Torden og lynild

Gårsdagens tordenvejr bragte en ny hundeopførsel for dagen. 
Kræet blev rasende, hver gang det lynede! Gøede og bjæffede af de uslinge, der gik omkring med kraftige lygter lige udenfor vinduerne.
At de så buldrede lidt bagefter kunne han ikke tage sig af. Der skulle gø's igennem, skulle der.

Og han hører til en hunderace, der normalt hellere hyler end gør. Den del af håndbogen har han vist ikke fået læst. Han kan gø ret meget.
Undtagen når han er med i bilen og får øje på en anden hund. Så piber han højt og vedholdende. 



Underlig hund. 

Racen samojede kaldes forresten (noget nedladende, i trækhundekredse, hvor Husky'en er det 'fineste' der findes) for "Sibirisk puddelhund". Sådan noget vrøvl, Samojeden er fra Mongoliet.
Jeg har sågar også hørt den benævnt som en 'polardræberpudel'. 

Tag ikke fejl, Samojeder er de sødeste og venligste hunde man kan finde. 
Normalt ekstremt børnevenlige, selv vores, der er vokset op i et hjem uden børn.

Her ses agterstavnen af vores vilddyr, mens han patruljerer langs det nu udbedrede hundehegn

Hullet er 'lappet' med to lodrette stænger (de gule dimser midt i billedet) og det kvas, der kom ud af at bane sig vej igennem buskadset for at tilse hegnet. 
Ren win-win, undtagen for den frihedselskende udbryder..

Bonus: Beskæringen af buskadset gav fin adgang til de fineste brombærranker.
De er nu flettet ind i selve hegnet, så jeg kan komme til bærrene uden at blive sønderrevet.

 Jeg har en svaghed for skilte som de herunder. Der er måske lidt om det.....

I Kolding Storcenter (hos Noa Noa) faldt jeg for denne her strikkede pigecardigan, men godt nok ikke for prisen på 449,- kr.

Det er næsten som at ekvipere børnene i pengesedler. Det har jeg godt nok aldrig haft råd til!

Den må kunne kopieres, for bedårende, det er den.

Fundet hos noa noa

For nogle dage siden 'pev' jeg over vores svært ændrede økonomi. Det gør jeg sådan set stadig, men har alligevel investeret i en ny PC. Den her er ved at være for træls, den fører alt for ofte sit helt eget liv.


ComputerCity havde en fin bærbar til mig, til den voldsomme pris af 1999,- kr.
Den er købt og hjembragt og alt er fint, undtagen en lille detalje: tastaturet er totalt i udu.

Så i morgen skal vi igen et smut til Esbjerg. Lidt over 50 km hver vej.
Godt vi er i den arbejdsfrie alder og har tid til rådighed.

Der ryger en del masker af pindene på sådan en tur, så for mig er køretiden ikke helt spildt. Det er værre for min chauffør. Heldigvis kan han altid lokkes med en kop kaffe et sted.