Jeg var på jagt efter en opskrift på strikkede blebukser, str. 1 år, til et nyt projekt.
I stabelen af strikkeopskrifter fandt jeg mit gamle Danmarkskort (fundet på et loppemarked engang, for ingen penge - det med alle jernbanerne!), og begyndte at overveje hvor gammelt det egentlig var....
Jeg søgte ud fra mange parametre:
- retskrivningen (blev ændret i 1948 - der er anvendt gammel retskrivning),
- Færdselstavlerne (de blev standardiserede i 1953, efter et grundigt forarbejde der udmundede i 200 sider rapport),
- Lillebæltsbroen er med (blev bygget i 1934). Har desværre ikke styr på andre broer.
- Nummerpladebogstaverne (2 bogstaver på nummerpladerne blev indført i 1958),
- Telefonnumrene (Jydsk Telefon blev fuldautomatiseret allerede i 1953 - ingen numre på telefonlisten er fuldautomatiske),
- Esso's nuværende og tidligere navn og logo (mere usikkert, fordi ændringen skete gradvist),
- de afbildede biler (også usikkert, de er tegnede)
- - ja sågar benzinstanderen på billederne har jeg gransket (kunne ikke finde helt den samme model, kun nogle der lignede)
færdselstavlerne. "Parkering forbudt", "indkørsel forbudt" og "rundkørsel" ser unægtelig noget anderledes ud i dag. |
I dag anvendes æ,ø og å ikke, de er ikke internationale nok |
Det er godt nok mange år siden, man har set et "vognen tilkøres"-skilt! |
Afstandstavle for Langeland. Jeg mangler ord! |
Sydjylland, med stribevis af jernbaner. Kræs for én med tendens til jernbanenørderi ;-) |
Bykort over lidt mere end Kbh., Aarhus og Odense må man sige. Der er utallige bykort. |
Så var det lige sømanden kom forbi og kiggede lidt med. Sådan nogen kan af og til lidt med kort, og det tog ham skyggen af et splitsekund at finde årstallet 1947 i nederste venstre hjørne af kortet, lige under øen Amrum (som han engang tilbragte en del arbejdstid omkring).
Blebukserne fandt jeg også til sidst, men endte alligevel med den her opskrift fra Familiejournalen.
Er bange for at de helt gamle opskrifter (fra stofbleernes tid) ikke har den rigtige pasform til projektet.
Og sådan svandt der lige endnu en efterlønsdag hen. Det er SKØNT at være efterlønner!
Sikke en historisk tur ned gennem logo og kendingsbogstaver og... Meget praktisk med en støttepædagog til kortlæsning!
SvarSletJeg kan ikke huske biler med et bogstav... men NT for Tønder! Og PA for Sæby! Det var de vigtigste for min barndoms biler!!!
Ja... det er skønt at have tiden for sig (selv).
Det er simpelthen også bare det bedste, jeg har gjort ... gået på efterløn altså :-)
SletDet var en sjov tur ned ad de gamle dages færdselssti.
Jeg kan godt huske, at man skulle tilkøre biler - og så hæfter jeg mig ved, at man skrev 'til højre' i ét ord :-)
Tak for turen :-)
Min fars (familiens) første bil var indregistreret med X (Aarhus), min mors (som kom til nogle år senere) fik 'forbogstaverne' XC (jeg har en bror, der kan huske alt sådan noget). Allerede dengang var den ændring spændende!
SletOg så har jeg (og brødrene) brugt megen tid på at samle på bilnumre, liggende/siddende i vejkanten. Den beskæftigelse er vist helt udgået..
At læse det kort er i sig selv en guldgrube. Det er fuldt af sære oplysninger.
Kunne garanteret sælges for en formue, men det bliver her!!!!