problem er at jeg også skjuler mig for mig selv. Den adfærd gør det ret umuligt svært at bearbejde noget som helst, skulle jeg hilse og sige.
Jeg er her endnu, er meget lidt på banen. Tager meeeeeeget tid til tænkning, gemmeleg eller ej.

Uklart skrevet? JA!


Men der er et lille lyspunkt i mit indre mørke: Jeg er begyndt at få lidt styr på mine omgivelser. Får ryddet lidt op. Det har ellers været et ekstremt forsømt område i årevis her.

Håndklædekast....

Jeg kaster håndklædet i ringen, i hvert fald for et stykke tid.

Jeg tager en massiv blogpause.

Forvent ingen skriv fra mig det næste stykke tid, hverken her eller i kommentarfelterne. Det er skrivetrangen det er galt med, ikke noget som helst andet.

Hvor jeg tidligere altid havde noget at skrive om, både her i garagen og hos jer andre, skal jeg nu mere end vride hjernen for at finde på noget som helst der ikke lyder dumt og/eller banalt.

Sådan har det allerede været længe. Nu tager jeg konsekvensen.



Næsten helt og holdent.

Hvilke linier!

Sådan ser begyndelsen på ca fem dages græsenkestand ud:

Billedet illustrerer ca tre timers sejlads. Ikke just speedbådtempo...



Målet er en havn i Skotland, lige under Edinburgh på kortet herunder. 

Vi kloge landkrabber kan jo nemt se at vejen til Edinburghområdet selvfølgelig er en ret linie tværs over Nordsøen.

De, der kalder sig professionelle søfolk har en anden mening om den sag. 
Turen skal sejles kystnært hele vejen, ned langs Jylland, Tyskland og lidt Holland, tværs over Kanalen og op langs England....

Laaaaaang tur, og med ekstra styrmand på vikarbasis.
MIN styrmand!



Jeg og Nils tog til Thyborøn og afleverede den dejlige. Det var det skønneste vejr at køre i.


Vi kørte vest om Skjern over Skjern enge og fik taget billedet, jeg ikke fik taget på vores Ringkøbingtur.
Billedet af rastepladsen, hvor kun svanerne syntes at have lyst til en bid frokost.

Herhjemme begynder det heldigvis at se mere grønt ud. Omsider....

Mit nye smykke

Her er mit nye, fantastiske, smukke, vidunderlige smykke!

Smykket er lavet af noget af guldet + stenen fra min mors ring - som igen var lavet af mine forældres vielsesringe + en citrinsten, min far havde givet min mor efter en rejse til Brasilien i begyndelsen af 60'erne.

Ringen led en krank skæbne. Den måtte tages af med bidetang....

Jeg er ikke så meget til guld, kan bedre lide sølv, og jeg er helt pjattet med den løsning, guldsmeden har lavet til mig.

Jeg synes endda stenen er meget flottere i sin nye 'sølvramme', som giver den mere kontrast end den oprindelige guldring.

Ringen er lavet af guldsmed Andreas Exner i Ringkøbing. 

Ham kan jeg kun anbefale!

Turen til Ringkøbing havde vi med stor omhu planlagt til torsdag i denne uge. Dagen, hvor der var lovet solskin og høj himmel.

Vi fik set byens kirke (den var nu ikke ret nem at finde - optrådte bl.a. ikke på vores GPS, og heller ikke overdrevet meget på vejskilte), og den var bestemt et besøg værd.

Kirken er gennemrestaureret for ca 20 år siden, og har dengang fået altertavle og døbefond af Arne Haugen Sørensen. 

Jeg kunne bedst lide altertavlen.

Selve kirken er fra 1600-tallene, og der er rigtig meget i den fra den tid. 

Meget at lade blikket hvile på!

Derefter gik turen til havnen....

hvor vi bl.a. ville se parret her.. Survival of the fattest..

Jeg kunne nu godt finde på at anbefale brugen af rustfrie (messing)skruer til sådan en plade.

Vi havde fået to anbefalinger af fortæringssteder med fra guldsmeden: 

• Café Kræs, som serverer fantastiske kager og den bedste kop chokolade man kan forestille sig
• Havnegrillen, som serverer en uforglemmelig fiskeburger.

Vores valg faldt på Havnegrillen. 

En god fiskeburger er ikke så let at finde som chokolade og kager...

Et valg, vi bestemt ikke fortrød!

Her er, hvad man fik for 55,- kr!!!!

Skidt med at bollen i den grad var en metervare.

Den var lun og sprød.

Det var alt det, der var i og rundt om bollen der fik englene til at synge!!!!


Hjemturen foregik i andægtig tavshed. Vi var MÆTTE efter en dejlig dag!