Julemarked på Fyn

Vi pakkede Rudolf, snesko, mors strikketøj og kanebjælderne i fars firhjulede og tog til Fyn i dag. 

Til  Julemarked på herregården Lundegard, syd for Verninge.

Der var rigtig mange får i alle afskygninger (også levende). De her var uimodståelige!

Og læg lige mærke til de filtede krammebamser bagved. 

Det julemarked skuffede bestemt ikke. Læs om herregården her, og læs den flotteste beskrivelse af julemarkedet her - og læs om fru Hein, som gjorde mig opmærksom på stedet her.

To af fru Heins skønne strikkekits ville med mig hjem, der var bare ikke noget at gøre. Det ene til julegave, det andet et af de skønne Brandesjaler til mig. Jeg er vild med garnet, det er bare SÅ lækkert.

Det var hyggeligt at møde en medblogger og skønt at få gramset lidt garn. Både brandegarn og alt det andet garn  --  nå nej, ét af garnerne var jeg ikke fascineret af. Garnet var spundet af pels fra norsk skovkat, og det virkede stift og ikke særlig rart. Samojedegarnet ved siden af var meget mere min smag, det var bare så blødt og lækkert.

Jeg er rigtig dårlig til at få taget gode billeder sådan nogle steder. Det er noget med de mange mennesker, jeg kan simpelthen ikke få mig til at stille mig op og få fotograferet. I stedet benytter jeg mig af 'skud fra hoften' af nogle af de detaljer, der fanger mit øje. 

Og så ærgrer jeg mig gul og grøn, når jeg kommer hjem og ser andres bragende gode skud! 

Hvorfor kan jeg dog ikke bare få taget de billeder, jeg har jo kameraet med, og det er godt.

Nedenfor en kollage af nogle af de mindst ringe skud...

Af ideer, detaljer og 'blikfang'.

Begravelse

Vi har været til begravelse i dag.

Jacky blev fulgt af så mange mennesker, at jeg aldrig har oplevet tilsvarende. 

Kirken (og den er stor!) var fyldt til bristepunktet, af familie, bofæller og mange, mange venner. Han var - og med god grund - elsket af mange.

Præsten var god at høre på, men spørg mig ikke hvad hun egentlig sagde. Jeg kan huske meningen, men ikke ordene.

Billede fra JydskeVestkysten

Salmerne var velkendte, heldigvis.

Med den ny salmebog er der kommet mange for mig helt ukendte salmer, og de sidste gange jeg har været til noget kirkeligt har jeg simpelthen ikke kunnet synge med.



Men i dag var det "I østen stiger solen op", "Nu falmer skoven" og "Du som har tændt millioner af stjerner" (og "Altid frejdig" ved graven).

Skønne salmer!



Organisten spillede indledningsvis variationer over "Du som har tændt millioner af stjerner". 
Kisten blev båret ud til "Om lidt bli'r her stille", Kim Larsens sang, som præsten også referede kort til i sin tale.

Du som har tændt millioner af stjerner

	Du, som har tændt millioner af stjerner, tænd i vort mørke en tindrende tro. Du er vort lys, og du vogter og værner os, så vi sover i tryghed og ro. Tak for den lysende dag, der er gået, gaven til os, dine hænder har rakt. Tilgiv os det, som vi ikke fik nået, tilgiv alt ondt, vi fik gjort eller sagt! Tak for hver glæde, der fyldte vort hjerte, hver gang du gjorde vort liv til en fest. Hjælp os at bære hver byrde, hver smerte, du ved alene, hvad tjener os bedst.	Tak for de mennesker, som blev vor støtte, når vi fandt vejen besværlig at gå. Hjælp os i morgen at hjælpe forknytte, mød du os selv i de svage og små! Du, som har tændt millioner af stjerner, mørket i verden vil du byde trods. Du er vor Far, den, der vogter og værner, lys i det mørke, som kommer fra os.

Kort besked.

Jeg blev ringet op i eftermiddags, fra Nils's bosted.

Hans nærmeste nabo, et af de sødeste mennesker, var i morges blevet påkørt og var død på stedet.



Nils er meget påvirkelig af dødsfald (han har også oplevet for mange. Det gør man i hans 'liga', udviklingshæmmede dør i alle aldre, også skolealderen), så jeg var et smut ovre og besøge ham i eftermiddag.



Han var selvfølgelig meget ked af det, men (held i uheld) havde lige fået hele lejligheden malet, og alt stod i bunker midt på gulvet. 
Nils har udviklet sig til det sirligste ordensmenneske, så nu og her var oprydningen det væsentligste for ham.

Men det var også meget vigtigt for ham at hans søskende fik besked. Jeg tror, han havde brug for at vide at han ikke skulle forklare sig, hvis han havde brug for at snakke med dem. Nogen gange er det ualmindelig meget træls for ham at han er så talehandicappet som han er.

Heldigvis kan han skrive forståelige sms'er. Det hjælper ham (og alle omkring ham) meget.

Nul stress, Putte

Med forventet 1 uge til termin er det vel ikke alt for tidligt at komme i gang med lidt uldent til venindens kommende barnebarn, vel?




Jeg er ret sikker på at den vordende mormor ikke læser med her. Men man kan aldrig vide.....


Derfor ingen billeder af modellen, kun af en detalje og af noget af garnet.

Garnet, som skulle være sort men som blev mørk, mørk marineblå. Det bliver flot!

Desværre var der kun de samme to nøgler af den mørke, så planen om ensfarvede mørke benklæder ligger lige lidt, til jeg har overvejet tingenes tilstand.

Det der 1.Class Mayflower er forresten suverænt lækkert og blødt. Eneste ulempe i forhold til småbørnsfamilievask er at det ikke tåler tørretumbler.

Jeg har ikke specielt travlt op til den kommende jul. 

1. julegave er næsten færdig, mangler kun at blive syet sammen. Så mangler der bare lidt strik til de tre andre, og lidt sy skulle der også gerne blive tid til.

Julegave to be.
Af det kunstigste kunststof, men ret flot!

Jeg har også en plan om noget tunesisk hæklet, et halstørklæde til mig sæ'l og et tæppe til den lillemindste dame.


Så kreativstresset? 
Naaarj, det er jeg ikke. Jeg når det!

Los eller genbrug?

Vi har været seriøse, fornuftige, kedelige og effektive.

Ikke ud over alle grænser, vi er jo trods alt os ;-)



Vi har ryddet op! 
Resultatet kan ikke ses af andre end os selv, men det er nu også det vigtigste at vi selv kan se det, ikk'?

Billede fra en genbrugsbutik engang.
Svært at gå forbi, når man er mig!
Men jeg købte det ikke, nøjedes med et fotografi.

Jeg har sorteret bøger, og adskillige poser med fejlkøb, forældede og på anden vis uinteressante (uinteressante for os - forhåbentlig interessante for andre) bøger er afleveret til genbrug.
Adskillige større og mindre køkkengadgets er røget samme vej.



Jo, selvfølgelig er der røget noget af sted, som vi måske kunne have lavet lidt kroner af ved privat salg.

Måske.

Jeg har det nu helt fint med at aflevere sådan noget og få det ud af verden på én gang. 
Det tager tid at sælge dimserier. Tid, hvor man ikke er fri af skidtet/værdigenstandene, og hvor det stadig står og fylder umotiveret. 



Aftensmaden er nem. 
Opvarmning af gårsdagens kyllingeret, som var uovertruffen. 
En forholdsvis frisk ugebladsopskrift, præmieret som "ugens opskrift". 

Den kan findes her, der var dog i ugebladsopskriften tilføjet en skiveskåret banan.

Kan stærkt anbefales!

Vi overlever, vistnok

Nu kan vi snart aflevere de dunede små til deres forældre.

I morgen....



Det har taget lidt hårdt på mig, dels at der er mange søskendekonflikter og dels at de stadig er så små at de jævnligt vågner om natten.

Vi har været næsten stride med grænserne, orker simpelthen ikke at diskutere en besked igen og igen.

F.x. om man skal have et glas mælk eller må nøjes med vand efter aftentandbørstning. 



Jeg spekulerer meget på om det er erindringsforskydning at jeg ikke kan huske at mine egne unger har diskuteret så meget?
Mine havde bestemt også deres konflikter - var jeg bare så vant til dem dengang, at jeg dårligt opdagede dem?




Vi har været i Økolariet i Vejle. 

Fint sted, også for børn der næsten er for små til at tage med sådan et sted.

Ingen andre ture, det kan vi gøre en anden gang.

Herhjemme er sofabordet omdannet til Ndr. Fasanvej i myldretiden, med bilkøer der flytter sig ganske lidt ad gangen.

Mens Helene tegner og klipper.

'Babe, den kække gris' og den helt gamle far til fire film er gode elektroniske barnepiger

Helene laver 'bolde', takket være nederste billedes fortræffelige værktøj fra Tigeren.




Den opmærksomme 'kigger' kan spotte et 'H' i den midterste og et 'T' i pompom'en til højre. De to er så ikke lige Helenes værk, men det er den venstre.

Hun vil også strikke, men det holder lidt hårdere. 
Den der med at det er noget der skal læres.....

I morgen skal vi til Frederiksberg (og Vandløs, som Helene kalder det), vi skal se det nye hus og aflevere de søde små. 

Bagefter skal der soves igennem her!!!!

Mynthe Kirstine

Den næsten 70-årige har klaret endnu en dåb, den niende. 

Navnet blev Mynthe Kirstine, og hun opførte sig stort set eksemplarisk, den søde lille marcipangris.

Men hun havde også taget madpakken med.....

og så er det jo nemt nok at være glad.

Det har været en rigtig hyggelig dag.

 Kusine, fætter og storebror hyggede sig også.



De næste 5 dage (indtil fredag) passer vi børn..... 

De to frederiksbergere kom med kufferter, tasker, poser, autostole osv (ok, de havde forældrene med, nogen skulle jo bære flyttelæsset) til en uges ophold her.

Da vi aftalte det, vidste ingen at familien lige nøjagtig skulle vælge den her uge til at købe hus i. 
Handelen faldt helt på plads midt i dåbsfesten, så den kommende uge skal ikke kun bruges på at være kærester. 
Der er en lejlighed på 4. sal der skal gøres klar til salg, så de har vist rigeligt at se til.



En fint istandsat 3-værelses lejlighed på 4. sal på Frederiksberg er vist ikke ligefrem ramt af krise mht. salg. Men der er vist altid småting at gøre, som kan øge prisen.


De flytter til Vanløse, til hus med god plads og have. Velindrettet og velistandsat. Det bliver godt for dem!

Før og efter

Jeg har været ude og bruge fuldstændig unyttige penge!

På pynt, på gamle smykker.

Jeg har fået dem pudset op, og de er blevet så fine!

Ovenover er 5 små smykker, som jeg sansede at få fotograferet inden jeg bar en større samling (af egne og min mors) smykker til en lokal guldsmed.
De to Dagmarkors yderst til venstre er mine, fra min dåb. Korset i midten er datterens, fra hendes dåb. Jeg tror forklaringen på størrelsesforskellen skal søges i tiderne, der har ikke været så mange penge at gøre godt med i efterkrigsårene, som jeg er født i den sidste ende af.
Jeg ved ikke, hvor de to runde vedhæng kommer fra. Guldmønten yderst til højre er fra 1901, og personen er Sveriges og Norges konge.

Ravvedhænget er hverken stort eller flot - men det har været min farmors.
Uret kender jeg ikke historien bag. Der er medaljonklap bagpå, men ingenting i.
Uret kan ikke gå, men kunne sådan set godt repareres.

Kæden med sten har min far købt til mig på en rejse til Brasilien i 1963. Takket være guldsmeden har jeg nu en liste over alle stenenes navne.
Armbåndet er mit eget. Jeg mener det er et, jeg har fået til min konfirmation, men er ikke sikker.

Ham guldsmeden har gjort et fint stykke arbejde, og jeg sidder og nyder resultatet. Det er ikke alle smykkerne (der er mange flere end på billederne) jeg nogensinde vil komme til at bruge, men de er blevet skønne at se på.

tre igangværende projekter - og HJÆLP ønskes!

1. projekt har en tætpå deadline. 

Der skal bages og pyntes cupcakes til barnedåbens brunchgæster, hvoraf en er altmuligallergiker (gluten og mælkeprodukter er absolut no-go) og en "bare" ikke tåler hvedemel.

Så der skal være gode cupcakes til dem også. Måske ikke lige de her, selvom de i det mindste er fiberrige ;-)

Jeg har for nylig set en opskrift på cupcakes med revne gulerødder, mandelmel og maizena/kartoffelmel, som så god ud - men kan jeg finde den? 

Nogen derude i cyberspace, der kan hjælpe?

Næste projekt haster ikke som de øvrige.
Jeg har - svært inspireret herfra - startet en fabrikation af pulsvarmere i børnehavestørrelse.

Jeg strikker dem i dobbelt strømpegarn fra restekassen. 
Det er et indimellemprojekt. Hurtige at få færdige!

De bliver ganske vist noget tykkere end jeg selv er vild med, men jeg tænker det måske er meget godt til netop den målgruppe,

Villads er i hvert fald godt tilfreds med dem!



3. projekt skal være færdigt i dag, så jeg kan få den historiske dåbskjole vasket og strøget.


"Overkjolen" af blondestof plejer jeg at stive let (med kartoffelmelsstivelse), så bliver den flottest.

Inden vaskeriet skal jeg have fundet nål og saks frem og i gang med syningen. 

I kan ane mit navn øverst i ringen.

Jeg havde overvejet at sy årstal på, men de kommer i det tilhørende dåbsringbind i stedet. Tror jeg nok. Jeg synes stadig det kunne være lidt fint at have dem på dåbskjolen...

(Fuldendt?) oprydning ;-)

Tak for de søde kommentarer til mit sidste indlæg. 
Faktisk gik der flere år, før jeg begyndte at fortælle om min lille daglige pille, men på et tidspunkt blev jeg enig med mig selv om at det var fjollet ikke at sige noget.

Hemmeligheder er sjældent af det gode.




Jeg brugte to hele aleneudenmandendage på at rydde op på C- og D-drev samt den externe harddisk.
To uforstyrrede dage, hvor jeg flyttede, kopierede, kontrollerede, slettede, overvejede og kontrollerede én gang til. 

På et tidspunkt gik det op for mig, at skulle jeg have rigtig gavn af den externe, var jeg nødt til at lave ens stisystem på D-drev og externeren. 
På den måde kan jeg lettere kopiere (og flytte) filer fra den ene til den anden.


Mit C-drev var hårdt spændt for, fordi det var der billederne lå...... Det er også løst nu.


Det er en fed fornemmelse ligefrem at kunne finde tingene nu!





Tag det HELT roligt, der er stadig masser, der roder, bl.a. opbygningen af bloggen. 

I et optimistisk øjeblik har jeg lagt en hel serie faner foroven. De faner lider en ussel tilværelse, jeg glemmer simpelthen at holde dem à jour. Så der er også et kommende oprydningsprojekt.



Men  det bliver bestemt ikke lige nu. 



For når en sailor, en rigtig sailor går i land, så ved man aldrig hvad der kan ske....


Jeg har lige hentet ham hjem, den 'rigtige' navigatør (korrekt for styrmand) har genvundet sin sundhed og er genindtrådt i sin stilling, så i nat skal jeg ikke ligge alene.



Meeeeen, jeg ved nu nok hvad der kommer til at ske ................  (trommehvirvel) ............................... nada, rien, keines, nothing, perringilaq (ups, er absolut slet ikke så sikker på om den grønlandske glose overhovedet dækker). 

Den ilandgåede har trukket MANGE torsk i land, stort set lige siden vi kom hjem, og det vil han fortsætte med til engang i morgen formiddag.

Så skal der underholdes, må jeg klare det selv....................................

Skønheden er malt af Fernando Botero.
Han foretrak ikke just det tynde look.
Prøv at se her

Men det er dejligt at han er der.