Alle dyreejere kender problematikken.
Hvornår er nok nok????
 |
| Verdens smukkeste kat |
Vi har omsider taget beslutningen.
Grumpy old Lady har reelt ikke noget liv mere. Hun har ikke smerter, men har heller ikke megen glæde af sit liv mere.
Jeg har i den sidste uge været konstant bekymret for hende. Har nurset hendet, givet hende piller, specialkost og supermeget ekstra opmærksomhed.
Det ville hun normalt have været vældig begejstret for. Hun er nærmest ligeglad nu.
I nær fremtid skal vi næsten to uger på camping.
Hunden har sin pension, og kattene er altid blevet fodret med tørkost ad libitum og dåsemad hver anden dag af en venlig sjæl når vi har været bortrejst.
Denne gang har jeg spekuleret mere end jeg har glædet mig.
Det gamle kræ er slet ikke til den grad af "forsømmelse" som hun har det.
I går fandt jeg en kattepensionsplads til hende og så var den bekymring ude af verden, troede jeg.
Men så igen i dag har hun det bestemt ikke bedre.
Har spist meget, meget lidt til morgen.
Ligger hele dagen på en sammenkrøllet dyne under en sofa.
Har ikke været ude siden weekenden.
Og lige pludselig var det slet ikke så svært at beslutte noget, for det der er jo slet ikke et glad katteliv længere.
Så, selvom det gør ondt. Hun skal have fred nu. Beslutningen er taget, og dyrlægen er bestilt.
Det har hun fortjent, vores skønne, dejlige, morsomme, engang storvildtjagende, verdens smukkeste Artemis. Som lige akkurat når at runde sin 15 års fødselsdag.
 |
| Juni 2000, ca 4 uger gamle. Bettemus (den sortmønstrede), Artemis (ved den røde pude) og Mikkel (den røde) |
 |
| 2001. Artemis med det eneste kuld killinger hun nogensinde fik. Sjældent har man set en dårligere kattemor! Hun overlod dem helt til sig selv (og vores gamle Garfield) så snart de kunne spise selv. |
 |
| Artemis hader vistnok det her billede. Men når man har børn og katte..... |
 |
| Her med gamle Garfield, kort før vi måtte af med ham. (Hold fast, hvor jeg ikke savner det ulækre gulvtæppe!) |
Alfred får lov at overtage kattepensionspladsen.
Han skal ikke være helt alene hjemme mens vi er væk. Jeg ville ikke have et roligt øjeblik!
Opdatering:
Sørendullemig om ikke det elendige kræ sprang op på bryggersbordet (hvor maden står) i dag. For første gang i en uge.
For derefter at dampe på udflugt i det fri. For første gang i en uge.
Kom efter nogen tid løbende ind igen. Også for første gang...
Og hun har tigget aftensmad.... (gentagetegn)
Pludselig har hun det så meget bedre, virker næsten som sig selv, så nu er jeg totalt i tvivl. Skal/skal ikke...
Jeg og begge katte tager turen til dyrlægen på fredag. Alfred skal vaccineres, og mht. Artemis... bum bum bum.
Jeg troede jeg var helt klar i spyttet omkring den kats skæbne. Det er jeg så alligevel ikke. Dyrlægen må være min Guru. Stakkels dyrlæge!
Hun er ikke den første kat jeg tager på den sidste tur til dyrlægen.
Den ene af hendes killinger, som vi beholdt, fik den livsfarlige vane at tisse i ALT, især i tasker. Det overlevede hun ikke ret længe.
Gamle Garfield levede længe med sukkersyge - men pludselig en dag var dagen kommet.
De to gange var jeg slet ikke i tvivl - det er jeg nu.........................................
Med daglige piller og det hele.
Og kattepension når vi skal på tur.
Åhhh ja, kender det, kender det og føler med jer, men forstår bestemt også beslutningen.
SvarSletHavde gjort det samme og har gjort, men gud hvor er vejen lang til dyrlægen, både ud og hjem.
Sikke et dejligt langt liv den har levet.
Medfølende tanker til jer
Tak skal du have.
SletJeg har også tænkt meget på dig og den tunge tur du havde for et par år siden.
Måske udskyder jeg turen, se opdateringen.
En sej og trist beslutning men det lyder som om det er den rigtige! Og som om du selv kan mærke det. Selv om det er hårdt er en aflivelse måske den bedste måde at skulle her fra. Jeg har (heldigvis) aldrig været afsted med egne dyr men måtte klare naboens hund, da de ikke selv kunne. Det var SÅ trist men faktisk meget, meget fredfyldt.
SvarSletTænker på dig.....
Kærligst Henriette
Da vi fik aflivet den unge tissekat havde jeg begge de yngste med hos dyrlægen (havde spurgt dyrlægen først!) og det var faktisk en meget smuk oplevelse. Fredfyldt, som du siger.
SletDet var den helt rigtige beslutning!
SvarSletArtemis er i øvrigt det mest geniale kattenavn, jeg til dato har set - vi får aldrig kat igen, men skulle jeg få en i mit næste liv, skal den hedde Artemis :-)
Artemis kan 'justeres' på mange måder: Arrigmis, Artigmis, Artemissen osv osv. Det har været et godt kattenavn til en skøn kat.
SletSom vi nu måske/måske ikke beholder lidt længere.
Det er forfærdelig trist at sige farvel til en ven, man har haft så lang tid, men helt klart skal hun ikke i pension. Og du har ret, hun er/var virkelig en smuk kat. Øv, altså!
SvarSletJeg var ovre og se pensionen og var godt tilfreds med hvad jeg så. Det virker som et godt sted.
SletHundens pension er hans feriekoloni, stedet hvor han dagligt får leget med en masse andre lømler. Han æææælsker sin hundepension!
Katte er så asociale, de har slet ikke den samme glæde ved at komme sådan et sted hen. Men jeg er nu ikke bekymret ved at aflevere de to der. Det er rare folk, der har pensionen.
Du kender jo om nogen til det med hvor mentalt afhængig man bliver af sin gamle kat. Jeg har faktisk tænkt meget på dig i disse dage!
Et ikke uventet indlæg efter de seneste.... Grumpy old Lady har brugt det sidste af sine ni lange og indholdsrige katteliv...
SvarSletEt godt liv på egne præmisser... mere kan ingen vel bede om...
Exit Artemis.
Måske har hun så kun brugt 8½ liv.
SletVi ser tiden an til fredag nu....