Gårsdagens tordenvejr bragte en ny hundeopførsel for dagen.
Kræet blev rasende, hver gang det lynede! Gøede og bjæffede af de uslinge, der gik omkring med kraftige lygter lige udenfor vinduerne.
At de så buldrede lidt bagefter kunne han ikke tage sig af. Der skulle gø's igennem, skulle der.
Og han hører til en hunderace, der normalt hellere hyler end gør. Den del af håndbogen har han vist ikke fået læst. Han kan gø ret meget.
Undtagen når han er med i bilen og får øje på en anden hund. Så piber han højt og vedholdende.
Underlig hund.
Racen samojede kaldes forresten (noget nedladende, i trækhundekredse, hvor Husky'en er det 'fineste' der findes) for "Sibirisk puddelhund". Sådan noget vrøvl, Samojeden er fra Mongoliet.
Jeg har sågar også hørt den benævnt som en 'polardræberpudel'.
Tag ikke fejl, Samojeder er de sødeste og venligste hunde man kan finde.
Normalt ekstremt børnevenlige, selv vores, der er vokset op i et hjem uden børn.
Normalt ekstremt børnevenlige, selv vores, der er vokset op i et hjem uden børn.
Her ses agterstavnen af vores vilddyr, mens han patruljerer langs det nu udbedrede hundehegn |
Bonus: Beskæringen af buskadset gav fin adgang til de fineste brombærranker. De er nu flettet ind i selve hegnet, så jeg kan komme til bærrene uden at blive sønderrevet. |
Jeg har en svaghed for skilte som de herunder. Der er måske lidt om det.....
I Kolding Storcenter (hos Noa Noa) faldt jeg for denne her strikkede pigecardigan, men godt nok ikke for prisen på 449,- kr.
Det er næsten som at ekvipere børnene i pengesedler. Det har jeg godt nok aldrig haft råd til!
Den må kunne kopieres, for bedårende, det er den.
Fundet hos noa noa |
For nogle dage siden 'pev' jeg over vores svært ændrede økonomi. Det gør jeg sådan set stadig, men har alligevel investeret i en ny PC. Den her er ved at være for træls, den fører alt for ofte sit helt eget liv.
ComputerCity havde en fin bærbar til mig, til den voldsomme pris af 1999,- kr.
Den er købt og hjembragt og alt er fint, undtagen en lille detalje: tastaturet er totalt i udu.
Så i morgen skal vi igen et smut til Esbjerg. Lidt over 50 km hver vej.
Godt vi er i den arbejdsfrie alder og har tid til rådighed.
Der ryger en del masker af pindene på sådan en tur, så for mig er køretiden ikke helt spildt. Det er værre for min chauffør. Heldigvis kan han altid lokkes med en kop kaffe et sted.
Ejjj, nu havde jeg lige skrevet en hel roman og så valgte min pc at *hoppe*.
SvarSletTillykke med din nye pc. Trælst i må tage turen igen, for at bytte.
Uhhh ja, de kære hunde. Jeg får også dagligt skønne og gode grin sammen med Luna. Hun forstår virkelig at holde mig igang.
Godmorgen hilsen fra Tullehuset
Den nye nye pc er i hus, og på denne her kan tastaturet endda benyttes. WOW!
SletDen er med windows8, så der går vist nogen tid, før jeg bliver helt fortrolig med den.
Det er smart at tage billeder af ting, man kunne kopiere. Jeg gør det også, men har vist aldrig fået gjort alvor af planerne. Men billederne har jeg da endnu. Og til lykke med den nye pc.
SvarSletJeg har rigtig, rigtig mange inspirationsbilleder liggende. Nok til at leve og arbejde på i ca 200 år, tror jeg.
SletDet hænder endda at jeg gør brug at nogle af billederne ;-)
Det var godt nok også billigt for en pc, men jeg håber ikke, du har købt katten i sækken!
SvarSletFlette brombær??!! Har du ikke lyst til at komme og besøge mig i Den Stråtækte? Jeg er blevet angrebet af brombær lige rigeligt nok :-)
Vi regner os for nørdede nok i dette (gale)hus til at kunne fornemme om sådan et køb er godt nok.
SletMåske er den ikke super slidstærk i det lange løb, men i dag går det da meget godt.
Jeg har meget lyst til at komme og besøge dig, med læderarbejdshandskerne og den gode plantesaks. Helt nødvendigt udstyr til arbejde med brombærranker.
Her var der ved hundehullet reelt kun et par stængler, derfor kunne det lade sig gøre at arbejde med dem. Et andet sted i haven er det rent vildnis, der hjælper nok kun saksen i første omgang. Derefter er det min plan at lave fletværk også der, så vi kan komme til at nyde godt af bærrene.